Demmin og masseselvmordet i 1945

demmin

Foto: Botaurus stellaris, "Blick über das Trebeltal auf Demmin (Vorpommern)", Public Domain fra Wikipedia.

Hansestadt Demmin er en lille provinsby i Mecklenburg-Vorpommern. Den 30. April 1945 stod den røde hær for døren, og indbyggerne gik i panik. Mere end 1.000 mennesker i Demmin tog livet af sig selv i Tysklands største masseselvmord – først af frygt for overgreb – og senere som følge af overgreb.

I dag bor der knap 12.000 mennesker i og omkring Demmin. Området er markedsfører sig som "Dreistromland", fordi floderne Tollense og Trebel her flyder sammen med floden Peene. Men resten af Tyskland tænker på selvmordene, når talen falder på Demmin.

Masseselvmordet i 1945

Folk i Demmin havde ellers været meget optaget af nazismen før 2. verdenskrig. Partiet fik en bragende opbakning i byen på hele 53,7 procent ved det sidste frie valg i 1933. Jøderne var smidt på porten, hvis ikke jaget i dødslejrene. Men i 1945 var det slut.

I skrækken for russerne og følgerne af at blive taget til fange var der mange selvmord i Tyskland. I Berlin måske 4.000, i Neubrandenburg 600, i Rostock flere hundrede, og videre udover især det østlige Tyskland.

Den nazistiske propaganda forsøgte i slutningen af 2. verdenskrig at opildne befolkningen til modstand mod russerne ved at fortælle de forfærdeligste ting om fjenden. Blandt andet om den røde hærs massakre af landsbyen Nemmersdorf i det østligste Østpreussen i oktober 1944. Det førte også til fanatisk modstand for mange, men for andre blev til selvmord i bare skræk.

Men de russiske soldaters balstyriske opførsel var ikke nogen overdrivelse, og mange tyskere gjorde selvmord efter at være blevet voldtaget, eller efter at børn og familie var blev dræbt af soldaterne.

I april 1945 opgav den tyske hær at forsvare byen og traj sig tilbage, så byen lå åben for russerne. Wehrmacht havde også sprængt broerne over floderne Peene og Tollense, så der var ingen flugtveje for de civile indbyggere og de mange flygtninge fra Østpreussen, der var stimlet sammen i byen. Der var ingen flugt mulig.

De russiske soldater fik tre dage af deres officerer til at gå amok i byen med voldtægter, henrettelser og tyverier. Der blev sat ild på bygninger. Kvinder, uanset alder, blev voldtaget. Den gamle bydel brændte ned.

Med russerne i byen kunne beboerne og de mange flygtninge satse på at overleve eller undgå voldtægt og vold ved at tage livet af sig selv. Alle midler blev taget i brug til selvmordene: skydevåben, håndgranater, barberblade, gift, drukning, hængning, Mødre kvalte deres børn eller skar deres pulsårer over før de tog livet af sig selv. For nogle lykkes det først efter flere forsøg. Læs en øjenvidne skildring her på NDR. 

Martin Farkas har lavet filmen ” Über Leben in Demmin:” om masseselvmordet.

Efter krigen, i DDR blev selvmordene tabu. Russerne var nu venner og helte. Selvmordene og de russiske voldtægter var ikke noget man talte om. Ingen mindesmærker. Kollektiv fortrængning.

De døde fandtes kun i de overlevendes erindring: Døde børn, koner, mænd, fædre, mødre, onkler, tanter, fætre, kusiner, naboer, venner og kollegaer. Man måtte tåle, at russerne nu var venner. Tåle at den røde hærs mindesmærke var stort. Tåle at der ikke var noget minde om de døde.

Kræfterne blev lagt i genopbygning. Først flere år efter murens fald kunne man igen tale om det og med bogen "Kind, versprich mir, dass du dich erschiesst" af Florian Huber fra 2015 faldt tabuet.

I kølvandet på bøger og film om tragedien i Demmin har nynazister forsøgt at kapre historien ved at gennemføre sørgemarcher ”trauermarch” med fakler gennem Demmin den 8 maj, datoen for krigsafslutningen. Marchen har samlet nazister fra et stort opland, der er ikke mange Demmin-borgere imellem (Se Die Tragödie Demmins på Mikkelstante.de). For selvom tragedien I Demmin er uafviselig, så var den en følge af en endnu større tragedie udløst af de nazister, som folk i Demmin selv havde været så betaget af 13 år tidligere.

Har du selv tanker om selvmord? Så kontakt Livlinjen på 70 201 201 eller via hjemmesiden https://www.livslinien.dk/

I gamle dage…

En gang fra 1283 til 1615 var Demmin en Hansestad fordi floden Peene forbinder byen med Østersøen, og den handel, der foregik der. Derfor kalder den sig også i dag for ”Hansestadt Demmin”. I trediveårskrigen var Demmin besat først af de kejserlige styrker og siden af svenskerne, som blev i området i næsten 200 år.

I vores dage…

Besøger man Demmin er der den gamle Sankt Bartholomæus kirke at besøge fra 1140 med et 95,8 meter højt tårn. Ellers er det mest omgivelserne med fiskeri og vandreture i naturen der trækker. Se Die Peene - Stadtinformation Hansestadt Demmin (m-vp.de) Museet ”Hanseviertel” i Baumanstrasse 1 er også et kort besøg værd. Det er et friluftsmuseum med enkelte værksteder, hvor en gammel landsby er genopført. Det gotiske rådhus er egentlig fra 1300-tallet, men det er en genopbygget version, som blev indviet i 1998.

Byfesten i Demmin hedder Peenefest og holdes normalt første weekend i juni – tre dage med musik, marked og fyrværkeri. Du kan også være heldig, at der er koncerter i fx ”Lübecker Speicher” eller på skovscenen.

Lokale turistside er: https://www.demmin.m-vp.de/

Der er skrevet flere bøger om Demmin

  • Norbert Buskes ”Das Krigesende in Demmin 1945“
  • Florian Huber „Kind, versprich mir, dass du dich erschiesst“
  • Verena Kessler „Die gespenster von Demmin“
  • Karl Schlösser „Vertreibung aus dem Paradies“
  • Trude Teige „Mormor danser i regnen“

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce