Stendal - Preussens Vugge

Foto: Schiwago: Stendal Marktplatz mit Rathaus und Marienkirche, (CC BY-SA 3.0). Resized.

Stendal er en by i Sachsen-Anhalt i Tyskland beliggende ca 125 km vest for Berlin og ca. 170 km øst for Hannover. Byen har 36.000 indbyggere (2006) og er den uofficielle hovedstad i Altmark. Det var tidligere en del af markgrevskabet Brandenburg, men blev efter Napoleonskrigene indlemmet i kongeriget Preussen. Fra 1949 til den tyske genforening i 1990 lå Stendal i DDR. Her gjorde en dronning fra Fyn Preussen protestantisk.

Stendal blev grundlagt af markgreven Albrecht der Bär. Det var ham, der også grundlagde Markgrevskabet Brandenburg (Mark Brandenburg) omkring 1120. Delstaten Brandenburg, der i dag omslutter Berlin. Altmark – den gamle mark – betragtes af nogen som ur-Preussen, fx af Otto von Bismarck, som selv var født ikke langt derfra, i Schönhausen. Han kaldte Stendal for Preussens vugge. Så selvom Stendal nu hører til delstaten Sachsen-Anhalt og ikke til Brandenburg, så er det måske alligevel værd med et besøg i Stendal.

Stendal blev Hansestad allerede fra 1200-tallet, og det er gået byen godt gennem århundrederne. Det vidner smukke kirker, rådhuset og to byporte stadig om. Og historien går langt tilbage. I folkevandringstiden boede her italienske longobardere, og senere saksere.

Danske Prinsesse Elisabeth, ”dronning” i Berlin og protestant

I 1502 giftede den danske prinsesse Elisabeth (1485-1555) sig med kurfyrst Joachim 1. Nestor af Brandenburg. Hun blev kurfyrstinde af Brandenburg 1502-1535 og til Elisabeth af Danmark. Hun var datter af Kong Hans i Danmark og Christine af Sachsen og søster til Christian 2. Hun blev født på Nyborg slot, og dermed måske den fynbo, som har haft størst indflydelse på historie og religion i Brandenburg.

Allerede som 15-årig blev hun den 5. februar 1500 forlovet i Kiel med den 16-årige kurfyrst Joachim 1. Nestor af Brandenburg. Altså en barnebrud.

På grund af deres unge alder blev brylluppet først afholdt den 10. april 1502 i netop Stendal i Brandenburg. Da brylluppet fandt sted midt under kong Hans' krig med Sverige, og mens Dronning Christine var under belejring i Stockholm, blev hun ført af sin farbror, hertug Frederik af Gottorp (den senere Frederik 1.), der samme dag blev gift med kurfyrst Joachims søster Anna. Man kunne jo ligeså godt være praktiske. Anna bleb i øvrigt mor til Christian d. 3 i Danmark.

I 1523 blev Elisabeths bror Christian 2., som hun altid havde haft et tæt forhold til, afsat og fordrevet fra Danmark.  Christian opholdt sig derefter flere gange hos hende i Berlin. Elisabeth og Joachim fik 4 børn, heraf Joachim 2, som efterfulgte Joachim 1., som kurfyrste i Berlin.

I 1523 var hun sammen med Christian 2. på en rejse i Sachsen, hvor de hørte en prædiken af Martin Luther. Det påvirkede dem begge dybt. Hun gik derefter over til Luthers lære, hvad medførte et brud med hendes mand, Joachim, der var ivrigt katolik. Han stødte hende fra sig – både på grund af uenigheden om den rette lære og på grund af sine elskerinder og interesse for astrologi, som hun betragtede som trolddom.

Imod hans vilje solgte hun sine smykker for at hjælpe sin bror. Da kurfyrsten under heftige raserianfald flere gange truede hende med død eller indemuring, indemuring!, hvis hun ikke nød nadveren på katolsk vis, flygtede hun til sidst med Christian 2.'s hjælp en nat i marts 1528 fra sin mand til sin onkel kurfyrst Johan af Sachsen, der gav hende lov til at bo på slottet Lichtenberg ved Wittenberg.

