Foto: "Lake Toplitz seen from SSW, Blue Angel, Wiki Commons (Public Domain). Tekst af berlin-guide.
Anmeldelse. En ægte thriller afslutter altid et kapitel med en cliff-hanger, der tvinger dig videre i bogen. Forfatteren Dan Brown er mesteren i det, og Jesper Marcussen må være hans udlærte svend- Svendestykket er ”Toplitzgåden”. Der er mord og død, rænker og hemmelige netværk, skjulte skatte, halve beskeder og konstant fare. Som læser er du i sikkerhed for alle genvordighederne og kan betragte det som underholdning. Godt at fordrive en regnfuld søndag med.
Forlaget fortæller om historien, at da den danske journalist Thomas Berg flytter til Berlin, bliver hans første opgave at dække en stort anlagt arkæologisk undersøgelse af Toplitzsøen i Østrig. Hurtigt bliver det dog klart for ham, at nogen er villig til at dræbe for de hemmeligheder, som bjergsøen gemmer på, og da et afgørende spor viser sig at lede tilbage til en gammel rapport, som han var med til at skrive under sin studietid, finder Thomas sig selv fanget i et dødeligt spil. Nu samles vennerne fra den gamle studiekreds igen. De er efterstræbt af en ukendt modstander, og de har kun én chance: De må selv løse Toplitzgåden.
Toplitzgåden er første bind i en planlagt serie om journalisten Thomas Berg og den excentriske mangemillionær David Wagner. De to læste sammen i Berlin som unge, men deres veje krydses igen. David Wagner er rig og har isoleret sig i Wildenbruch
Så kan der ikke lægges mere i kakkelovnen til den historie uden at løfte sløret for plottet. Det må du selv stå for. Jesper Marcussens roman snor sig ind og ud og ud af virkelige begivenheder,
Toplitz og de skjulte skatte
Snakken går i alperne om, at nazisterne i krigens sidste dage skjulte en omfattende guldskat i den fjerntliggende bjergsø, Toplitzsee.
Og måske er der noget om snakken. Toplitzsee lå under krigen i militært og afspærret område i Alperne. Søen blev brugt til våbentest under vandet og over vandet var der rekreativt område for de tyske officerer. I 1959 lykkes det efterforskere at bjerge 700 millioner pund i falske sedler, som tyskerne havde produceret for at skabe inflation i England. Men er der også guld? Hvem ved.
Søen er 100 meter dyb og halvvejs nede støder man på et tæt, uigennemtrængeligt lag af gamle træstammer. Ekspeditioner har dykket og søgt, men så vidt vides er der ikke fundet noget guld. Endnu. Og snakken går.
Og de mange falske sedler stammer fra KZ-lejren Sachsenhausen, hvor fanger med talenter for falskneri og trykkeri var samlet. Nazisterne var succesrige og var ved at spolere den engelske økonomi. Ved udgangen af 1940’erne var 10 procent af de britiske pengesedler falske.
Skjulte skatte, nazister, falskneri bliver i Jesper Marcussens kompetente hænder til thriller-dynamit og motor for den hæsblæsende historie. Herligt tidsfordriv til en weekend. Og i bogen bor journalist Thomas Berg i Michailkirchstrasse, lige på kanten til Kreuzberg. Michailkirke som lægger navn til gaden blev bombet under 2. verdenskrig og står i dag som delvis ruin med det hule kirkeskib. Menigheden blev delt, da DDR byggede muren, og efter murens fald har det ikke været muligt at forene den igen. Lige neden foran kirken ligger den hyggelige Cafe Engelbecken, hvor man næsten kan have fødderne i Engelbeckens vand mens man får en kold berlinerpils, og ..måske... fordyber sig i Toplitzgåden. Hæng lidt ud der. Det kan anbefales.
Toplitzgåden er Jesper Marcussens debut, og det er godt gået. Der er researchet grundigt til bogen og Jesper har været rundt på lokationerne i Tyskland og Østrig. Velskrevet og spændende.
Jesper Marcussen
TOPLITZGÅDEN
Byens Forlag
2019
324 sider