Bad Belzig - Middelalder, whisky og vild natur

hoheflemming

Foto: „Alte Brennerei“ er udgangspunktet for et besøg i Naturpark Hoher Fläming. Foto taget af Lienhard Schulz. CC BY 2.5

Bad Belzig i Brandenburgs sydvestligste hjørne, 70 km sydøst for Berlin, er porten til Naturparken ”Hoher Fläming”. Byen er mindst 1000 år gammel. Der er en fin gammel alt-stadt, men det er især naturparken og omgivelserne, der trækker. Her er til et par dage i ro og fred. Sving ind omkring for i naturparken ”Hoher Fläming” gemmer sig små oplevelser og spor af den ridderlige middelalder. Bedst i bil, eller med cykel eller hest – men der er masser af vandremuligheder også.

 

Hvis du begynder din ekspedition til Hoher Fläming i Bad Belzig er du heldig, fordi whiskydestilleriet Old Sandhill ligger her. ”Bad Belzig Whisky” havde måske været et bedre navn af whiskyen fra Eggenstein destilleriet. De har et ret omfattende Whisky-program. I tilknytning til destilleriet er også et bryggeri, Burgbrauhaus, som brygger sin egen serie af Burgbräu øl: Helles, Dunkel og en special. Ret standard. Hvis der er nok er der rundvisning til både whiskydestilleri og bryggeri.

Naturparken ”Hoher Fläming” er med 827 km2 Brandenburgs tredjestørste naturpark. Her skifter skov og mark over store morænebakker i den sydlige del, mens den nordlige er et fladere landbrugslandskab. Er du heldig kan du her møde den sorte stork. Så det er en dag på landet og gerne med madpakke.

I stedet for Bad Belzig kan du begynd i den lille by Raben, som ligger ikke langt fra det sumpede udspring af åen Plane. Der er en smuk gammel kirke og ikke mindst naturparkens centrale infosted: Naturparkzentrum „Alte Brennerei".

Der udgår lidt mindre vandreture fra Raben. Er du til de store vandreture, så går den europæiske vandrerute E11 lige igennem naturparken: 4700 kilometer vandrerute og går du mod vest slutter du i Scheveningen i Nederlandene og mod nordøst slutter du i Tallin langt mod nord.

Er du mere til heste, så kan du dyrke western ridning på Triple-D Ranch eller bo på ride-og oplevelsesgården i Gross Briesen.

Den ridderlige middelalder

I parken er der hele tre middelalderborge og et slot. Steder med navne som "Ravnens sten", "Ziesar", "Jernhjertet" og Engbogen. Allerede med navnene er hjernen på vej på eventyr, og ægte riddere og princesser har boet her. Måske også en drage, for hvad er riddere uden en drage?.

  • Burg Rabenstein er en rigtig middelalderfæstning, der troner på toppen af en bakke 153 meter over havet. Borgen og navnet ”Ravnesten” tænder fantasien om middelalderen, og måske du i tankerne sendes direkte til ”Game of Thrones”. Fra det 30 meter høje borgtorn får du en god udsigt over naturparken. I øvrigt let at forveksle med den nok mere kendte Burg Rabenstein længere mod syd.
  • Burg Ziesar har rødder tilbage til det første årtusinde. Det er en malerisk borg og der er også et lille museum at besøge.
  • Burg Eisenhardt troner over Bad Belzig, som har en smuk middelalderkerne. Belzig blev allerede i år 907 nævnt som «borgby», og de slaviske rødder rækker endnu længere tilbage. Borgen har undergået mange forandringer siden, men nogle af fæstningsværkerne går tilbage til 1400-tallet. I dag er her et lille museum og om sommeren er der open-air koncerter.  Der går også mange vandreruter ud fra Burg Eisenhardt.
  • Schloss Wiesenburg, der i dag står som et renaissanceslot, men også det har middelalderrødder. Smukt slot og den smukke slotspark på 127 hektarer har sin egen hjemmeside. Også her er der løbende events og naturligvis også en lille biergarten: Schlossschänke "Zur Remise".