Foto: Klubben Watergate. Foto Wikipedia. Fotograf: Alex Griffioen, (CC BY 2.0)
Anmeldelse. Livet er en fest og så dør man. Titlen på Nikolaj Tange Langes debutroman om et heftigt liv i klub og drugs overhalingsbanen i Berlin. Der bliver ikke lagt fingre imellem.
Med sin lille roman om livet der er en fest og så dør man holder Nikolaj Tange Lange fingeren på aftrækkeren hele vejen igennem. Vi kommer med på klubberne, hvor man mødes fredag nat og hænger ud til søndag…eller mandag morgen. Danse, sutte pik, æde piller, crystal meth og se sit ansigt gå i opløsning foran spejlet.
Romaner har jo den styrke, at man kan komme med i situationer man ellers aldrig ville komme i: kæmpe mod drager, flyve bombefly, være med i skyttegrave, fange massemordere. Og når man ser på virkeligheden, så overgår den alligevel fantasien med mange streger. Det kan udvide vores horisont, nogle gange vores forståelse, og oftere vores indsigt. Nikolaj Tange Lange tog i hvert fald mig med på et dyk ned i klubbernes mørkerum, sadomasochistiske lege med fisting, et vildt forbrug af stoffer. Så blev jeg så klog – og jeg tror endda Nikolaj Tange Lange skåner sin læser lidt.
De fleste af hovedpersonerne er gået i stå i deres liv. Lever på en madras, søger på telefonen for det næste fix og den næste der gider at slikke pik. Og bum. En dør af meningitis. Bum en dør af HIV. Hvis man ikke er opmærksom, så er udsigten: Fest. Død. Og næppe nogen der savner. Sociale kontakter og venskaber glider ud. Det er en dødsfest, og alligevel er der stor hunger efter kærlighed og nærvær. Men det skal bare gå så stærkt.
Jeg er bange for, at Nikolaj Tange Lange beskriver virkeligheden for en del mennesker i Berlin, hvor stoffer er stort problem, og hvor technoklubberne er utroligt populære. For unge der er usikre på sig selv kan ”fuck det” jeg tager til Berlin være en umiddelbar løsning – og en spiral et helt forkert sted hen. Medierne skriver om Berlins technoverden er selvdestruktiv eller direkte farlig. Jeg synes ikke det lyder sundt, men der er dem der argumenterer for at det lidt mere chill end i andre storbyer fordi festerne kører i 24 timer+, så der også er plads til at slappe af undervejs. Alt skal ikke foregå på 6 timer. Undskyld, jeg tillader mig at tvivle. Læs fx her.
Men tak til Nikolaj Tange Lange for at lukke mig med ind i et univers, som berlin-guide aldrig kommer til at guide rundt i – og ikke kan tage afstand nok fra. Skrevet direkte og flot. Der kommer forhåbentlig flere bøger fra Nikolaj Tange Lange. Jeg læser dem gerne og bliver både provokeret og underholdt.
Forfatteren Nikolaj Tange Lange er født d. 26.11.1980 i Odense. Han har læst på Institut for Film og Medievidenskab og Dansk Journalisthøjskole og desuden læst Kønsvidenskabelig Medieanalyse på Malmö Universitet.Var aktiv i det Københavnske kunstner- og festkollektiv ”dunst” i nullerne.
Har siden 2007 været bosat i Berlin og arbejdet som musiker, DJ, performer, bartender, IT-supporter, kok – og alt muligt andet
Nikolaj Tange Lange
Livet er en fest og så dør man
Gladiator Forlaget
2018
Please wait...