Volker Kutscher og Kate Menschick: Mitte

Mittefoto

Anmeldelse. Forfatteren Volker Kutscher står bag de berømte romaner om berlinerkommisæren Gereon Rath og hans politikæreste Charly. Sammen med tegneren Kat Menschick har Volker Kutscher skrevet en lille bog om de begivenheder, som ledte frem til krimien Olympia. Altså en lille roman, der fletter sig ind i de store romaner om Gereon Rath. Det samme persongalleri, men en ny vinkel. De to har gjort det før med den lille historie om Charlys barndom, Moabit. Denne gang er det plejesønnen Fritze, der står i centrum i bogen Mitte.

Fritze Thormann var Gereon Raths og Charlys plejesøn. Den 15-årige gjorde ærestjeneste ved Olympiaden i 1936, som medlem af Hitler Jugend. Desværre blev Fritze ufrivilligt vidne til et selvmord under tvivlsomme omstændigheder. Politiet tror ikke på Fritze, og GESTAPO jager ham. Fritze flygter og skjuler sig under falsk identitet i kulhandlen Kleinfeldt i Mitte.

Fra sit skjul forsøger Fritze at få kontakt til Charly og hans jødiske veninde Hannah, som er gået under jorden i Breslau. Men der er andre end GESTAPO, som vil have fat i Fritze. Det er farligt.

Mitte er en lille kriminalroman fortalt gennem breve og overvældende flot illustreret af Kat Menschik. Mitte er ikke oversat, men den er kort og velfortalt – og naturligvis helt uundværlig, hvis du ikke kan få nok af Gereon Raths univers og Volker Kutschers forfatterskab.

MittebogVolker Kutscher og Kate Menschick
Mitte
Galiani Verlag
2021