Volker Weidermann: Drømmere

Foto: Oprører i München - fra Wikipedia

Anmeldelse. Den tyske forfatter Volker Weidermann har skrevet bogen ”Drømmere – da forfattere tog magten i Tyskland i 1918”. Da kejserriget brød sammen i randen af 1. verdenskrig, brød drømmerne ud. Mange steder var det søfolk, soldater og arbejdere, som tog magten og dannede sovjetter efter russisk forbillede. I München opstod der også revolution, og midt i al tumlen var det pludselig forfattere der sad på magten. Rigtige drømmere. Volker Weidermann har skrevet historien om revolutionen og den Bayerske Rådsrepublik 1918-19 München dramatisk igennem.

I 1918 var tyskerne trætte af krig. Fra Sovjetunionen kunne man næsten høre de begejstrede revolutionsråb. Nu skulle alt være bedre. Der skulle være demokrati. Der skulle være fred. Der skulle være lighed. Alle skulle være med. Slut med adel, privilegier, vold og diktatur. Der var begejstring og radikalisme. Kommunister, anarkister, feminister, nudister – alle var på gaden for nu var der plads til deres sag. Deres drøm. Der blev kæmpet om magten overalt i Tyskland.

Kejseren forlod sin trone og det samme skete med alle 21 storhertuger eller konger i Tyskland. Monarkiet, det enevældige kejserdømme, brød sammen.

Det var blodigt i Berlin. Oprør i Kiel og andre kystbyer. Der var revolution i Hannover, Braunsweig, Frankfurt. I ”Drømmere” lad Volker Weidermann os følge de revolutionære skikkelser i München på nærmeste hold. Det er meget tæt på, og det kan for overblikkets skyld være godt med lidt fugleperspektiv på historien. Her et kort rids af Münchner Räterrepublik eller Bayerische Räterepublik eller Den Bayerske Rådsrepublik, som var en kort-livet socialistisk stat i Bayern.

Problemet med drømmen var, at alle drømte forskellige drømme. Og drømmene skulle udleves her og nu i et land, der var smadret af krig og hungersnød. Der var store håb til dem, der lovede forandringer. I München stod drømmerne næsten i kø, og magten flød i gaderne og blev samlet op og tabt og samlet op og tabt.

Den Bayerske Rådsrepublik

Magten bryder sammen. Den 7. november 1918 brød kejser – og kongedømmer i Tyskland sammen og Kong Ludwig III i Bayern flygtede fra hans Residenz Palads i Munchen med hans familie. Kongedømmet har ellers omkring tusind år på bagen. Kurt Eisner som var medlem af det uafhængige socialdemokratiske parti i Tyskland (USPD) blev ministerpræsident i den nye socialrepublik.

Kurt Eisner tager magten. Tilfældet ville at Kurt Eisner kunne sætte sig i ministerpræsidentens stol og det gjorde han og blev siddende. Kurt Eisner var teaterkritiker og journalist og omkring ham var en kreds af Tysklands kulturhistoriske skikkelser: Thomas Mann, Ernst Toller og Rainer Maria Rilke: ”At en langhåret teaterkritiker en nat i et gunstigt øjeblik havde anbragt sig selv på ministerpræsidentens stol og simpelthen var blevet siddende og havde regeret dette land, det var da fantastisk! En digter! En drømmer! En mystisk revolutionær!”

Kurt Eisner bliver skudt. Kurt Eisner tog afstand fra bolsjevikkerne og ville ikke have dem i sin regering. Kurt Eisner elskede alle og udskrev valg. Til hans forbløffelse fik hans parti kun 2,5 procent af stemmerne og blev nærmest udraderet. På vej til parlamentet for at overgive sin aftrædelse til parlamentet den 21. februar 1919 blev han skudt af den højreorienterede nationalist Anton Graf von Arco auf Velley. Folkestemningen vendte til fordel for den afdøde og et følge på over 100.000 mennesker fulgte ham til graven.

Indenrigsministeren Erhard Auer og leder af Socialdemokratiet forsøgte at samle parlamentet, men han og et par mere i parlamentet blev skudt af en sømand.

