Antikbutikker - og auktioner

antikbutikisuarezstrasse

Nogle gange har butikker det med at samle sig og det er i den grad sket med Berlins antikbutikker. Suarezstrasse mellem Kantstrasse og Bismarckstrasse er et overflødighedshorn af antik. Ikke mindre end 33 butikker lige om hjørnet.

 

Suarezstrasse har sin egen hjemmeside, hvor du kan forberede din shopping. Gaden er også kendt som "Antikmeile" og praler med, den ikke har sit lige i hele Tyskland. Følg med på hjemmesiden for gadefesten her i September måned er ikke som andre gadefester. Den er ligesom mere …antik.

Det er næsten for overvældende at gennemgå de butikker, der ligger i Suarezstrasse. Tjek dem selv ud og køb porcelæn, møbler, våben, kunst, karafler, kuriositeter. I nogle butikker er det næsten som at gå på museum - med den forskel, at du må købe tingene med hjem.

Der er antikvitetsbutikker andre steder i Berlin end i Suarezstrasse. Langt de fleste interessante antikbutikker finder du i bydelen Charlottenburg og der er så mange at vi har opgivet at liste dem alle sammen - gå på opdagelse i gaderne. Der er næsten altid noget antikt at finde. Modsat loppemarkederne og genbrugsbutikkerne finder du her en utrolig kvalitet - og priser der matcher, desværre.

Auktionshuse med antikviteter i Berlin

boldeiantikbutikisuarezstrasse


Auktionshusene er et kapitel for sig. I Auktionshusene kan du besigtige udvalget til næste auktion, deltage og byde. På hjemmesiden kan du ofte bestille et katalog og se tidspunktet for næste auktion.