Foto: Tyske soldaters mord på civile bønder i Polen, 1943
Anmeldelse. Konstantin Boggosch bliver født ved Anden Verdenskrigs afslutning. Han er et ”lykkebarn” som redder moderen fra de russiske officerers overgreb, da hun som højgravid sætter sig op mod deres hærgen i efterkrigstidens Tyskland. Men familien Boggosch har en lang slagskygge, faren er dømt nazistisk krigsforbryder, og det kainsmærke hænger ved familienavnet.
Christoph Hein formår i én lang bevægelse at beskrive tres år af det moderne Tysklands historie. ”Lykkebarn med far” er en mands historie, men samtidig et delt lands skæbne. Den totalitarisme der blev lagt i graven ved krigens afslutning, genopstår få år senere som DDR.
Hein beskriver, hvad det vil sige, at være overgivet til den Østtyske statsræsons luner, at kæmpe konstant for en frigørelse, som måske kun kan ende med en erkendelse af, at sted og arv ikke kan omgås. Selv da Konstantin skifter efternavn og flygter til Marseille for at blive fremmedlegionær, ja, så følger faderens skygge efter.
Og da regimet skifter igen lægges nye skygger fra fortiden på. Opportunister, der skifter hest i rette tid, bliver belønnet.
Historien om børn, der hæfter for deres forældres forbrydelser findes over hele Europa. Det er ikke bare tysk historie. Børn efter tyske soldater og danske mødre fik en svær opvækst som "djævleyngel", børn efter hipofolk, landsforrædere og danske SS soldater har heller ikke haft det let, hvis historien kom frem. Selvom børn ingen som helst ansvar kan have for, hvad deres ideologiske forkvaklede, brutale eller bare forelskede forældre i sin tid foretog sig. Fra det perspektiv er Christian Heins fortælling om Konstantin Boggosh også skræmmende genkendelig i Danmark
Tyskerne har større spøgelser at kæmpe med. Konstantin Boggosh's far bliver skudt for krigsforbrydelser ved en standret i Polen af af polske partisaner. Hans ofre havde allerede mistet livet eller måtte leve resterne af det med de sår og smerter han på drog dem. Og Konstantin er i den forstand hans sidste offer. I det kommunistiske DDR var en nazistisk krigsforbryder i familien ingen hædersbevisning - og uanset talent og gode forklaringer, så blev man holdt fra uddannelse og karriere.
Da tiderne skiftede igen blev det systemets støtter, ledende kommunister og STASI folks, tur til at få problemer. Og for mange dukker det stadig op. Arvesynden hører ikke kun det gamle testamente til. Det er virkelighed.
Christoph Hein fortæller let og levende, rørende og humoristisk og med dybde. Jeg var godt underholdt, blev klogere, og der er sikkert dybder, som jeg ikke fik med. Det er en roman, som tager om almindelige tyskere, for selvom ikke alle i Tyskland var afstumpede krigsforbrydere, så havde mange ubehagelige sager med i lasten efter den 2. verdenskrig - og også efter murens fald er der mennesker, der skabte ulykke og nød hos andre ved fx at være in-officieller medarbejdere i det kommunistiske diktatur. Men måske en bog som "Lykkebarn med far" alligvel kan bidrage til at bremse arvesynden lidt og lade børnene komme videre? Der er fire berlinerbamsebjørn etil Christop Hein for den præstation.
Christoph Heins forfatterskab er blevet belønnet med talrige priser. Han betragtes sammen med Christa Wolf og Stefan Heym som en af Østtysklands vigtigste forfattere, ikke mindst efter landets opløsning i 1989.
Christoph Hein
Lykkebarn med far
Gyldendal
2020
Please wait...