Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldater og holder vagt ved en jernbane. Hovedpersonen Poska ender med at slutte sig til den røde hær. Han bliver overløber. Foto fra bogens forside.
De fleste, der fortæller om krigens fronter fortæller om lange perioder med fred og kedsomhed – og så pludselig dramatik og død. I romanen havner tyskeren Walther Poska lidt tilfældigt sammen med en deling værnemagtssoldater i et sumpområde.
Værnemagtssoldaterne bor i en træhytte af kraftige træstammer, som kan tage beskydning og under ledelse af den pligtopfyldende og lidt koleriske korporal Stehauf, som konstant glemmer deres navne. Tiden går med fiskeri og med at fede hønen Marie op, klaske myg, drikke snaps, skyde rotter, eller polakker, skrive breve hjem og få breve – og gå på vagt runder. Vagtrunderne er fredelige, men der er polske partisaner, og de risikerer at blive skudt. Både polakkerne og tyskerne.
For sådan er krigen jo. Tilfældighederne råder. Man keder sig. Man håber og dør. Mister.
Walther Poska har flirtet lidt med en polsk partisan kvinde, Wanda, og det hjælper ham til at kunne skifte til den røde hær, da den ruller henover Polen. Walther bliver en overløber, kommer til at skyde mennesker han holder af, og får en betroet stilling af krigen for den russiske besættelsesmagt. Lige indtil stalins udrensninger nærmer sig - så må han videre mod vest.
Romanen er fra en ung Siegfried Lenz og baserer sig på hans egne oplevelser som værnemagts soldat i Krigens sidste år. Lenz selv var fra Lyck (ligesom romanfiguren Walther Poska) og Masurien, hvor det meste af romanen foregår. Lenz selv var dog i den tyske marine.
Det strikse mørke under skørterne på en nonne...
Og så er der lige Siegfried Lenz’s ordbilleder: ”På ryggen bar han et stormgevær lige så naturligt, som en afrikansk mor slæber et rundt på sit spædbarn”, eller billedet af det øde krigslandskab uden for togvinduet:
”De tav og hørte det lille lokomotiv stønne, mens landskabet trak forbi det knuste vindue: Græsgange og afbrændte marker og små birkelunde og yderst sjældent et lille, stråtækt hus, somme tider stod en ubevægelig røgsøjle op derfra i den tørre luft. Ingen arbejdede på markerne, og på græsgangene stod nogle få køer og gloede tomt ud i luften, mens halerne indimellem af gammel, sløv vane klaskede mod deres senede bagparti i et forsøg på at jage fluerne væk”.
Der er masser af humor i bogen og man skal holde godt fast, for der saft i ordbillederne. Fx om mørke:
”Et veltilfreds mørke omgav dem, mæt og forædt som en araber efter det måltid, han plejer at indtage som afslutning på fasten; et mørke, der hvert øjeblik kunne give sig til at bøvse. Mørket tålte ingen sammenligning med det strikse mørke under skørterne på en nonne; det var klistret og varmt og så nærværende, at man næste kunne falde over det.”
Sådan! Arabere, strikse nonneskørter, et mørke, der er klistret og bøvser. Dette læser man lige et par gange før man er mæt. Sproget er ikke blevet træt efter 60 år i skuffen.
Det er en historie, som basalt er spændende og med masser af gode dialoger. Nogle ender flagrer måske lidt, men det er ok med en ”angels share” i teksten – altså lidt, som man ikke helt ved, hvor blev af.
Bogen er oversat fra tysk af Inge Nissen og Jacob Jonia. 4 af 6 berlinerbamsebogbjørnene til Siegfried Lenz for den historie. 6 bjørne for den med nonnen. God weekend læsning og en frontberetning set helt nede fra. Ingen fortæller til at hjælpe til. Den kan varmt anbefales.
Bogen blev afvist i 1951
Siegfried Lenz leverede bogen til forlaget i 1951/52, men forlaget Hoffmann und Campers afviste bogen med påtegningen: ”Forfatteren viser åbenlyst illoyalitet overfor sin hjemstavn” og ”en offentliggørelse af romanen ville være ekstremt farlig”. Først i 2014 var der interesse for at udgive bogen.
Afvisningen fortæller lidt om, hvor blødende såret i Tyskland var i 1951 efter tabet af det østlige Preussen, Schlesien og Pommeren til Rusland og Polen – og så ovenikøbet om en overløber til den røde hær. Troskab mod nationen og den tyske hær stak stadig dybt i den tyske befolkning, selvom hæren havde været afsted i nazisternes ærinde.
Det tog fx mange år før attentatet mod Hitler blev alment anerkendt som et forsøg på at stoppe krigen og nazisterne – og ikke bare forræderi mod fædrelandet. Måske fordi det sætter et spørgsmålstegn ved alle de, der ikke protesterede? En overløbers historie var ihvertfald dømt for voldsom til de tyske ører.
Siegfried Lenz og forbindelsen til Danmark
Rosen til Siegfried Lenz (1926-2014) er posthum, for han døde i 2014.
