Aftensmad i Neukölln

Neukölln er Berlins nye smeltedigel i takt med at Kreuzberg vokser sig pæn. Omkring Hermansplatz og ned af Sonnenallee og Hermannstrasse ligger den ene tyrkiske restaurant efter den anden. Mini-Istanbul. Vi har fundet er par hyggelige, velbesøgte steder i området længere mod syd bag Tempelhof lufthavnen - i den bøhmiske landsby.

 

Brauhaus in Rixdorf Tysk StjerneStjerneStjerne StjerneStjerne Mellem  (030) 62688 80 green

Brauhaus in Rixdorf, Glasower Strasse 27 er et pragtfuldt sted om sommeren. Restauranten ligger i en gammel fabrikantvilla med en skøn have. Her brygger de selv øl, og maden er nu ikke så ringe. Passer godt til øl.

 

Villa Rixdorf Bøhmisk StjerneStjerne Stjerne Mellem   green

Villa Rixdorf Café Restaurant, Richardplatz 6, Neukölln, Telefon, +49 (030) 6808-6000, . Ligger midt på den skønne Richardplatz i den bøhmiske landsby. Hyggelig biergarten med lopperier og skøre skilte. Portionerne er ganske enorme, men ikke så hurtigt serveret.

 
Andre muligheder i Neukölln

  • Louis, Richardplatz 5, +49 (030) 6810210 - ligger lige ved siden af Villa Rixdorf og server østrisk og tysk mad. Wienersnitzlerne ser så store ud, at de må bruge to stegepander for at få ram på dem.
  • Berlin Burger International i Pannierstrasse 5 kandiderer til Berlins bedste burgere med friske råvarer og hjemmebagte burgerboller. Kan det virkelig være sandt? Det er det. Super lækre burgere. Restauranten er dog ikke meget mere end et hul i væggen og begrænsede siddepladser på fortovet. Det er hip-kultur og festligt og alle hjælper alle. Tag det for sjov - og ikke som det sted I skal sidde og hygge jer. Men burgerne...uhmm.
  • City Chicken i Sonnenalle 59 er fastfood - men chickenlickylækkert. 
  • Eins44 ligger i Elbestrasse 28/29 i baggård og får utroligt fine anmeldelser. Vi taler tysk-fransk køkken. Det lyder knagme godt.
  • Mmaah i Kielufer 75 er blot en vietnamesisk imbiss. Men den får rigtig fin omtale.
  • Imren i Boppstrasse 10 får gode anmeldelser for sine dönere. Det er ikke sted man reserverer bord. Gå forbi og få en Döner. Det ser lidt skvattet ud, men det er ok. En berlininstitution. Ligger i princippet i Kreuzberg, men det er bare lige over gaden fra Neukölln.
  • Papilles, Flughafenstraße 25 er en fransk bistro, som ihvertfald vækker opsigt på TripAdvisor. +49 (030) 62900763. Se dem på Instagram.
  • Azzam i Sonnenallee 54 får ros for sin Hummous. Det er ihvertfald passende at søge ind på en af de arabiske restauranter i denne gade, der også har øgenavnet "vestbredden". Får ord med fra TimeOut.
  • Akroum Snack i Sonnenallee 45 er en libanesisk restaurant. Der går man sjældent galt i byen. Også pæne ord med på vejen til den fra Stil in Berlin.