Anmeldelse. J.W Goethe udgav ”Den unge Werthers lidelser” i 1774. Den blev en stor succes og selv Napoleon blev fan af Goethe. Den unge Werther forelsker sig håbløst og lidenskabeligt i Lotte, der bliver gift med Albert. Og han ser ikke andre udveje end at tage livet af sig selv. Unge mennesker i hele Europa følte med Werther, oplevede ulykkelige kærligheder og tog livet af sig selv. Det forunderlige er, at her 250 år senere føles historien stadig frisk og velfortalt.
”Den unge Werthers lidelser” er skrevet som en brev-roman, hvor Werther skriver til sin ven, Wilhelm, næsten hver dag.
Fra sjælelig ro til storm og forlis
Werther drager på landet for at finde ro fra verdens jag efter materielle goder, for at opleve naturen, det oprindelige og finde sig selv. Han flygter også lidt fra Leonore, som blev ulykkeligt forelsket i ham: ”Stakkels Leonore! Og alligevel var jeg uskyldig. Kunne jeg gøre for, at der opstod en lidenskab i hendes arme hjerte…”. Ak, Werther kunne jo ikke vide.
På landet er Werther bare så lykkelig, så fuldstændig hensunket i rolig væren og han fryder sig over sit liv på denne egn, der som skabt for sjæle som hans. Han betragter bønderne sig omkring sig, og vurderer, at ”der er noget ensformigt ved menneskeslægten. De fleste arbejder størstedelen af tiden for at kunne leve, og den smule fritid, der bliver til overs, gør dem så ængstelige, at de tager alle midler i brug for at blive den kvit. O du menneskets bestemmelse.”
Der skal ikke store greb til at tidsforskyde Werthers betragtninger 250 år frem som en samling SMS’er eller en dialog på Messenger. Med betragtninger om at finde ro i naturen, finde sig selv og forundres over verdens stress og jag og skæv work – life balance.
Men der går kun en månedstid i paradisets have før Werther møder Charlotte S – også kaldet Lotte. Lotte, som han forelsker sig hovedkulds i. Lotte som er trolovet med Albert. Albert er på rejse. Den rare, fornuftige og besindige Albert, som Lotte elsker. Men hun synes også om Werther, som er så forliebt i hende. Men fornuften sejrer og Lotte og Albert bliver gift. Werther kan ikke holde sig væk. Han er draget og deltager som husven i den lille families liv. Men som tredje hjul. Hengivenheden til Lotte er ikke ugengældt – men dog ærbar.
Til sidst bliver det for meget med Werther hængene omkring med våde øjne og følsomme digt oplæsninger. Albert foreslår, fornuftigt nok, sin kone, at Werther bør holde op med at være husven og finde andre græsgange. Ganske forståeligt. Werther er næsten på sindssygens rand og tænker og drømmer kun om Lotte. Så slem er hans tilstand at brevene hører op, og den sidste del af historien må udgiverne fortælle på baggrund af breve og dokumenter.
Til sidst beder Werther Albert om lov til at låne Alberts pistoler med på rejsen. Det er Lotte, som tager pistolerne ned fra væggen, støver dem af og får dem sendt til Werther. Og Werther skyder sig en kugle for panden, mens han fantaserer om at tage imod Lotte i himlen. Han rammer næsten plet og når kun at ralle et halvt døgns tid før han endeligt dør. Om Alberts bestyrtelse og Lottes jammer vil udgiveren ikke tale om.
Youtube-video: Lyn-resume om Werthers lidelser
Alle genkender Werthers lidelser
Goethe selv var ikke langt fra Werther. Goethe havde selv som juristpraktikant i 1772 lært Charlotte Buff at kende. Hun var gift, så et forhold mellem dem kunne ikke komme på tale. Der er ligheder præget af denne ulykkelige kærlighedshistorie og romanens kvindelige hovedperson, Lotte, der anses for at være Charlotte Buff. Desuden blev Goethe delvist inspireret til romanen af en juristkollegas selvmord på grund af ulykkelig kærlighed. Så selvom Goethe ikke var helt i sine følelsers vold, så var han dog i kontakt med følelser til at skrive det følelsesorgie. Charlotte Buff var ikke begejstret for at blive udstillet i bogen.
I forordet mindes Ida Holmegård, hvordan i en periode med uopnålig, ulykkelig kærlighed talte om dette til ulidelighed med sine venner, at hun vandrede rundt i en lavvandet sø af selvmedlidenhed og selvmytologisering, storladen popmusik og fadøl. Var uduelig, kunne ikke arbejde, ikke lytte, glemte opvasken og vasketøjet. Og mon ikke de fleste kan huske en periode, hvor man er blevet rusket godt i gennem af sine følelser.
Om det er bedst at læse ”Den unge Werthers lidelser” før, under eller efter sådan en tur er ikke godt at vide. Men måske alligevel lidt helbredende at opleve, at den største og ulykkeligste kærlighed ikke er helt ualmindelig. Lidt ærgerligt, at der for Werther så ikke var et liv på den anden side. Så vær måske lidt på afstand af dine følelses rasen før du læser denne bog.