Siegfried Lenz regnes for en af Tysklands store forfattere med hits som fx romanen Tysktime, der er solgt over hele verden. Hans bøger er solgt i oplag på mere end 20 millioner eksemplarer – på 30 sprog. Lenz selv var ikke overløber.
Siegfried Lenz blev indkaldt til den tyske marine, da han var 17 år i 1943. Her sejlede han i 18 måneder på krydseren Admiral Scheer i østersøen, så han var vidne til både evakueringen af hundredtusinder af civile fra Østpreussen og til russernes sænkning af lazaretskibet Wilhelm Gustloff. Over 5.000 mennesker mistede livet og en anden stor forfatter, Günter Grass, har skrevet romanen ”Im Krebsgang” om sænkningen af "Gustloff".
Den 9. april 1945 blev Admiral Scheer sænket i Kiel og Siegfried Lenz deserterede og gemte sig i Danmark, i Næstved. Af alle steder.
Siegfried Lenz lærte sig at tale og læse på dansk og han havde sommerhus i Lebøl på Als. Her skrev han blandt andet Tysktime (1968), Forhistorien, Ekserserpladsen og om det sønderjyske kaffebord (Kummer mit jütländischen Kaffeetafeln). Tysktime handler i øvrigt om en maler, der bliver forbudt under nazisterne – og er modelleret over maleren Emil Nolde.
Har du aldrig været i Noldemuseet helt mod nord ved den danske vadehavsgrænse, så er det på tide at lægge vejen til Berlin den vej forbi næste gang.
I 2010 blev Siegfried Lenz gift med Ulla Reimer fra Fyn, og den sidste del af sit liv boede han på skift på Fyn og i Nordtyskland i bydelen Othmarschen i Hamburg.
Ser man ned over Siegfried Lenz’ arbejde er der mange romaner at kaste sig over. Fx hans debutroman fra hans østpreussiske hjemegn Es waren Habichte in der Luft, Der var høge i luften (bog). Dejligt forfatterskab at komme tættere på. Vi må læse noget mere af Siegfried Lenz.
Anmeldelserne kommer naturligvis her på berlin-guide.dk, selvom der næppe dukker flere posthume romaner op.
Overløberen
Siegfried Lenz
Forlaget Hovedland
2016 ( forsøgt udgivet i 1952/52, på tysk 2014)
Biografi – Siegfried Lenz. Oversigten er fra Wikipedia:
- 1951 Es waren Habichte in der Luft, novellesamling (dansk titel Der var høge i luften, Bechs Forlag) - Fortællinger fra hans barndoms Østpreussen.
- 1953 Duell mit dem Schatten, roman
- 1955 So zärtlich war Suleyken, novellesamling (dansk titel Påskebordet, Hovedland 2012)
- 1956 Das schönste Fest der Welt novelle
- 1957 Der Mann im Strom, roman,
- 1958 Jäger des Spotts. Geschichten aus dieser Zeit, novellesamling
- 1945 Lukas, sanftmütiger Knecht, novelle
- 1959 Brot und Spiele, roman
- 1960 Das Feuerschiff, novelle (dansk titel Fyrskibet, Bechs Forlag)
- 1961 Zeit der Schuldlosen, scenisk værk
- 1962 Stimmen der See, novelle
- 1963 Stadtgespräch, roman
- 1964 Das Gesicht, scenisk værk
- 1964 Lehmanns Erzählungen (dansk titel Sønderjysk kaffebord, Hovedland) - Kaffebordet udviklede sig under tysk besættelse, som apolitisk samvær i en forbudstid.
- 1965 Der Spielverderber, novelle
- 1967 Haussuchung, scenisk værk
- 1968 Deutschstunde roman (dansk titel Tysktime, Gyldendal 1970) - Siggi skriver 1954 en tyskstil, der skal handle om ’Pligtens glæder’.
- 1968 Leute von Hamburg, novelle
- 1970 Beziehungen, essay
- 1970 Die Augenbinde, scenisk værk
- 1971 Die Herrschaftssprache der CDU, tale
- 1971 Verlorenes Land – Gewonnene Nachbarschaft, tale
- 1971 So war das mit dem Zirkus, børnebog
- 1973 Das Vorbild roman (dansk titel Et forbillede søges", Gyldendal 1974)
- 1973 Wie bei Gogol, novelle
- 1975 Der Geist der Mirabelle, novelle
- 1975 Einstein überquert die Elbe bei Hamburg, novelle
- 1978 Heimatmuseum, roman (dansk titel Forhistorien, Gyldendal 1981)
- 1980 Drei Stücke, scenisk værk
- 1980 Gespräche mit Manès Sperber und Leszek Kołakowski
- 1981 Der Verlust, roman
- 1987 Das serbische Mädchen, novelle (dansk titel Den serbiske pige, Gyldendal 1989)
- 1990 Die Klangprobe, roman (dansk titel Klangprøven, Gyldendal, 1991)
- 2008 Schweigeminute (dansk titel Et minuts stilhed, Hovedland, 2008)
- 2010 Die Auflehnung
- 2011 Die Maske, novellesamling (dansk titel Masken", Hovedland 2012)
- 2014 Overløberen (Hovedland, forsøgt udgivet i 1951/52, Hovedland, 2016)
Please wait...