Anmeldelse. Den tyske forfatter Jakob Arjouni (1964 – 2013) blev især kendt for Kayankaya, som er en tysk-tyrkisk privatdetektiv i Frankfurt. Men han skrev også historier i Berlin – og en af dem er ”Cherryman jagt Mr. White”.
Forældreløse Rick er vokset op hos sin tante i den lille provinsby Storlitz i Brandenburg en lille togtur fra Berlin. Han drømmer om at komme i gartnerlære og finde en sød pige og måske blive tegneserietegner og verdensberømt i Berlin. Hans tegneserie superhelt, Cherryman, kan forvandle sig om til et kirsebærtræ med usædvanlige egenskaber og klare alle skurke i et snuptag.
Men Storlitz er som andre byer i det tidligere DDR et ret depressivt sted, og ikke mange bærer som Rick et håb om fremtiden. Slet ikke hans ”venner” fra skoletiden, som helst plager ham dagen lang, hænger bag containerne på parkeringspladsen ved supermarkedet, drikker øl, og taler om den tyske fremtid og er medlemmer af den hemmelige forening ”Heimatschutz”. Med andre ord en samling neo-nazister. Der er den lille tynde Mario, den konstante berusede og tilbagestående Heiko og Vladimir, som følger Mario i et og alt. Helt åbenbart ikke det gode selskab i byen.
En ”Heimatschutz”-leder fra Berlin hjælper Rick til en læreplads og i toget på vej til byen møder Rick Marilyn. Glad, smuk og farverig. Rick er på vej, men når man indgår en pagt med djævlen, så får man, hvad man ønsker sig, men måske bliver alt ikke som man ønsker sig. Og det går grueligt galt.
Hvad der skete skal ikke røbes her, men Rick fortæller hele historien fra sin celle fra ende til anden i sit brev til retspsykiatrien Dr. Layton.
Emnet i ”Cherryman jagt Mr. White” er neonazisme, terrorisme, fremmedhad, arbejdsløshed, håbløshed og fremmedgjorthed. Bogen er skrevet i 2011, og neo-nazisterne i det gamle DDR havde på det tidspunkt været et fænomen fra ca. 1980.
Men selvom begivenhederne er dramatiske og emnet tungt, så skriver Jakob Arjouni let om det og får på sin egen måde løftet en flig af forklaringen på neonazismen og de sociale vilkår bag. Det er også en moralsk ungdomsroman, som viser, hvor hurtigt det hele kan gå helt forkert, hvis man ikke får sagt fra i tide. Så er der ingen tegneserie, der kan hjælpe.
Jakob Arjouni skriver lige ud landevejen i et ungdommeligt sprog. Det er jo Rick der taler. Er dit tyske lidt rustent, så er Jakob Arjouni en super forfatter at begynde med. Vokabulariet er ikke for omfattende, grammatikken ikke hovedrystende og fortællingen lige til. Og på ingen måde kedeligt.
Jakob Arjouni udgav allerede sin første Kayankaya roman i 1985, og i 1992 fik han den tyske krimipris for romanen Ein Mann ein Mord. Han skrev i alt 5 Kayankaya krimier og 5 andre romaner – Cherryman jagt Mr. White inkluderet. Det er også muligt at finde Arjouni på dansk. Forlaget Hekla udgav i 1992 ”Happy birthday, tyrker!”, som med lidt held kan findes antikvarisk.
Jakob Arjouni boede i Berlin til han døde af kræft og han er begravet på Friedhof Heerstraße.
Jakob Arjouni
Cherryman jagt Mr. White
Diogenes
2011
Tysk
Mindeord om Jakob Arjouni fra The Guardian
Please wait...