Alle forsøg på at genforene Elisabeth med kurfyrst Joachim strandede på hendes krav om trosfrihed. Omgang med Luther oplivede den sorgfulde, også legemligt svækkede Elisabeth, som Christian 2. skaffede lægemidler fra Moder Sigbrit. Da Christian 2. blev taget til fange efter et forsøg på at vende tilbage til Danmark, blev hun dybt rystet over hans skæbne og gjorde alt, hvad hun kunne for at få de tyske fyrster til at skaffe ham ud af fængslet. Hun skrev også flere gange til Frederik 1. og Christian 3. og bad om brorens løsladelse. Under Grevens Fejde tænkte lübeckerne en tid på at kalde hende til Danmark for at påvirke stemningen. Til gengæld deltog hendes svigersøn hertug Albrecht af Mecklenburg i borgerkrigen.

I 1535 døde kurfyrst Joachim. Alligevel blev hun boende på Lichtenberg til 1545. Kort efter Luthers død hun tog ophold på sit enkesæde i Spandau, hvor hun døde 69 år gammel den 11. juni 1555. I skt. Knuds kirke i Odense er en lille figur af hende. Hun blev begravet under Berliner Dom, men hendes sarkofag var muligvis en af dem der gik til under 2. verdenskrig. I hvert fald tilhører den ældste sarkofag i dag hendes barnebarn, Elisabeth Magdalene von Brandenburg (1537–1595), som var datter af Joachim 2.

Hendes søn, Joachim 2., videreførte protestantismen som religion i Brandenburg. I dag kan du se ham stå som stolt skulptur foran Nicolaikirche i Spandau ved Berlin. Joachim fik også bygget en vej fra hans slot i Berlin ud til hans slot i Grünewald. Den vej blev senere til Kurfürstendam.

Prinsesse Elisabeth af Danmark fra Brandenborg må ikke forveksles med Elisabeth af Danmark, som var hertuginde af Mecklenburg – og niece til Elisabeth af Danmark fra Brandenburg. To Elisabeth’er samtidigt i Tyskland.

Garnisionen i Stendal

Ellers fortsatte Stendal fredeligt gennem historien. I 1640 blev den garnisonsby og i 1715 fik det gammelpreussiske regiment, Regiment zu Fuß, hjemsted her.

I 1884 var den hjemsted for Magdeburgischen Husarenregiments Nr. 10. Et stolt regiment, som havde været med siden befrielseskrigene mod Napoleon i 1813.

Husarerne var indsat både på vestfronten og østfronten. Husarregimentet blev opløst i 1919. Stendal fik en lille lufthavn,

Stendal-Borstel, hvor de første tyske faldskærmsjægere blev trænet, heriblandt den berømte bokser, Max Schmelling.

I DDR boede grænsetropperne i Stendal sammen med 207. Motorisierten Schützendivision fra den røde hær. Russerne forlod byen i 1994, og byen er ikke længere garnisonsby.

Johann Joachim Winckelmann (1717-1768)

Herr. Winckelmann var fra Stendal, og han blev grundlægger af den moderne arkæologi. Winckelmann var arkæolog og den første til at se forskellene mellem hellenistisk, græsk og romersk kunst. Han voksede op i fattigdom i Stendal som søn af en brolægger. Han var heldig og blev student, studerende og kom til Rom.

I 1764 skrev Winckelmann Geschichte der Kunst des Alterthums, som blev et hovedværk i Europæisk arkæologi. Den franske forfatter, Marie-Henri Beyle (1783–1842), brugte fra 1817 forfatter pseudonymet Stendahl til ære for Winckelmann.

Du kan se en stor statue af ham på Winckelmann Platz i Stendal. Og på Winckelmann Instituttet på Humboldt Universitet i Berlin kan man den dag i dag studere arkæologi.

Desuden er der i Stendal et Winckelmann Museum med historien om Johann Joachim Winckelmann. Der er græske vaser og helt overraskende, så er der også verdens største kopi af den trojanske hest. Den vejer 45 tons og er 15 meter høj. Winckelmann museet har også lidt lokal-arkæologisk udstilling og moderne kunst.

De gamle kirker, Winckelmanns museum og den trojanske hest er altså attraktioner, der kan trække dig til Stendal. Og kommer du en tur på Rådhuset er der en flot træsnitsvæg fra 1462, som altså Elisabeth af Danmark også må have beundret. Og foran rådhuset står statuen af Ridder Roland.

