Stunde 0: Berlin Alexanderplatz maj 1945
Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåneder.
"Mareridt i Berlin" indledes med et mareridt dr. Doll har natten før russerne når frem til hans landsby uden for Berlin: Dr. Doll lå i et kæmpebombekrater uden at kunne røre sig, i angst for, at det gule mudder og opstigende vand skulle opsluge ham. Overkanten kan han skimte de udbombede huse. Sammen med ham i hullet ligger også hans familie, hele det tyske folk - ja alle folkeslag i Europa - hjælpeløse, værgeløse og grebet af angst.
Næste dag kommer russerne i gennem landsbyen med deres tanks. I landsbyen gælder det alle mod alle, at hytte sit eget skind, at slippe kontakten til nazi-riget hurtigst muligt. Det er mere mistillid end sammenhold, man får ram på hinanden. Dr. Doll flygter til Berlin sammen med sin kone. Byen er skudt i smadder - og Dr. Doll og hans kone skyder sig selv i smadder i et morfin-misbrug. Hvis du har læst "Den totale Rus" af Norman Ohler ved du, at narkotika i mange udformninger var tilgængelige for tyskerne allerede fra 1920'erne.
Men rusen her er naturligvis også et billede på den åndelige sløvhed som Hans Fallada oplevede var nødvendig for at sove sig fra alt det ubehagelige: skylden, skammen, sulten, nøden. Hvor godt ville det ikke være blot at kunne vende sig om på den anden side og drømme sødt. At forlade det opslugende mudderhul, som man var fortabt og spændt fast i?
"Så smilede hun pludselig, strakte langsomt sin krop, der nærmest smøg sig op ad underlaget: "Åh Gud! Hvor gør det godt!" hviskede hun og lukkede øjnene. I løbet af fem sekunder havde hun glemt alt om manden, smerterne, modgangen og sulten. Hun havde glemt langt mere end det. Hun havde glemt, at hun var gift og havde et barn. Hun var helt alene i verden, inde i sig selv. Et smil spillede om hendes læber og blev siddende dér. Doll så hende trække vejret roligt, og han forstod, at hun nu endog fandt glæde ved at trække vejret."
Bogen er næsten selvbiografisk for Hans Fallada og tager afsæt i hans mange indlæggelser på psykiatriske hospitaler og hans eget og hans kones stofmisbrug. Hans Fallada døde af en overdosis morfin i 1947. Bogen handler både om flugten i stofferne og Berlin og tyskernes elendighed - mareridtet i Berlin. Krigen er slut - men mareridtet er ikke.
Hans Fallada var en dygtig forfatter og man suges med i fortællingen, som er krydret med farverige bi-personer som dyrlægen, der ikke har mod til andet end at vaccinere smågrise, nazi-bryggeren, og de morfinistiske læger, der hjælper ægteparret Doll til mere morfin. Bogen bliver betragtet som et forstudie til Hans Fallada's Alene i Berlin, som du også kan læse en anmeldelse af her på berlin-guide.dk
Bogen er letlæst og giver et Berlin billede umiddelbart efter krigsophøret. Stunde 0. Tre gode berlinerbamsebjørne til Hans Fallada.
Hans Fallada
Mareridt i Berlin
People's Press
2017
Please wait...