Martin Segitz får magten. Rådskongressen proklamerede den 1. marts, at en ny regering var dannet under ledelse af socialdemokraten Martin Segitz. Mærkværdigvis var Martin Segtiz ikke rigtig aktiv, og havde heller ikke opbakning i landdagen. Det varede kun en uges tid. 

Hoffmann hold en måned. Socialisternes leder, antimilitarist og skolelærer Johannes Hoffmann fik den 7 marts held til at danne en midlertidig regering, men det holdt kun en måned til den 6 april, da kommunister og socialister gjorde oprør og tog magten.

Digteren Ernst Toller leder den ny republik. Det blev en kaotisk tid. Den 6. april blev «Den bayerske rådsrepublik» udråbt. Lederen, den ekspressionistiske og venstreorienterede digter Ernst Toller (1893-1939) var egentlig på vej til konference i Berlin med fly, men han styrtede ned intet mindre end to gange før han opgav og vendte tilbage til München i tide til at tage magten.

Weidermann tager os helt med ind i regeringsdannelsen i den tidligere dronnings soveværelse, da de helt uprøvede og meget idealistiske drømmere skulle sammensætte deres nye regering.

Og drømmere var der nok af. De mødte alle op hos digteren Ernst Toller for at få deres utopi virkeliggjort: ”Miskendte reformatorer falbyder deres programmer for menneskehedens helbredelse, deres gennem flere årtier omstridte livsværk vil sikre, at hele kloden omsider bliver forvandlet til et paradis. De vil kurere verden med en bestemt patentløsning…nogle af dem finder roden til alt ondt i indtagelsen af kogte retter, andre finder den i guldmøntfoden, en tredje gruppe i ikke-porøst undertøj, en fjerde i maskinelt arbejde, en femte i manglen på et universelt standardsprog og -stenografi, en sjette pålægger varehuse og seksualoplysning ansvaret."

De fleste mindede om skomageren fra Schwaben, der argumenterede for, at moralsk forfald skyldes, at menneskeheden forrettede elementære behov i lukkede rum med brunt papir og ikke som ham, der tilbragte minutterne i skoven og klarede sig med naturligt mos….

Og så videre og så videre med drømmene.

Og det var tossede drømmere, som løb med magten:

• Anarkisten og litterær boheme Erich Mühsam (1870-1934) var en del af centralrådet.
• Anarkisten og litteraten Gustav Landauer (1870-1919) blev folkekommissær for opdragelse og undervisning og han slipper ånden fra de store mestre fri: Sjælene skal omdannes. Enhedsskole til 13 leve år med fokus på tegning og idræt, hjemmeopgaver belønner de dovne lærer og bliver forbudt, ud med spanskrøret – der bliver ikke brugt tid på småsager for hele samfundet skal laves om.
• Silvio Gesell blev finansminister og sætter straks i gang med et ”fripengesystem”. Han har før drevet forretning i Argentina, været landmand i Schweiz, boet i det vegetariske kollektivparadis Eden nord for Berlin. Penge skal beskattes ugentligt, privat ejendomsret til jord afskaffes, pengehamstring skal stoppes.
• Viceudenrigsministeren Franz Lipp, som flere gange havde været under psykiatrisk behandling. Han erklærede krig mod Schweiz fordi Schweiz nægtede at give 60 lokomotiver til Den bayerske rådsrepublik. Han nægtede at bruge telefoner fordi han ikke kunne lide al den ringen. Han blev valgt fordi han ”vistnok” kendte paven. I øvrigt skrev han til Lenin i Sovjetunionen og brokkede sig over, at den tidligere ministerpræsident Hoffmann havde taget nøglen til toilettet i ministeriet med sig.
• Toller selv skrev forordninger i et rasende tempo: Fordeling af boliger, søndagsfred, socialisering af pressen og minedriften, max hæve loft i bankerne på 100 mark

Men forfatteren Toller ingen dygtig politiker. Han var ikke i stand til at genoprette ro og orden i München. I ”Drømmere” omtales Toller selv som neurasteniker med stærkt forhøjet selvfølelse, eller ”en hysterisk personlighed med et disharmonisk temperament som også medfører let bevægelighed og en tendens til begejstring, mangel på kritisk sans samt stædighed og godtroenhed i forhold til den ide, han netop er opslugt af”. Ikke mange tegn på en statsleder.

