På job i Berlin

Hvorfor ikke arbejde fra Berlin? Mange kommer til Berlin i forbindelse med deres arbejde - eller har et par dages arbejde med til Berlin. Overvej at finde dig en god kontor plads.

 

Hvor gør man af sig selv og sin computer?

Møder, messer, kunder. Det er let at booke hotel og fly - og har man brug for at kunne arbejde er der typisk et lille bitte bord på hotelværelset, en vaklende internetforbindelse og en ubekvem stol. Alternativet er hurtigt at rykke til en cafe i nærheden, men her er der træk, børn der spilder cacao, støj og bordet er typisk for lille, og internetforbindelsen stadig vaklende. Møder bliver til et cirkus - og er du overhovedet seriøs i dit foretagende, mand?

Kontorhoteller kan være løsningen!

Kontor-"hoteller" kan være løsningen.

Et godt eksempel er Office Club Berlin, hvor man kan gå lige ind fra gaden og leje sig en kontorplads. Der er strøm, lynhurtig internetforbindelse, øjeblikketligt et antal "kollegaer", strøm til computeren, adgang til printer, mulighed for at booke et mødelokale, du kan tale i telefon eller trække dig ind i telefonområderne. En lille bistro sørger for de umiddelbare behov. Lettere kan det næsten ikke blive.

Office Club Berlin kræver medlemskab, men du kan prøve den første dag gratis. Derefter koster det penge - nok flere end en studerende vil give, men rimeligt for ydelsen. Den endelige pris må du selv spørge efter.

Dine arbejdskollegaer vil typiske være start-ups, iværksættere de ikke vil investere i mere kontor end bare en computer. Der er en god og behagelig stemning. Der er åbent i almindelige kontortider mandag til fredag 9-19, men du kan købe dig til adgang 24/7, hvis weekendarbejde og natarbejde er det du foretrækker. Det er præsentabelt, så har du brug for at holde møde i dit Berlin HQ - så er det absolut muligt.

Med kontorhotellet er det også muligt at kombinere en familieferie til Berlin med arbejde, hvis du har brug for at trække en dag eller to ud.

Der er mange andre muligheder for at leje en kontorplads for en dag i Berlin. Tjek fx Desks Near Me for at finde flere forslag.