Baedeker’s Berlin und Umgebungen [1887]

Billede: Berlin 1890. Cafe Bauer på Unter den Linden nr. 23 er kendt og Baedeker nævner Cafeen som den første i sin oversigt over cafeer i Berlin sammen med Cafe sur Oper i nr. 28. De bliver begge kaldt "sehr elegant" og får en stjerne og en bemærkning om, at der er adgang til mange aviser. Senere i guiden står der om cafeerne på sydsiden af Unter den Linden: "Mellem Charlottenstrasse og Friedrichstrasse, i nummer 26, er Café Bauer byget af Ende & Böckmann og udsmykkket med vægmalerier af a.V. Werner. Ved siden af, i nummer 27, er den nybyggede Kaiserhallen af I.Heim, hvor restauranten er udsmykket som den arabiske gård på Mallorca. I nr. 28 er Cafe sur Oper, med roccoco udsmykning og stuk af Von Lessing og lysekroner fra Salviati i Venedi." I dag er det VW autohaus, der dominerer adressen. Cafe Bauer var iøvrigt den første Cafe i Berlin til at få elektrisk lys - i 1886.

Anmeldelse. Baedeker’s Berlin und Umgebungen er en af verdens første moderne rejseguides til storbyferier. Mit eksemplar er fra 1887. Det er en gammel svend, så det er på tide med en anmeldelse på Berlin-guide.dk

Karl Baedekers guidebøger

Karl Baedeker (1827−1859) var rejsebogspioneer. Hans tyske forlag Verlag Karl Baedeker blev grundlagt I 1827. Guidebøgerne har en status, hvor der ofte bare refereres til “Baedekers” – og det ville ikke overraske, hvis både H.C Andersen, Søren Kierkegaard og Georg Brandes havde Baedekers med øverst i kufferten, som en vigtig rejseledsager. Internettet havde de jo ikke adgang til.

Den første rejseguide er fra 1828: »Rheinreise von Mainz bis Cöln, Handbuch für Schnellreisende« af historikeren J.A. Klein. Jernbaner og dampskibe gjorde længere turistrejser mulige for velhavende mennesker, og det var dette marked Karl Baedeker fik øje på. Selvom han nok ikke havde forestillet sig den masse-turisme som siden udviklede - med et gigantisk hop med charterturismen fra 1960'erne, hvor udlandet blev allemandseje, til den omfattende individuelle turisme med easyjet og airbnb.

Idag er New York på en weekend er ikke utænkeligt for en skolelærer. Berlin er næsten dagligdag.

Rejseguide-formatet blev udviklet i de følgende bøger og i 1839 kom der bøger om Rhinen, Belgien og Holland – og de havde den tredelte opdeling, som Baedekers har beholdt indtil i dag: Først en generel introduktion (Allgemeine Ûbersicht), så alle seværdighederne med den detaljeret beskrivelse (Merkwürdigkeiten) og til sidste det praktiske (Praktische Hinweise).

De hyppige revisioner betød, at bøgerne var aktuelle og med Berlins eksplosive vækst i taget i betragtning har det være helt nødvendigt. Desuden var der fremragende farvelagte kort materiale i bøgerne. Kortene blev lavet af Eduard Wagner og Ernst Debes.

Karl Baedeker selv skrev også selv rejsebøger og havde helst første håndsoplysninger i sine bøger. I 1842 skrev han sit hovedværk „Deutschland und der Oesterreichische Kaiserstaat“ og i 1844 »Schweiz«. Rejsebøgerne er grundige. Karl Baedeker er kendt for at lægge en ært i lommen for hvert 20ende trin op ad trapperne på katedralen i Milano for at være sikker på, at han talte trinene rigtigt.

I 1846 fik bøgerne deres karakteristiske røde omslag med guldbogstaver – og den lille Baedeker stjerne i teksten, som viser at her er noget særligt. Stjernemarkeringerne er brugt af mange andre – ikke mindst Michelin guides. Michelin guides er dog langt yngre. Den blev først udgivet af dækfabrikanten André Michelin og uddelt fra bilforhandlere, værksteder og tankstationer fra år 1900.

Den samlede pakke: praktisk størrelse, solid indbinding, aktuelle oplysninger, første hånds oplysninger, stjernemarkeringen, fremragende kort, genkendelig og logisk opbygning har været grundlaget for Baedekers og sætter standarden for næsten alle variationer af gode guide bøger, som også omfatter Politikkens serie af ”turen går til…”.

Baedeker som terrorist planlægningsværktøj

Under anden verdenskrig angreb RAF Lübeck om natten til den 29 marts 1942 og tyskerne lavede et gengældelsesangreb på den engelske by Exeter den 23 april 1942. På et pressemøde efterfølgende fortalte baron Gustav Braun von Sturm, at de ville udbombe hver eneste by i England, som tre stjerner i Baedekers turistguide for 1937. Derefter fortsatte bombeangrebene på Bath, Norwich, York og Canterbury.

