Anders Rydell: Bogtyvene

nazibogbrænding

Ikonisk foto af nazisternes bogbrændinger i 1933. Men store bogsamlinger blev ikke brændt, bøgerne blev istedet stjålet og indsamlet fra Tyskland og senere de besatte lande.

Anmeldelse. Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Historien er beskrevet i bogen Bogtyvene af svenskeren Anders Rydell.

 

Himmler samlede ind til et enormt bibliotek om rigets fjender, mens Rosenbergs plan var endnu mere ambitiøs. Han ville grundlægge et helt nyt nazistisk uddannelsesvæsen, hvor Det Tredje Riges fremtidige lederelite skulle fremelskes. Alt sammen for at retfærdiggøre erobringer og folkemord på politiske modstandere, romaer og jøder.

I bogen Bogtyvene rejser Anders Rydell i tyvenes fodspor på jagt i de forsvundne biblioteker for at finde ud af, hvor de stjålne bøger blev af, og hvem de mennesker var, der engang ejede dem. Anders Rydell formår at fortælle om både sin rejse og historien. I Berlin tager Anders Rydell med ind på Berlins Hovedbibliotek, Zentral- und Landsbibliotek og her møder han Sebastian Finsterwalder, som arbejder med de stjålne bøger:

Finsterwalder, der er forsker på biblioteket, er i trediverne, har skulderlangt, filtret hår, har bælte med nitter på, sko med neogule gummisåler og læderhandsker med afklippede fingerspidser. Han ligner en, der er kommet ud fra en af natklubberne i Kreuzberg. Sebastian smiler til mig, da han åbner døren, og tager en teatralsk indånding af lugten af et forladt bibliotek: støvet luft, tørret læder og gulnet papir”. [Uddrag fra bogen, s. 36].

Sebastian Finsterwalder og biblioteket han arbejder i bliver konkret og levende med Anders Rydells pen. Ved at tage læseren med i researchen får Rydell mulighed for stilmæssigt at skifte mellem reportage og historiefagbog - det river læseren med. Det er godt.

På Zentral- und Landesbiblioteket har de ansatte, som gennemgår samlingerne. Der kan ikke gøres rede for alle bøgers oprindelse og en del bøgerne er bøger som blev plyndret fra jødiske biblioteker, synagoger og private samlinger i 1930’erne og under krigen – ikke bare i Tyskland men også i alle de besatte lande.

Det drejer sig om millioner af bøger – på Zental- und Landesbibliotek alene næsten 250.000 bøger. Bøgerne kan leveres tilbage til ejerne og i 2009-14 blev der tilbageleveret 500 bøger. Det tager tid, for hvor er ejerne?

Mange af ejerne endte deres dage i dødslejrerne og det er næsten en umulig opgave at spore ejermændene eller deres efterkommere. Det kan handle om kostbare manuskripter og bøger – og det kan handle om slidte, almindelige børnebøger. Bøgerne har alle betydning uanset pengeværdien.

Arbejdet med registreringen foregår på mange tyske biblioteker. Ikke alle bøger overlevede. Mange brændte op i bombardementer og atter andre blev ”videre-stjålet” af russerne. I Berlin forsøger biblioteket at lave en offentlig database, men det tager mange år at katalogisere bøgerne. Foreløbig er der omkring 15.000 bøger i databasen alene fra biblioteket i Berlin.

På biblioteket i Berlin fortæller de historien om Walter Lachman, som blev deporteret til Letland sammen med sin farmor i 1942. Her blev farmoderen myrdet og Walter Lachman blev sendt videre til Bergen-Belsen, hvor han var sammen med hollænderen Anne Frank. Han overlevede opholdet og udvandrede til USA. 67 år senere blev han ringet op af Der Spiegel, som havde fundet en af hans børnebøger på biblioteket. Hans barnebarn kom fra USA og hentede bogen. Bogen var det eneste han havde fra sin barndom – udover en hue og et par fotos.

Sebastian Finsterwalder har fundet en anden bog, som tilhørte Richard Kobrak. Han var jurist ved kommunen i Berlin indtil 1933 og han og hans kone endte deres dage på en af de sidste transporter til Auschwitz fra Theresienstadt. Men Kobrak nåede at få sine børn ud af Tyskland - heriblandt hans søn Helmut Kobrak, som kom til England og blev deporteret til Australien som fjende. Bibliotekaren Sebastian Finsterwalder har fundet Christine Ellse i Birgminham, datter af Helmut Kobrak og Anders Rydell får bogen pakket sammen og til opgave at tilbagelevere den hos Christine i Birmingham. Mere konkret historiefortælling kan man næsten ikke forestille sig.

Anders Rydell er faldet over en historie, som med en ny vinkel fortæller om nazisternes overgreb i hele Europa og jødernes desperate og umulige kamp for at holde fast i de bøger, som repræsenterede deres historie, identitet, fortælling, kultur. Nogle steder overlevede manuskripter på ufatteligvis – men ofte blev de på ligeså ufatteligvis brændt, stjålet og spredt udover hele Tyskland og mange efterfølgende stjålet og destrueret. Bøgerne har ikke fået nær den opmærksomhed som værdifulde kunstsamlinger, men de repræsenterer næsten i højere grad et overgreb og en udryddelse af erindringer og hukommelse.

Bogen er struktureret, så vi sammen med Anders Rydell kommer rundt i Europa fra Berlin og tyske biblioteker til Riga, til Paris, til Rom og andre steder, hvor bøgerne forsvandt fra. Han fortæller med billeder som præsentationen af Sebastian Finsterwalder – men også med den brede historiske pensel om nazismen. Velskrevet og hjerteskærende medrivende. Anders Rydell får forbundet historien med mennesker som vi kan forstå på en måde, der undervejs giver klump i halsen. Varm anbefaling fra berlin-guide.dk

Anders Rydell (f.1982) er svensk forfatter og journalist. Han har tidligere udgivet bøger om journalistiske- og samfundsaktuelle emner. I 2013 fik han sit internationale gennembrud med den anmelderroste bog Plyndrende om nazisternes tyveri af europæiske kunstskatte. Bogen var nomineret til Augustprisen som bedste faglitterære bog. Bogtyvene er hans første udgivelse på dansk.


bogtyveneAnders Rydell
Bogtyvene
Informations Forlag, 2016
466 sider, indb, illusteret
ISBN:978-87-7514-552-2