Ridder Roland og Holger Danske

Desuden er der statuen af Roland i Stendal, som er næsten 8 meter høj. Det gør ham til den tredje-højeste Rolandstatue i Tyskland. Man siger figuren er fra 1525, men originalen blev så svært beskadiget i en storm, at det nu er en kopi fra 1974 man beundrer.

Roland var en ridder, et symbol fra middelalderen på byens selvstændighed, for retfærdighed og frihed, som ofte kan stå på markedspladsen i tyske byer. Han findes så mange steder, at byerne også omtales som ”Rolandsbyer” især i nordtyskland og østtyskland.

Roland blev en folkehelt gennem Rolandskvadet, og kan måske spores tilbage til Hruotlands, som kæmpede under Karl den Store. Han døde i et slag i Pyrenæerne i 778. Roland blev martyr for sin trofasthed mod Karl den Store. I Bremen er både Rådhuset og Rolandfiguren der gjort til en del af UNESCOS verdenskulturarv.

I Rolandskvadet er slaget gjort til en kamp mellem de kristne og de hedenske saracenerne, men i virkeligheden var det baskere, som lagde sig i baghold og nedkæmpede Karls bagtropper. Den eneste næsten samtidige kilde til slaget ved Roncevaux og Rolands fald er Einhards biografi om Karl den Store skrevet nogle få år efter dennes død.

Rolandskvadet omtaler også en ridder, Ogier le Danois, som menes at være grundlaget for myterne om Holger Danske. Så Roland og Holger. Tænk bare.

Og juni skal du være opmærksom på byfesten, som på de kanter hedder ”Rolandsfest”.

Gustav Nachtigal (1834-1885)

Afrikaforskeren Gustav Nachtigal voksede også op i Stendal, og kan du holde til flere mindesmærker, så kan du også findes hans buste på en piedestal i Stendal. Han gjorde store rejser i Afrika af den slags der går eventyr af. Han lærte sig flere afrikanske sprog og var en foreløber for moderne etnografiske studier.

I 1882 blev han af Bismarck udnævnt som generalkonsul i Tunis, og til sidst i 1884 blev han Kejserlig Reichskommissar for tysk Vestafrika, hvor han fik sig rodet ind i storpolitik og døde af tuberkolose.

Der er både skibe, medaljer, klipper og blomster opkaldt efter ham – og i Stendal en plads: Nachtigalplatz.

Han fik også en plads i det afrikanske kvarter i Wedding i Berlin, men det gik der diskussion i 00’erne, for hvad skulle sådan en kolonialist nu der, men da pladsen skulle omdøbes efter Emily og Rudolf Duala Manga Bell var modstanden så stor, at pladsen i Berlin fortsat hedder Nachtigalplatz.

Du skal se

• Winckelmann-Museum, Winckelmannstraße 36–38
• Altmärkisches Museum, Schadewachten 48 med regional historie
• Brandværnsmuseet (Landesfeuerwehrmuseum Sachsen-Anhalt), Arneburger Straße 146a

Spis og bo

• Atrium, Breite Straße 17, som skulle være en af de bedre restauranter i delstaten Sachsen Anhalt
• Bo evt på Hotel Schwarzer Adler, Kornmarkt 5.

Udflugtsmulighederne er

• Bismarck's hus i Döbbelin, Döbbeliner Dorfstraße 18, 7 kilometer fra Stendal. Og obs - der er faktisk en feriebolig der også til de særligt Bismarck interesserede.
• Tangermünde er en lille by sydøst for Stendal var oprindeligt en Hansestad med et middelalderslot og en imponerende bymur fra middelalderen. Tangermünde er kendt for sit velbevarede gamle bycenter med mange bindingsværks- og murstenshuse. Du kan også se statuen af Grete Minde, som er en novellefigur af Theodor Fontane. 
• Kloster Jerichow 20 kilometer fra Stendal. Idyllisk og velbevaret kloster. 
• Havelberg 35 kilometer nord for Stendal var oprindeligt også en Hansestad og har en enorm katedral, som er delvis fæstning ud mod floden Havel. Det gamle centrum af byen ligger på en ø i Havel.