Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 43

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 60

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 63

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 65

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 72

Sten Jakobsen: Vejen til Berlin

brandpunktbillede

Foto: Friedrichstrasse / Unter den Linden. Cafe Bauer på hjørnet, hvor Karl Henrik Theodor Severinsen læser aviser. Udsnit af billedet fra år 1900 er anvendt på bogens forside [Public Domain]. Det er et fantastisk livligt foto. Prøv klik her, så du kan zoome ind på detaljer.

Anmeldelse. Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman om kærlighed og om at handle på sine følelser før det er for sent. Sten Jacobsen har skrevet en bog, der river læseren rundt i opdigtede og drømte begivenheder og skrøner. Ja, selv bogen er noget han har fundet på. Og selv efter de 420 sider overrasker han med sin slutning. Som naturligvis ikke røbes her.

Romanen begynder i København i 1893. Magisteren Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten. Den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden.

Først tager han til en lille sydvestsjællandsk landsby, som omtales som ”F”, der ikke ligger så langt fra ”N”. I ”F” går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Han gør flere forsøg, men vikles dybere ind i fiktionen. Og til sidst, fanget i endnu en pinagtig trekant, og med oprørske romanfigurer i hælene flygter han videre ud i Verden.

Karl Henrik Theodor Severinsen tager til Berlin.

Karl Henrik Theodor Severinsen ankom til Berlin sent om aftenen mandag den 1. oktober 1894. Banegården var elektrisk illumineret. Tre store lysekroner hang ned fra afgangshallens loft, og smedejernsforsirede lamper hang ud fra væggene. Karl stod stille et øjeblik og så sig omkring. Han havde aldrig set så lysende og stor en banegård. Han gik langsomt gennem hallen, hvor der til trods for det sene tidspunkt var et mylder af mennesker, der fyldte rummet med en summende støj. Han kom til at tænke på dengang, han ankom til F.: mørket og stilheden i gaderne, malermester Stub, der ledte ham gennem natten hen til fru Lauritzen med sin stormlygte i hånden, og hans tætte skikkelse, der stod så alene i lygteskæret omgivet af et buldrende mørke. Dengang var han ankommet til mørke, her fødtes han i lys.

Karl Henrik Theodor Severinsen bor respektabelt på pensionat og hutler sig igennem som skribent og journalist. Men ”nisserne” følger med, og historierne gentager sig. Og er det nu forfatteren, som styrer historien som marionetter, eller er det romanfigurerne, der skaber deres forfatter. Er kærligheden den unge jøde, den vakse stuepige eller den gamle luder? Eller er det andre af pigerne på Karl Henrik Theodor Severinsen? Hvor er kærligheden han drømmer om, og som vi alle længes efter.

Sten Jacobsen boltrer sig i drømme og et sprog, som hører en anden tid til. Sproget passer til en roman fra 1893. Lidt gammeldags og rynket – men uden at blive kedeligt eller omstændigt. Den klassiske roman, der samtidig er filofisk og poetisk, søger i menneskets dybeste motiver, jonglerer med kærlighed og fortrydelse, forelskelse og forstillelse, moral og lyst. 

Historien er krydret med observationer som fx at mennesker, som søvngængere finder mennesker egenskaber, der er dem mest fremmede, de lader sig henrive og forblænde til at gifte sig med dem. Og når sejren er i hus og hvedebrødsdagene ovre, så giver selvsamme forskelligheder anledning til livslange og forbitrede skænderier.

Jeg var fint underholdt af ”Vejen til Berlin” og af de omveje romanen tager. Et underholdende og farverigt persongalleri. Sten Jacobsen har lyst til at fortælle historier, og bogen er godt skruet sammen. Jeg var lidt bange for om romanen ville for meget på en gang, men som Sten Jacobsen får vendt historien er jeg godt tilfreds.

Som læser lærer man at blive lidt skeptisk på om historien nu bliver fortalt som den var, om den er opstået i hovedet på Karl Henrik Theodor Severinsen, eller er det drømme, der drømmes, men som i virkeligheden drømmes af nogle andre, der igen som marionetter bliver styret af en forfatter, som kan være Karl Henrik Theodor Severinsen – eller Sten Jacobsen?

Niv mig i armen. Jeg kunne lide at blive forført i drømmens kringlekroge – og i tilgift besøge både det gamle København, den sjællandske provins og vokseværket i Berlin. 

Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene - Asta Kofod 1876-1923. Læs mere om Sten Jacobsen på hans hjemmeside.

brandpunktSten Jakobsen
Vejen til Berlin
Forlaget Brændpunkt
2021