Den eneste der ikke var med i regeringen, var kommunisten Eugen Leviné, men han kunne selv.

Kommunisterne tager magten. Hele balladen med Toller i spidsen varede kun syv dage, så tog kommunisterne magten under ledelse af Eugen Leviné (1883-1919) i palmesøndagskuppet og dannede den anden kommunistiske rådsrepublik. Leviné begyndte at ekspropriere boliger, fabrikker og anden ejendom. Lovløshed og tyveri hærgede staten. Levin planlagde at afskaffe papirpenge og reformere uddannelsessystemet, men fik aldrig tid til at virkeliggøre det.

Levin nægtede at samarbejde med hæren i byen, og han organiserede i stedet sin egen hær, den røde armé, ledet af Rudolf Egelhofer (1896-1919). Det var populært. For at beskytte revolutionen meldte tusinder af arbejdsløse sig. Hæren havde omgående 20.000 medlemmer. Rødgardistene tog fat og begynde at arrestere kendte kontrarevolutionære. Den 29. april 1919 blev 8 mænd myrdet, anklaget for at være højresidens spioner.

Freikorpset tager magten. Det holdt til begyndelsen af maj 1909, så tog frikorpsene, der kaldte sig hvidgardister magten over Bayern efter bitre gadekampe, hvor 1.000 kommunister døde. Omkring 800 kommunister blev arresteret og henrettet af frikorpsene. Dette inkluderede Eugen Levine, som blev fundet skyldig i drabene på de 8 kontrarevolutionære.Landauer blev uden videre pryglet og skudt ned efter sin arrestation. Derefter blev 2200 sympatisører dømt til døden eller fik fængselsstraffe.

Bayern blev en del af Weimar-republikken. Revolutionen og tumulten var slut…indtil nazisterne dukkede op. Men det er en anden historie.

Summa summarum var derfra november 1918 til maj 1919 6 revolutionære regeringer: Eisner, (Auer), Segitz, Hoffmann, Toller, Levin. Der har været noget at skrive om i avisen.

Bondens gode spørgsmål

Arbejdsløse arbejder og soldater og embedsmænd deltog i hurlumhejet på forskellig vis. Men magten blev afgjort i byerne. Den revolutionære digter Oskar Maria Graf spurgte sin bror, hvad han syntes om Kurt Eisners regering og fik svar:

”Så starter de krige og revolutioner og render rundt og slås, bliver slået ihjel for deres fikse ideer, laver love, udsteder forbud og arresterer …. Og herude, rundtomkring går alting sin vante gang: Bonden pløjer, kornet gror, det bliver vinter og sommer, mennesker bliver født og dør, og alt er fredeligt og godt … Så hvad skal al denne virak egentlig gøre godt for?”

Drømmere en forrygende bog. Velskrevet og proppet med anekdoter om revolutionerne. Desuden tankevækkende med den hastige række af do-good’er som alle i bund og grund vil alle det bedste. Problemet er, at de kender den sande vej. I dag findes den slags partier på de yderste fløje – I Tyskland hedder det AfD og Die Linke, i Danmark Enhedslisten og Stram Kurs. De har drømme. De vil også det bedste. Pas på.

Kæmpe ros og applaus til Volker Weidermann for at skrive om drømmerne – da forfatterne tog magten i Tyskland 1918-19. Volker Weidemann er født i Darmstadt i 1969. Han har studeret samfundsvidenskab og germansk filologi i Heidelberg og Berlin. Han er idag forfatter og litteraturredaktør ved Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung og bor i Berlin. 

Volker Weidermann
Drømmere - da forfatterne tog magten - Tyskland 1918
Turbine
2019
254 sider