Alle tiders Berlin - Berlin i kalaidoskop til undervisning og inspiration

charlottenborg

Foto: Scholty1970 / Pixabay Simplified License

Anmeldelse. I "Alle tiders Berlin" præsenterer forfatterne Lona Lerberg og Johnny Thiedecke Berlin i et kalaidoskop af perspektiver: Historien, litteraturen, filmen, kunsten og oldtiden. Her er stof til højskoler og gymnasier, som ønsker at grave sig ned i emnet Berlin før den næste rejse - og naturligvis også til den nysgerrige Berlin rejsende.

Lona Lerberg og Johnny Thiedes ambition er at give besøget i Berlin en historisk dybde, og "Alle tiders Berlin" kan bruges i historie, dansk, medier/film, billedkunst, oltidskundskab, engelsk og tysk.

Bogen indledes med et flot historisk tur gennem Berlins tidlige historie og de seværdigheder, der knytter sig til det. Til teksten er der en række tekstuddrag af taler, avisartikler og øjenvidneskildringer - fx Politikens sportsredaktør Emil Andersen, der fortæller om Olympiaden i 1936 eller Albert Speer, som fortæller om Hitlers visioner for det nye Berlin. De to fortælle tekster supplerer hinanden godt. Herefter afveksles der med historie, seværdigheder og tekstuddrag.

Bogens anden del handler om litteraturen i Berlin - dog primært den litteratur, der er oversat til dansk eller er skrevet af danske forfattere. Eksempelvis indledes med Tom Kristensens "En nat i Berlin". Bøger skal helst ikke læses i uddrag, men den lille samling her er en udemærket appetitvækker til fx Julia Francks "Lejrbål" eller Peter Schneiders "Murspringeren". Et par, der vist skal findes antikvarisk - men så har du lidt at lede efter.

Tredje del er filmens Berlin. Med danske briller er det vel især Asta Nielsen - men også Max Hansen der er interessante. Dem ville vi gerne høre mere om. Fjerde del er om kunsten i Berlin og her bruges tid på Gemäldegalerie, som er Berlins store samling af klassisk kunst. De moderne tyske kunstnere kender vi ikke så meget til i Danmark - heldigvis bliver et par af dem præsenteret her - Kirchner. Men emnet er vist sin helt egen bog værd. Fjerde del er om det klassiske i Berlin med Neues Museum, Pergammon (som desværre har lukket til 2017) og Altes Museum. Altes museum kan med sine mange vaser være uoverskuelig for det utrænede øje, men med lidt forberedelse her bliver oplevelsen større.

Alt i alt er der lagt et stort stykke arbejde i at formidle Berlin i flere dimensioner end det man lige ser fra gaden. Masser af inspiration til at dykke ned i. Lidt tal og statistik om Berlin kunne være nyttigt, for Berlin er også interessant i perspektiv af politik og samfundsudvikling. Men på 224 er der alligevel grænser for, hvad der er plads til.

"ALLE TIDERS BERLIN" er på 224 sider, velillustreret i farver og s/h og koster kr. 198,00 uden moms. 10 %'s rabat ved køb af min. 30 eks. direkte hos forlaget. Med "Alle tiders Berlin" i hånden er de studerende klædt rigtig godt på til første besøg i Berlin.


alletidersberlinAlle tiders Berlin
Lona Lerberg og Johnny Thiedecke
Pantheon
224 sider