1920'erne der brølede

1920erne

1920'erne levende i Berlin. Værd at læse om. Film, musik, arkitektur. Og i Danmark fik vi Sønderjylland tilbage.

Anmeldte bøger om 1920'erne
  • alexanderplatz

    Anmeldelse. En af de helt store tyske romaner er Alfred Döblins "Berlin Alexanderplatz" fra 1929. Bogen handler om arbejderen Franz Biberkopf som vil opbygge sig et nyt liv i Berlin efter han er blevet lukket ud fra fængslet. Det er en storbybog proppet med indtryk fra datidens sprudlende Berlin. James Joyes Ulysses nævnes ofte i samme åndedrag.

  • goldFrauleinBogforside

    Foto: DanielKirech, Free for comemrcial use.

    Anmeldelse. Kan du lide Babylon og detektiven Gereon Rath og kæresten Charlotte, som smider kriminelle på porten i 1920’ernes og 1930’erns Berlin? – så vil det glæde dig at høre, at jordmoderen, Frk. Hulda Gold er af samme støbning. Den berlinske forfatter Anne Stern har skrevet en lille stribe bøger med den nysgerrige Hulda Gold i hovedrollen i 1920’ernes Berlin. Mon ikke nogen oversætter dem til dansk inden længe?

  • jyschbred

    Anmeldelse. De fleste kender den tyske Tv-serie ”Babylon”, som er bygget over Volker Kutschers formidable romanserie om politimanden Gereon Rath i Berlin fra 1929 og i årene frem. Tegneren Arne Jysch har tegnet romanen ”Den Våde Fisk” og det er der kommet en fantastisk tegnet roman udaf.

  • astanielsen

    Billedet: Fra filmplakaten til Dirnentragödie af Joseph Fenneker i 1927. Asta Nielsen trækker hele filmen.

    Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København og Malmø – og om det at være verdensstjerne.

  • benelton

    Foto: Fra bogens forside

    Anmeldelse. I 1920 bliver to drenge født samme dag i Berlin. Den ene er jøde, den anden er adopteret og arier. De vokser op som tvillinger. Paulus er klog, rolig og analyserende. Otto er naiv, vild og impulsiv. De to brødre slås og konkurrerer mod hinanden, ikke mindst i kampen om den smukke Dagmar, som de begge er dybt forelskede i. Men i 30'ernes og 40'ernes malmstrøm af historiske begivenheder undgår ingen at blive revet med. Det sker også for Paulus, Otto og Dagmar.

  • Eldorado1932
    Foto: En bar på natklubben Eldorado. Foto af Herbert Hoffman. 

    Anmeldelse. Christopher Isherwood (1904-1986) var forfatter og mest kendt for de to bøger om Berlin ”Mr Norris Changes Trains” og ”Goodbye to Berlin”, som han skrev efter et ophold i Berlin i 1929-1933. Her oplevede han den strålende og fri bys undergang og overtagelse af nazisterne. De to romaner er forlæg til musicalen ”Cabaret”, som Liza Minelli udødeliggjorde i filmen af samme navn. ”Cabaret” bliver med jævne mellem sat op i Berlin, og her virker den ofte stærkere end filmen. Musicallen og de to bøger hænger så tæt sammen, at de giver mest mening at skrive om dem sammen. Så kom en tur med til Berlin omkring 1930.

  • StrassekinderZille

    Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

  • Verdenernyfoto

    Anmeldelse. 1920-1929 har fået tilnavnet ”De brølende 20’ere”. Det er sikkert rigtigt, at de brølede. Men der er vist ingen nulevende danskere, der har en klar erindring om 1920’erne, hvor verden skulle finde sig selv igen efter 1. verdenskrig, og skejede ud og kastede det gamle væk. Den moderne verden blev grundlagt her på ruinerne af den gamle. Derfor er 1920’erne så fascinerende. Som ungdomsoprøret i 1968. Som 1990’ernes eufori over global liberalisme og demokrati. Hans Gregersen har samlet en palette af historier fra de brølende 1920’ere i bogen ”Verden er ny”.

  • JasonLutesIllustration

    Foto: Side fra bogen, som viser Potsdamer Platz i 1928. Nederst i venstre hjørne ses verdens første trafikreguleringslys og i det fjerne ses buerne fra Anhalterbahnhof. Masser af liv, biler, sporvogne, forretninger. I Jason Lutes lette og tydelige streg. Alene det billede er hele bogen værd.

    Anmeldelse. Grafiske romaner kan noget helt særligt, og tegneren Jason Lutes har tegnet Weimar republikkens undergang i sit store værk, Berlin. Du kan få hele den samlede udgave på dansk i fremragende indpakning.

  • Anitaberber

    Anmeldelse. Anita Berber var inkarnationen af en femme fatale. Hun var mere berygtet end berømt i Berlins natteliv i de tidligere 1920’er i Berlin. I byen hvor alt blev tolereret og tilladt blev hendes fejringer af fordærv, rædsel og ekstase fordømt og forbudt. Anita Berber kunne det der med at gå over en streg. Mel Gordon har beskrevet hende i biografien ”The seven addictions and five professions of Anita Berber”. Træd med ned i syndens hule.

  • AgenStalinForside

    Anmeldelse. Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Georg havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter. Julie Birkedal Riisbro & Niels Erik Rosenfeldt har skrevet bogen om Georg Laursen fra Århus.

  • dernassefisch

    Anmeldelse. Hvordan mon der egentlig var i Berlin i 1920-erne og 1930-erne? Før hele det gamle centrum blev smadret til ukendelighed og tyskerne besluttede sig for den totale krig. Hvordan var stemningen? Hvordan så der ud? Den tyske forfatter Volker Kutscher har sat sig for at skrive en serie af 6 krimier for årene 1929 til 1935. Vi er nu nået til bind 4 i serien om kriminalkommisær Gereon Rath. Og alle andre kan gå hjem og lægge sig.

  • moabitstor

    Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

  • troldmandhoved

    Anmeldelse. Den tyske forfatter Wolfram Eilenberger har skrevet en panoramabog om filosofiens store årti: 1919-1929. Fire store tyske filosoffer: Ludwig Wittgenstein, Ernst Cassirer, Walter Benjamin und Martin Heidegger. Eilenberger giver filosofisk indsigt, mens han levende fortæller om de fire personligheder, som i al deres genialitet næsten også var småskøre. Det er elegant fortalt og med masser af anekdoter om de fire og deres indbyrdes forhold. Foto er taget af Momentmal, Pixabay Licens.