Den følsomme beretning om Werther var dynamit i 1774. Der opstod regulær ”Werther feber”, hvor unge mænd klædte sig som Werther. Historienet.dk skriver ” Unge mænd fra overklassen begik selvmord i stort tal. Ofrene havde intet med hinanden at gøre, men et mønster gik igen: De døde var som regel klædt i blå frakke og gule knæbukser, og dødsårsagen var den samme: De havde taget deres eget liv ved at skyde sig i hovedet med en pistol. I hånden holdt de ofte et åbent eksemplar af den unge tyske forfatter Johann Wolfgang Goethes roman “Den unge Werthers lidelser”.
Man taler ligefrem om ”Werther-effekten” når man skal beskrive det fænomen at unge mennesker tager deres eget liv efter inspiration fra andre. Det skete efter sigende også i hælene på fx Curt Cobains selvmord i 1990’erne. Et studie viste fx at når New York Times beskrev en berømtheds selvmod, så steg selvmordsraten med op til 12 procent i måneden efter. Så er du i stærk kontakt med dine følelser, skal du måske vælge et andet bind på reolen.
Der udkom modbøger som fx ”Den unge Werthers glæder”, som udskifter patronerne med kyllingeblod, så Werther overlever og får Lotte til sidst. Ikke noget Goethe syntes om.
Werther dannede mode,
Meissen Porcelænsfabrikkerne var ikke sene til at springe med og lavede masser af porcelæn med Werther motiver. Den tids "merchandise".
Forbudt i Danmark
”Werthers lidelser” og tøj-stilen blev forbudt på Leipziger bogmesse året efter. Bogen blev også forbudt i Danmark i 1776, fordi det teologiske fakultet anså "bemeldte Bog for et Skrift, der bespotter Religionen, besmykker Lasterne og kan fordærve gode Sæder”. Og det var jo ikke helt forkert set.
Romantikkens gennembrud
Foto: Foto H.-P.Haack (H.-P.Haack), "Den unge Werthers Lidelser", (CC BY 3.0)
Goethe skrev bogen på seks uger da han var 24 år og udgav den på Leipziger bogmesse i 1774. Skrev den igennem endnu en gang, tilføjede et -s i titlen, og endelig udgave så dagens lys i 1787. Goethe blev berømt i hele Tyskland fra den ene dag til den anden, og den hører til en af de største romansuccesser nogensinde i verdenshistorien. Oplagstællinger fra den tid er måske lidt usikre, for i lister over mest solgte romaner ligger Cervantes, Dickens, Tolkien, Saint-Exupery, Rowling langt over. Men konkurrencen i 1774 var noget mindre. Hverken netflex, computere eller smartphones kunne optage tiden og bogudvalget var mindre.
1770’erne var ikke uden begivenheder. I Frankrig mistede aristokratiet hovedet og i USA rev sig løs fra England, Napoleonskrigene rev gamle magtstrukturer fra hinanden. Og dampmaskinen satte gang i økonomien med iværksættere og en ny borgerklasse, som dels fik råd til at købe kunst – men også tid til at andet end ren og skær overlevelse. Jernbaner, dampmaskiner og kanaler gjorde verden mindre.
Bogen var et forvarsel om romantikken. Romantikken opstod som reaktion mod den fornuftstro materialisme og dens mekaniske verdensbillede. Romantikerne hævder, at følelsen var kernen i tilværelsen.
Romantikken findes især inden for kunst, litteratur, musik, videnskab og filosofi. Studiet af sjælen og metafysiske spekulationer kombineredes med et nyt syn på kunstneren som et skabende geni. Formerne, som havde været bundne, løsnedes op, og en større individualitet blev tilladt – som den unge Werther der drager på landet og tager det lettere med omgangsformerne både med simple bønder og højadel, selvom han dadles for det i tiden. Etiketten forbød omgang med tjenestefolk og samvær med kongelige højheder.
Werther opgiver desuden en lovende karriere som embedsmand for at forfølge sine egen indre fantasi og følelse. Fornuft fik mindre betydning. Romantikerne flokkes, hver på sin måde, især i Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Og det var Goethe, som satte fart i romantikken.
Romantikere findes stadig og måske der er en nyromantisk bølge i gang, hvor fornuft og rationalitet forlades til fordel for følelser? I USA fx i Trump bevægelsen, hvor viden og fakta er overflødige, man stoler på det, man føler er rigtigt. I Miljøbevægelsen, hvor fakta også har svært ved at trænge igennem, for ”man kan jo sige selv” hvad det rigtige er. I krænkelseskulturen, hvor der udelukkende er den krænkede, som med sin følelser kan definere et overgreb. Vaccine-modstandere som afviser fakta. Og hvor man kan ligefrem kan skifte køn til et stort udvalg af mulige køn blot man føler for det. Overvældende i en tid, hvor civilisationerne aldrig har været mere velstående, mennesket aldrig haft så mange muligheder, og videnskaben aldrig har været mere omfattende. Også relevans i forhold til kritik af materialismen, hvor flowerpower bevægelsens, biodynamikernes og simple life bevægelsernes argumenter er som hentet direkte ud af Werther’s breve til sin ven Wilhelm.
Fortælle-stilen er lige ud af landevejen. Let at læse og forstå og imponerende, hvordan Goethe skifter skrivestil mellem Werthers brevskriverier, udgivernes alvidende fortælling og Werthers oversættelse af klassiske historier.
Johan Wolfgang von Goethe
Den Unge Werthers Lidelser
Gyldendal
Oversat af Frank Jæger
Forord af Ida Holmegård
Please wait...