Philip Kerr: Berlinerblåt

Foto: Fra terrassen i Obersalzberg med udsigt. Adolf Hitler underholder sig med Martin Bormann, Hermann Göring og Baldur von Schirach i 1936. Man kan forestille sig, at en snigskytte nede fra dalen har haft god udsigt - og sikkerhedstjenesten været på overarbejde, når Hitler har været på besøg. Kilde: Wikipedia.

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard Heydrich og Arthur Nebe. Mordet skal løses i en fart – og falder der lidt smuds af til Heydrichs arkiver om nazi-rivalerne i området gør det ikke spor. Efterforskningen trækker spor 17 år efter krigen, hvor Bernie Gunther pludselig er nødt til at flygte fra STASI for at redde sit liv.

Bernie Gunther på morderjagt i Berchtesgaden

Forfatteren Philip Kerr er med hans berlin noir serie om detektiven Bernie Gunther altid god for en hæsblæsende detektiv historie indsovset i brutale nazi-koryfærer, smukke damer, walther pk pistoler og regnvejr. Bernie Gunther er ikke nazist, men for at overleve og fange forbrydere er han i seng med fanden selv – han bevarer en kerne af hæderlighed, mens han ser menneskene fra deres værste sider. I ”Berlinerblåt” kommer han i kontakt med Himmler, Reinhard Heydrich, Martin Bormann og bor i et værelse lige ved siden af Adolf Hitlers soveværelse. Man må absolut ikke ryge, for føreren er fanatisk ikke ryger.

Historien skal ikke afsløres her, men Bernie Gunthers liv svæver i fare og prominente nazister kommer efter ham. Og ikke nok med det, så indhenter hele balladen ham 17 år efter, hvor han bliver klap-jagtet af STASI og fransk politi i forening.

Den skødesløse biavler

Philip Kerr kæler for sit sprog og for personskildringerne. Selv en bi-person som Rolf Müller får følgende beskrivelse med på vejen:

”Rolf Müller, den lokale tagdækker, var en primitiv, rundrygget, godmodig type med masser af rødt hår, der så ud, som om det var farvet, men som sikkert ikke var det, briller som var næsten uigennemsigtige af skidt og snavs, og en fraværende optræden, der nok skilte ham ud som en, der altid var alene på et tag. Han lod til at have en tilbøjelighed til samtaler med sig selv, som ikke så nogen grundt til at udelukke andre fra, der tilfældigvis var i nærheden, mig inklusive, og det i sådan en grad, at han var som en figur fra et skuespil af Heinrich von Kleist, hvis misforståelser og distance til virkeligheden er komediens grundlag. Emil Jannings ville have spillet ham i en film. Hans hænder og ansigt var dækket af bylder. Han lignede en skødesløs biavler”.

Sådan. En be-byldet, vrøvlende rødhåret skovtrold fra de bayerske alper. Man stopper lige en gang ved ”den skødesløse biavler”. Der er masser af noir-humor med, når man læser Philip Kerr.

Reinhard Heydrichs Mercedeser

En detalje i bogen er Bernie Gunthers rejse fra Berlin til Berchtesgaden. Det skal gå stærkt og Reinhard Heydrich sætter ham i sin personlige Mercedes:

”Der var 750 kilometer fra Berlin til Berchtesgaden, men på bagsædet af Heydrichs egen bil – en skinnende sort Mercedes 770K – med et casmeretæppe med SS-monogram over knæene mærkede jeg næsten ikke hverken afstanden eller kulden. Bilen var så stor som en ubåd og næsten ligeså mange hestekræfter. Den ottecylindrede kompressormotor dunkede som myldretiden på Potsdamer Platz, og selv med sne på autobahnen rulle Mercedesen bare hen ad vejen, så det følges, som om jeg var på vej ind i efterlivet og De Faldnes Hal med et kor af valkyrier, blot i noget flottere stil. Jeg tror ikke, at Mercedes nogensinde har lavet et bedre automobil. I hvert fald ikke et der var så stort og så komfortabelt. Et par timer i den limousine, og jeg var klar til at tage ledelsen i Tyskland helt alene … Bagsæderne var snare som et par læderstole i Herrenklub … vi var nødt til at tanke op i Pegnitz nord for Nürnberg. At fylde tankene på KMS Bismarck [et slagskib] ville have været både hurtigere og billigere.”

Foto: Mercedes 770 fra 1939. Fotograferet af Tony Hisgelt / (CC BY 2.0). Fotograferet på Soutwark Car Museum i New Zealand. Kilde: Wikipedia. 

770’erne har alle en historie. Mercedes 770 er kendt som top-nazisternes flagskib – og før nazisterne kørte Kejser Wilhelm II også i Mercedes 770. Hitlers Mercedes 770 er havnet på det canadiske krigsmuseum i Ottawa. Hitler havde hele 7 770’ere. Quisling og Terboven i Norge kørte 770 og den tyske general Falkenhorst ankom i 770’er – som den norske konge senere overtog. Den portugisiske diktator Antonio Salazar mistede sin 770’er i et attentat i 1938. I New Zealand står en 770’er som den britiske kong Edward VIII skulle have haft i gave af tyskerne efter en veloverstået invasion – som aldrig kom. Franco havde en 770’er som står i Madrid. Kejser Hirohito og Pave Pius XI kørte også 770. Prisen er ukendt, for 770’eren blev kun lavet på bestilling.

Reinhard Heydrichs Mercedes i Hyllinge

Heydrich må senere have skiftet sin 770’er ud, for da tjekkerne Adolf Opálka, Josef Valcik, Jan Kubis og Jozef Gabzik gennemførte attentatet mod Reinhard Heydrich den 28. oktober 1942 i Prag kørte han i en Mercedes 320 Cabriolet B. Reinhard Heydrich døde af infektioner i hans sår efter attentatet, mens hans Mercedes 320 - af helt uransalige grunde - sandsynligvis havnede i et skur i Skælskør på Sjælland.

Her blev den fundet og købt i 1980 af Lauritz Lauritzen. Bilen var et vrag og bogstavligt talt vokset sammen med skuret, der faldt sammen, da bilen blev trukket ud med en traktor. Mercedesen kom til Klejtrup ved Viborg, hvor Lauritz Lauritzen restaurerede den fra A til Z. Meget peger på, at det er Reinhard Heydrichs Mercedes. Som Lauritz tørt konstaterede til TV2-nyhederne: ”Bilen kan jo ikke gøre for at den har den historie den har”.

I 2018 blev bilen solgt til for et ukendt beløb til Egholm Museum. I 2016 var bilen på auktion for 2,4 millioner og blev ikke solgt. Bilen kan ifølge Viborg Folkeblad ses på Egholm Museum ved Hyllinge på Sjælland efter den 7. februar 2018.

Fuldt berlinerbamsebjørne hus

Den 520-siders moppedreng sluger al opmærksomheden, så sørg for at have kaffe på kanden, en frisk pære i lampen og telefonen lukket for man vil ikke forstyrres midt i miseren.

Der er næsten fuldt hus af berlinerbamsebjørne for præstationen. Der mangler uretfærdigvis en bamse, for selv om beskrivelsen af Obersalzberg, Berchtesgaden mv er fremragende – så er der ikke så meget Berlin i bogen.

En af de bøger, som føles som lidt for korte, når man vender side 520. Tag den med på vinterferien. Er du heldig har du de øvrige kriminalromaner om Bernie Gunther til gode.

Philip Kerr
Berlinerblåt
Modtryk
2018 [9. februar]
520 sider