Martha Hall Kelly: Blomstrende syrener

Foto: De overlevende, polske "kanin-piger" fra KZ-lejren Ravensbrück på besøg i USA i 1959. Foto fundet på Conneticut History.org.

Anmeldelse. Amerikaneren Martha Hall Kelly har skrevet den dokumentariske fiktions roman ”Blomstrende Syrener”, som har kvinde KZ-lejren Ravensbrück som omdrejningspunkt. Bogen handler om de polske fanger, som blev udsat for medicinske forsøg. De, der overlevede, haltede og blev kendt som ”kaninerne” – navnet henviste mere til forsøgs-kaninerne end til den ændrede gangart.

Hovedpersoner i 3 lande

Bogen har tre hovedpersoner: Kasia Kuzmerick, Herta Oberheuser og Caroline Ferriday:

I Polen er det 16-årige Kasia Kuzmerick, som bliver fanget af tyskerne efter angrebet Polen og uden videre falbelader havner i KZ-Ravensbrück som fange. Om den unge læge Herta Oberheuser, som på grund af ambitioner om at være læge i en tid, hvor kvinder ikke kunne arbejde som læge, bliver fanget af KZ systemet og begår overgreb på de polske piger.

Herta Oberheuser er en historisk person, og hun endte med at blive dømt 20 års fængsel ved krigsforbrydelsesdomstolen i Nürnberg efter krigen. Hun blev sluppet ud igen i 1952 og praktiserede et par år som læge indtil en pige fra Ravensbrück genkendte hende og hun sluttede sin lægepraksis. Hun døde i 1978. Dorothea Binz, der var den kvindelige leder af lejren, bliver også portrætteret.

På sin hjemmeside fortæller Martha Hall Kelly, at det var svært at vælge hvilken af vagterne hun skulle tage med i bogen: ” It was tough deciding which members of the Ravensbruck Concentration Camp staff to include in my novel Lilac Girls. There were so many bizarre, sadistic candidates. But camp guard Dorothea Binz was so brutal and complex and so involved with Dr. Herta Oberheuser and the Polish prisoners I was writing about I had to include her.” [Se http://www.marthahallkelly.com/lilac-girls/ ]. Langt de fleste fanger nævner Binz som særligt brutal. Hun blev hængt 2. maj 1947 for sine gerninger. Også ”hyænen” Irma Grese og flere andre af fangevogterne og SS personalet er portrætteret i bogen.

I USA har high-societypigen Caroline Ferriday fuldt op at gøre med velgørenhedsarbejde under krigen. Efter krigen bliver hun opmærksom på ”kaninernes” historie og leder efter måder at hjælpe på. Også Caroline Ferriday og kaninernes historie bygger på virkelige hændelser.

Medicinske "forsøg" i KZ-Ravensbrück

Forsøgene eller rettere mishandlingen begyndte i august 1942, da nazisterne indledte en række medicinske forsøg med unge polske piger. Den polske population var størst, og nazisterne anså polakkerne som en underordnet menneske race. De unge piger blev betragtet som de sundeste fanger.

I eksperimenterne blev pigerne opereret op til 6 gange hver, og fik fjerne muskler og ben, knogler blev brækket og skåret i eller ud, eller på anden vis molesteret. I romanen beskrives det, hvordan benene blev gnedet med jord, affald og rustne skruer i de åbne sår. Sårene blev bevidst inficeret med bakterier. I alt 74 piger ”kaniner” blev udsat for behandlingen. 63 overlevede krigen, især fordi de fik hjælp fra deres medfanger.

Lederen af eksperimentet var nazi-doktoren Karl Gebhardt. Karl Gebhardt var Himmlers personlige læge og leder af Hohenlychen Sanatorium, der ligger i Uckermark, ikke langt fra Ravensbrück. Han stod for medicinske eksperimenter med fanger i både KZ lejren Ravensbrück og KZ lejren Auschwitz.

Karl Gebhardt var Himmlers udsending i Prag, da nazi-lederen Reinhard Heydrich blev offer for et attentat. Han døde på hospitalet af sine sår og Gebhardt lyttede ikke til Hitlers læge, Dr. Morell, som havde foreslået Gebhardt at anvende et præparat, der hedder sulfonamid (et antibiotika). Gebhard risikerede at blive anklaget for at have slået Reinhard Heydrich ihjel.

Himmler og Gebhard besluttede, at bevise at sulfonamid var virkningsløst ved at molestere pigerne i Ravensbrück og behandle dem med sulfonamid. I begyndelsen af 1944 var Gebhardt nær skyld i Albert Speers død, da han behandlede Speer for et hævet knæ. Gebhardt avancerede i øvrigt til leder af det tyske røde kors.

Karl Gebhardt blev hængt den 2. juni 1948 efter sin dom i Nürnberg for forbrydelser mod menneskeheden.

Efter krigen kom pigerne hjem til Polen, som nu var overtaget af Stalin og kommunisterne. Der blev ikke taget særlige hensyn og levestandarden var langt under, hvad en amerikansk husmor ville tro muligt. Martha Hall Kelly for fint beskrevet det kulturchok, som de polske kvinder oplever, da de lander i USA.

En læsning værd

Berlin-guide kan anbefale bogen. Der findes mange øjenvidne skildringer fra Ravensbrück og det er rørende og vigtig læsning. Romanformen kan noget andet. Fremfor alt en mere trænet fortæller, en sammenhængende historie. Det er fint som supplement – eller som et sted at begynde med at forstå Ravensbrück. Historien er velfortalt og velkonstrueret historie, uden der er tale om nogen store litterære kvaliteter. Det er ikke høj-litteratur. Og mange savner sikkert ikke det. Var ”Pigen med den blå cykel” lige noget for dig, så er dette nok også en page-turner for dig.

Romanen går lidt i dybden med en opdigtet kærlighedshistorie for Caroline Ferriday. Den historie er stort set overflødig, selvom den bliver vævet ind i 2. verdenskrigstapetet. Stærkest i sine portrætter fra Ravensbrück. Martha Hall Kelly har været grundig i sin research.

Blomstrende Syrener får 3 ud af 5 berlinerbamsebjørne, fordi den er hurtig, underholdende og tankevækkende at læse – og lidt for klæbrig med den kærlighedshistorie, som er opdigtet af fortælle hensyn og hvor en del af historien nærmer sig niveauet i en lægeroman, som kun lidt karikeret lyder: "Sygeplejerskerne flokkes og sukker efter den kloge og usædvanligt smukke og charmerende Dr. Frank med smilerynkerne, de smukke hænder og den veltrænede krop. Hvem af os vil han mon vælge?. Ser han mig? Bliver det mig?". Ok, Kelly skriver ikke helt så sukret en kærlighedshistorie, men i passager er det ikke langt fra.

ravensbruckblomstrende Martha Hall Kelly
Blomstrende syrener
2016 – oversat 2018