”Baedekerangrebene” kostede 1.637 personer livet og 50.000 huse blev ødelagt.

Om Baedkers rent faktisk blev anvendt til planlægningen vides ikke, men de nævnte byer kan ikke have haft større militærstrategisk betydning. Det handlede om at ødelægge.

Baedeker i Berlin

Kort: Berlin i 1890.

Den første Baedeker om Berlin udkom i 1878. Forlaget Alexius Kiessling var på vej med et plagiat om Berlin, som hed ”Berliner Baedeker”, og Baedeker måtte rettens vej for at få stoppet det. I 1885 kom den fjerde udgave, som også omfattede Potsdam. Kejserriget var på vej op og Berlin var centrum for erhverv, politik og kultur, og med så mange gæster, at der var grundlag for et revideret oplag, hvert andet år indtil 1914, da 1. verdenskrig brød ud.

Ankomst. Guiden åbner med ankomst til Berlin, som den gang typisk var med jernbanen: ”Ankomst. Ved udgangen til enhver banegård står en vagtmand i uniform, som uddeler blik-mærker til droskerne udenfor. Man forlanger med det samme: 1. Classse!, 2. Classe! eller bagagedroske. Har man bagage overlader man arbejdet med at finde en droske til bagagebæreren, for det er ofte ubekvemt, især om natten, at lede efter drosken i mængden udenfor. Man slipper først sit droske-blik-mærke når man har taget plads i drosken og er klar til afgang. Kusken må først køre, når han har fået mærket. Bagagebæreren betaler man 25 pfennig for lette tasker og 50 pfennigs for store kufferter”.

Se, det er en guide. I 1887 har de fleste mennesker været mindre rejsevante, og reglerne måske forskellige fra by til by. Her står nøjagtigt hvordan man forholder sig fra man forlader toget til sidder i sin droske. Trygt at rejse med Baedeker i hånden.

Berlin-guides eksemplar er femte oplaget fra 1887 på 186 sider med både fold-ud kort og skitser.

Heste-omnibusser og drosker

Den er naturligvis ikke så aktuel mere. Man kan droppe at bruge den praktiske oversigt over åbningstider, netværket af hestetrukne omnibusser (pherde-banen) er faktisk også opgivet, men Baedeker har både kort over ruterne og beskrivelser. I alt 37 linjer. Baedeker fortæller, at Berlin har mere end 2000 droscher på første klasse (Landauere og Halbchaisen) med kuske i blå frakker og sølv på kraven – og 2500 på anden klasse. Der er minutpriser og Baedeker beskriver nøje reglerne for droskebetaling. Særregler for tidlig kørsel, natkørsel og kørsel ud af Berlin.

Oplysninger om adgangen til Berlins fremragende og meget omfattende rørpostsystem er passé.

Mobiltelefoner fandtes ikke, men Oeffentliche Fernsprechstellen gav adgang til telefoni 13 forskellige steder i den indre by. 700 privat personer i Berlin havde telefon, og listen kunne man få på de offentlige telefoneringsteder. En del hoteller og større restauranter har også telefoner. Det kostede 50 pfennig for 5 minutter. Telefonsystemet var åbent dagligt fra kl. 7 til klokken 22 om aftenen.

Øl-guide havde Baedeker også – han indleder med at skrive: ”Ægte bayersk øl (½ liter for 30 pfennig og 1 liter for 50 pfennig); i reglen serveres også god varm mad a la karte, og på grund af de stærke tobaksskyer er stederne mindre besøgt af damer. De fleste af disse kneiper har gammel-tysk træbeklædning på væggene. De nyeste overbyder med mere glansfuld luksus (Øl-paladser)”. Side 18. Og så kommer ellers en længere række kneiper man kan besøge – pænt ordnet efter sted i byen og øltyper. Man bliver både tørstig og nysgerrig efter listen. Der er vist ingen, der er overlevet fra 1887 og frem til i dag. Biergarten på Kreuzberg (det må være Victoriapark i dag) hedder Tivoli. Restaurant Flory i Friedrichstrasse 83 får en stjerne og det bemærkes, at den også kan besøges af damer.

Heldigvis har Baedeker også en oversigt over ”Bedürfnis-anstalten”, som er offentlige toiletter. Tilsvarende berlin-guides gule sider.

Som forårsfornøjelse nævner Baedeker parader. Om sommeren om mandag og torsdag er der parader i Tiergarten med Militærmusik, og videre:

”Et unikt (unvergleichliches) militært skuespil er paraden når kejseren med hel hoffet rykker ud i slutningen af maj og begyndelsen af september til Tempelhofer Felder (I dag Tempelhofer freiheit) sammen med det samlede garder-armekorps. Adgang til paradepladsen har kun ekvipager, hvor indehaveren har en passerseddel. Den type billetter kan man skriftligt ansøge om i god tid hos politipræsidiet pr post. Får man afslag må man stå sammen med folkemængderne. Alle uden billetter kan holde på Lichterfelderstrasse vest for Tempelhofer Chausse, hvorfra man også kan se parademarken.”

