Religion i Berlin - tro i alle retninger

jesuskristus

Foto: Berliner Dom - "Vores tro er den sejr, der har overvundet verden". Keld Yding Sørensen, 2012

Protestanter, jøder, katolikker, muslimer, budister - de er alle I Berln. Af byens 3,4 millioner indbyggere er 22,3 % protestanter, 9,1 % katolikker, 2,7 % tilhængere af andre kristne konfessioner, 6,2 % muslimer og 0,6 % tilhængere af andre religioner. Så mange som 59 % er officielt konfessionsløse, hvilket opfattes som det højeste tal i den vestlige verden. Størstedelen af de officielt konfessionsløse har protestantisk oprindelse, men især i løbet af den areligiøse kommunisttid har mange vendt protestantisme og religion ryggen.

 

Berlin er sæde for et protestantisk bispedømme, som tilhører Evangelische Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz. Intet mindre. Endvidere er byen sæde for et katolsk ærkebispedømme, Berlin ærkebispedømme. Som reaktion på tvangsforeningen af den lutherske kirke og den reformerte (kalvinistiske) tradition opstod i 1800-tallet Selbständige Evangelisch-Lutherische Kirche, også kaldet «den gammellutherske kirke».

Fra 1800-tallet har også baptister været repræsenteret i Berlin, og er med sine 36 menigheder den største frikirke i hovedstaden. De driver også flere diakonale institutioner.

Berlins jødiske menighed, som blev grundlagt i 1671, har ca. 12 000 medlemmer, men antallet af personer med jødisk oprindelse er nok større. Byen har 11 synagoger og flere andre jødiske institutioner, bl.a. to rituelle bade, jødisk sykehus, jødisk museum, jødisk gymnasium og den største jødiske gravplads i Europa. Berlin har den hurtigst voksende jødiske befolkning i verden udenfor Israel, efter at et stort antal jøder fra de tidligere sovjetrepublikker har valgt at slå sig ned i byen efter kommunismens sammenbrud. Læs mere om jøderne i Berlin

Den islamske menighed blev grundlagt i 1922. Byens ældste moské blev bygget mellem 1923 og 1925 i Wilmersdorf. Berlin har også buddhistiske templer.

På Berlin guide er der flere artikler om religion og kirker: