Guben – oversavet og glemt

Guben

Guben er en lille by ved Neissefloden i det østlige Tyskland. Så langt mod øst, at halvdelen af byen ligger på den anden side af floden. Siden 1945 har den anden halvdel været en polsk by ved navn Gubin. Måske værd at besøge for at anskue konsekvenserne af krigen i 1945: En delt og smadret by, hvor den gamle kirke er udbrændt og halvdelen af indbyggerne har forladt byen siden 1990. I dag bor der omkring 16 - 17.000 mennesker i den tyske halvdel og i den polske halvdel. Der er også lidt interessant industrihistorie - og så naturligvis Plastinarium.

Guben var oprindeligt en tysk by og blev en del af Brandenburg i 1871, da det tyske kejserrige opstod. En lille driftig by, som især var kendt for sin produktion af hatte. Fx Carl Gottlob Wilke, der opfandt den vandtætte hat af uld og filt af hår fra harer og kaniner. Han grundlagde sin fabrik, Gubener Hutfabrik C. G. Wilke, i 1822 og en stor del blev mekaniseret. Hattene blev solgt over hele verden.

Der var i alt 8 store hatte- og klædefabrikker i Guben.

I 1920’erne og 1930’erne forlod mere end 10 millioner hatte Guben og mere end hver tredje indbygger i Guben var beskæftiget i hatte industrien. I 1940 blev det hele omstillet til militærproduktion af filthatte, filtstøvler osv. Kvaliteten gik ned, fordi arbejdskraften blev erstattet af tvangsarbejdere og krigsfanger.

I de sidste uger af krigen blev Guben en del af frontzonen. Russerne kom stormende fra øst. Tyskerne forsvarede sig og krigen ødelagde omkring 90 procent af det gamle Guben. I Gubin står endnu skelettet af den gamle kirke og et hjørne af rådhuset.  Meget få af de gamle bygninger er genopbygget. I det gamle rådhus er en udmærket lille restaurant (Se foto). Vi fik solid polsk mormormad, Bigos, som kan holde en travl smed kørende. 

I 1945 besluttede de allierede, at grænsen mellem Polen og Tyskland nu skulle gå ved Oder/Neisse. Der blev ikke taget hensyn. Tyskere i den østlige del af Guben måtte forlade deres hjem og liv med få timers varsel og drage over Neissefloden på vestsiden og finde et nyt liv der. Polakkerne flyttede ind og overtog alt fra gryder, potter og pander til dobbeltsengen og malerierne på væggen, sofaen i stuen og skramlet i kælderen – i det omfang der overhovedet stod et hus tilbage.

Den russiske militæradministration (SMAD) beslaglagde hattefabrikken, som senere i 1948 blev nationaliseret og frataget ejeren Elisabeth Wolf. Hatteproduktionen fortsatte i DDR under navnet ”VEB Werthut Werk” og senere lagt sammen med andre af Gubens hattefabrikker under navnet ”VEB Vereinigte Hutwerke Guben”. Der var 1200 ansatte, og brandet Wilke Hüte blev fortsat markedsført internationalt. Markedet og interessen for hattene forsvandt efter genforeningen. Hatte af god kvalitet er gået fra mode og allemands eje til etbabsolut nicheprodukt. De færreste af os har en hat at lette på, når vi hilser på gaden. Til sidst, da fabrikken i 1999 havde ti ansatte tilbage, udånede den. Hatteproduktion i Guben er nu blot historie.

Museet i Guben har en fin udstilling om hattebrikken og de 80 arbejdsprocesser der skal til for at producere en god filthat. Et besøg værd, hvis du er på de kanter. 

Men meget få er på hat med Guben i dag. Det ligger afsides, den er ikke udpræget køn, og den er skarpt opdelt i tysk og polsk. Kommer du med danske nummerplader er du muligvis den næste efter berlin-guide’s besøg.

Museen der Stadt Guben
Gasstraße 5
03172 Guben

Lig i plastic

En anden attraktion i Guben er Plastinarium, som er et permanent museum med plastinerede menneskekroppe. En lidt morbid, men også dybt interessant udstilling. Har du ikke oplevet plastinerede kroppe, så er udstillingen hele turen til Guben værd. Har du lyst til at få dellerne foreviget, så kan du donere dig selv væk her.

Processen indledes dog først efter din bortgang. Og du forbliver anonym og bliver ikke et grinende plastlig, som dine oldebørn kan lægge blomster ved og mindes. Men dog en form for evigt liv.

En plastpose holder 400 år i naturen, så der er sandsynlighed for, at du forbliver et sted mellem 400 og 4.000 år endnu. Hvis du da ikke ender på forbrændingen. Berlin-guide kender ikke til Plastinariums bortskaffelsespolitik - men det er da værd at høre om ved lejlighed.

Du kan dog også få et glimt af ligene i udstillingen MeMu i Berlin.