God praktisk information: hvad sker der hvornår, hvordan får man billetter og hvad gør du, hvis du ikke har billet og gerne vil se med. Ski godt.

Seværdighederne i Berlin beskrives grundigt. Intet mindre end 6 tætskrevne sider om slottet og et kort over de vigtigste værelser. Baedeker er karrig med hans stjerne-system. En-stjernede seværdigheder er fx Sans-Soucislottet, mens Alte Museum får to stjerner. Det samme gælder samlingen af italienske mesterværker fra renaissancen og middelalderen, gemäldemalerie mv – de samme steder, som i dag er værdige til Unesco World Heritage.

Derudover er der info om shopping, svømmebade, koncertsteder, museer, berlins historie, parker, teatre, restauranter, hoteller, cafeer, kirker, slagtehuse, offentlige bygninger … og you name it. Det er faktisk næsten som at være på berlin-guide 

Berlins areal blev udvidet betydeligt ved kommunalreformen i 1920. Baedekers Berlin omfatter stort set det, der i dag er Mitte. Heldigvis beskrives omgivelserne også: Det er fx Charlottenburg, Grünewald, Köpernick og ikke mindst Potsdam.

Fuldt hus i berlinerbamsebjørne

Baedekers er i den grad krammet til med oplysninger og noter om Berlin. Det kræver godt lys eller stærke øjne at læse længere passager i bogen, for skriften er ikke stor. Heldigvis er den ikke med krøllede tyske bogstaver, så har man lys og øjne til det er det bare at læse løs.

Som boganmelder er berlin-guide lidt sent ude med anmeldelsen. Selvom 130 år ikke er meget i universel perspektiv, så er trykte guidebøger dog en forgængelig vare. Karl Baedeker ville have elsket internettet. Faktisk er Karl Baedeker en tidlig kollega til Berlin-guide – og som kollega må jeg bare sige: Han har knagme været effektiv til at få mange oplysninger med på lidt plads. Indrømmet – berlin-guide kan være længere i spyttet.

Et enkelt kritikpunkt til Karl Baedeker: Trods alle bogens i øvrigt fremragende oplysninger kunne jeg ønske mig større skrift. Jeg tror mange læsere vil have det på samme måde, så guidebogen har været med for hurtige opslag efter praktiske oplysninger. Kun dem med supermandssyn kan have læst hele bogen. Og det er egentligt lidt ærgerligt.

En enkelt oplysning mangler berlin-guide – nemlig oplysninger om ambassader. De diplomatiske repræsentationer havde nok mindre folkelig kontakt i 1887, så der er ikke oplysninger om, hvor den danske ambassade lå i 1887.

I dag ved vi hvor ambassaden ligger, men der er stadig ikke adgang for offentligheden til besøg i de faktisk rigtig fine omgivelser med nordiske arkitekttegnede møbler og belysning. Ærgerligt nok, for det er jo os, som betaler gildet – men diplomatiet er fortsat for fint til folk. Det er selvfølgelig også lidt besværligt at følge med tiden i Danmark, når man bor så langt væk og har travlt med at læse aviser på udenlandsk og drikke cocktails med andre avislæsende diplomater, som udfører sikkert meget betydningsfulde opgaver i udlandet.

Summa – havde berlin-guide læst Baedekers i 1887 ville der være fuldt hus i berlinerbamsebjørne – men i dag, helt ærligt, så er 5 udgave lidt outdated og nok kun for nørder. Den er tilgengæld ikke helt billig og kan kun findes i antikvariater.

Berlin-guide bruger med mellemrum Baedekers fra 1887. Især kortet, for vejene hed ofte noget andet i kejsertiden end i weimartiden, end i nazitiden, i efterkrigstiden og efter genforeningen. Berlinerne har det med at revidere deres historie løbende i vejnavnene. Også er det med at støde ind i gamle udtryk, hedengangne teknologier, køreplaner og kønsopfattelser god underholdning og god oplysning.

Du kan finde hele Baedekers guide til Berlin fra 1905 her på berlin-guide.. Den er 18 år yngre, men stadig meget interessant.

Forrest i bogen reklamerer Baedker for andre rejsehåndbøger på hylden i juli 1887:

• Tyskland i flere dele,
• guiden for Nordøsttyskland hedder ”Nordøsttyskland og Dänemark”,
• Østrig,
• Belgien,
• Holland,
• Grækenland,
• Italien,
• London,
• Palæstina og Syrien,
• Paris,
• Rusland,
• Sverige og Norge – sammen med de vigtigste ruter gennem Danmark(!),
• Schweiz,
• Ægypten og Sinai-halvøen
• og en rejseparlør (Conversationsbuch) på fire sprog: tysk, fransk, engelsk og italiensk.

Baedeker staves både Bædeker og Baedeker.

K. Bædeker
Bædeker’s Berlin und Umgebungen – Handbuch für reisende
Fünfte auflage
Verlag von Karl Bædeker
Leipzig
1887