Wittenberge - Symaskiner og operette

Wittenberge. Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til ca. 1300. Må ikke forveksles med Lutherbyen Wittenberg, som ligger i delstaten Saxen-Anhalt, sydvest for Berlin.

Wittenberge gennem krig, brand og oversvømmelser

At Wittenberge findes er næsten et mirakel for i midten af 1600-tallet betød trediveårskrigen, at byen blev fuldstændig forladt, senere i 1600-tallet brændte byen ned og to gange i 1700-tallet blev byen oversvømmet af digebrud på Elben. I 1800-tallet kom der mere fart på med en dampskibsfærge mellem Berling og Hamburg, hvor Wittenberge lå fint på ruten – og det samme gjaldt jernbanen, som forbandt Wittenberge med Berlin og Hamburg allerede i 1846.

I 1866 blev komponisten, dengang baby, Paul Lincke født i Wittenberge. Han blev uddannet musiker hos Wittenberge Stadtpfeiferei – byens hornorkester – men han kom til Berlin og er kendt for operetten om Frau Luna. Det er ham der har langt navn til den skønne Paul Lincke Ufer i Kreuzberg.

Wittenberge blev en industriby med olieproduktion, kemiproduktion og sæbeproduktion og den amerikanske symaskine fabrik, Singer, lagde en stor fabrik i byen i 1920. Fabrikken fik et tårnur på knap 50 meter, der er blevet byens vartegn. I 1929 var det det største, fritstående tårnur i både Tyskland og Europa.

Her blev der lavet symaskiner helt frem til 3. maj 1945. DDR overtog fabrikken under navnet Veritas og Naumann – og de maskiner er solgt over hele verden. I 1989 var forlod symaskine nr. 7.000.000 samlebåndet, men Veritas overlevede ikke genforeningen. Lukkede i 1991.

Under 2. verdenskrig var der 3.000 tvangsarbejdere udskrevet til Wittenberge fra KZ Neuengamme og flere hundrede overlevede ikke den behandling.

Oplevelser i Wittenberge

Efter genforeningen har mange borgere forladt byen, og indbygger tallet er faldet med en tredjedel. Det har ikke hjulpet, at byen også huser Tysklands største festival for operette musik: Elblandfestspiele Wittenberge.

Festivaller. Operettefestivalen er kronjuvelen men fra forår til efterår er der løbende arrangementer som fx vollyball turning, dixilandfest, country-musik festival og ikke mindst by- og havnefesten i august. Der adskiller Wittemberge sig ikke gevaldigt fra, hvad man kan opleve i løbet af året i en almindelig, dansk provinsby. Men øllerne er større og pølserne bedre.

Byvandring. Wittenberge er ikke til flere ugers ferie. Men fint til et lille stop i den preussiske provins, og de er smukke bygninger, som har lagt ryg eller facade til flere tyske film. Læg mærke til ”Haus der Vier Jahrzenten”, ”Märkische Ölmuhle”, Rådhuset med det høje tårn, urtårnet på den gamle singerfabrik, bymusset i Alte Burg, Steintor og ”jugendstil-kvarteret” (viertel) og et Bauhaus-kvarter.

Museer. Der er et par museer at se:

  • Bymuseet, som er indrettet i den gamle borg, byens ældste hus. Her er der naturligvis masser af symaskiner at beundre. Stadtmuseum »Alte Burg« und Steintor, Putlitzstraße 2, 19322 Wittenberge
  • Jernbanemuseet med de gamle remiser finder du i Am Bahnhof 6, 19322 Wittenberge. Det heder Historischer Lokschuppen Wittenberge

Og desuden stadsbiblioteket – alene fordi det er opkaldt efter Martin Andersen Nexø

Udflugter. Eller tag cyklerne med og cruise i det UNESCO beskyttede naturlandskab med enge langs Elben (Biosphärenreservat Flusslandschaft Elbe-Brandenburg). Eller til den europæiske storkeby Rühstädt, som kun ligger 20 km fra Wittenberge. En sejltur på floden er også en mulighed.

Spis Sure Hansen

Kommer du til Wittenberge skal du spise ”Sure Hansen” (Sauer Hansen) eller Knieperkohl, som er surkål med hvidkål, rødkål og grønkål med vin- og kirsebærblade. Legenden fortæller, at det var trange tider i slutningen af trediveårskrigen. Så trangt, at det kneb med at have kål nok til den traditionelle vinterspise: Sauerkraut. Så man måtte bruge de forhåndenværende kål, og de gik typisk til dyrefoder, men i årenes løb opstod så Knieperkohl. Knieperkohl er tilbehør til fx kassler, eisbein eller Kohlwurst (kålpølser) eller Lungewurst - lungepølser. Kålen varmes i fedtet efter kødet og så får man lidt kartofler til. Solidt og sundt. 

Turistkontoret: https://www.wittenberge.de/seite/159589/tourismus.html