Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

Grafik: Kortet ovenfor er en illustration af Napoleon Bonapartes angreb på Moskva. Kortet viser stykket fra Prøjsen og frem til Moskava. Den brunlige linje viser ruten frem til Moska, og bredden er et udtryk for, hvor mange mænd der kom med. Hæren var yderst til venstre på over 400.000 soldater. Den sorte linje viser hæren på tilbagetrækning og stadig viser bredden, hvor mange der kom med. Tilbage i Prøjsen siger grafen om 4.000 mand. Diagrammet nederst viser temperaturen under tilbage trækningen. De frøs ihjel som fluer. Klik for et lidt større format. Napoleon er ikke i centrum i bogen - men grafikken er imponerende, ikk? Kortet blev lavet af Charles Minard (1781-1870) (Public Domain)

Bloodlands

Wolfgang Büscher går igennem de områder, hvor Napoleon i 1812-13 red for at erobre Rusland, men på den mest ydmygende måde måtte rejse hjem igen, mens han mistede de fleste af sine soldater. I 1939-45 fandt de mest voldsomme begivenheder i 2. verdenskrig langs stort set samme rute; Først kørte tyskerne mod øst for at skabe nyt lebensraum til det nazistiske storrige. Siden kom russerne fra øst mod vest. Alle skød på alle.

En amerikansk forfatter, Timothy Snyder, kalder landet mellem Moskva og Berlin for ”bloodlands”. Det er meget passende. Og det er stadig indenfor mands minde. Derfor fylder minderne om 2. verdenskrig også i mange af de fortællinger, som Wolfgang Büscher kommer igennem. Turen går i gennem store områder, som tidligere har være tyske og tidligere har været polske.

Truslen kommer fra øst

I tre måneder frem mod vinteren travede Wolfgang Büscher afsted igennem byer med navne, som ikke er lette at udtale i Tyskland, Polen, Hviderusland og Rusland. Alle steder bliver han advaret mod at gå mod øst, for derover er der fattigdom, nød, rak og pak. Det tænker tyskerne om polakkerne, polakkerne om hviderusserne og hviderusserne om russerne. Han møder rak og pak og venlighed og gæstfrihed og undervejs samler han anekdoter og historier op.

Selvom historien er barsk er den ukendt for de fleste danskere. De færreste danskere rejser mod øst. Rejser er rundt i Vesteuropa, USA eller østen og Australien. Tre måneder til fods fra Berlin til Moskva er noget de færreste ville investere tid og penge i. Men har man eventyrblod i årene er det alligevel en rejse, der inspirerer. Hvordan mon der egentlig er i Inowroclaw, Grodno, Bialystok, Novogrudok, Shodino, Minsk, Krupki, Bobr, Smolensk, Vjasma eller Katyn.

Er du på vej til Berlin, så følg lidt af vejen mod øst. Fra Berlin kommer du til Seelow, passerer Fort Gorgast før du kommer til den forsvundne by Küstrin og Polen. Masser at se – og egentlig ingen grund til ikke at fortsætte mod øst. Fortællingerne vælter op af jorden - især når man har Wolfgang Büscher med som ledsager.

Et lille eksempel. I Minsk møder han den 84-årige Lisa Gutkovitsj, som kendte den tyske officer Kaptajn Schulz, der forelskede sig heftigt i en tysk, jødisk pige i ghettoen, Ilse Stein. Han opgav alt - sin politiske tro, sin militære karriere, sit gamle liv ved at flygte med hende ind til partisanerne i 1943. Og Lisa Gutkovitsj havde hjulpet dem. Flugten lykkes efter store strabasser og de nåede til Moskva. Efter et par måneder blev Kaptajn Schulz hentet af sikkerhedspolitiet og ingen har set ham siden. Wolfgang får genfortalt historien om, hvordan splittede familier overlever og mødes igen. Lisa Gutkovitsj fandt Ilse Stein igen i 1985 og spurgte hende om Ilse virkelig elskede ham? Svaret: "Altid kun ham", "I alle de år?", "I alle de år".

Wolfgang Büscher giver sine læsere et mylder af hårrejsende krigshistorier, historien om Tjernobyl, historien om myrderierne i Katyn (hvor Stalin lod 4.000 polske officerer myrde og gav nazisterne skylden) og om de mærkeligste oplevelser undervejs til fods.

At rejse er at leve

Bogen er rejselitteratur, hvor den rejsende fortæller om sine oplevelser. Som vores egen H.C. Andersen gjorde det. ”At rejse er at leve” – og efter Berlin Moskva har jeg i den grad lyst til at gøre som Wolfgang Büscher: Pakke nellikerne og tage vandreskoene på. Men på mandag skal jeg jo på arbejde igen. Som litteratur har den kvalitet, som får den til at leve i mange år.

Eneste mangel i bogen er egentligt et rutekort, hvis man ikke lige er stiv i placeringen af østeuropæiske provinsbyer og umærkede landsbyer. Men med google maps er det nogenlunde muligt at følge Wolfgang Büschers fodspor fra satellit-niveau.

Til gengæld har Wolfgang Büscher en skøn pen, og falder man først i hans rytme må man sige at bogen er alt, alt for kort. Han skulle være fortsat til Vladivostok. Vostok betyder i øvrigt øst. Heldigvis har Wolfgang Büscher skrevet en anden rejsebog: ”Tyskland, en rejse”, hvor han går rundt langs kanten af Tyskland fra nord til syd og fra øst til vest. Gode timer venter. Som rejsebog er der fem stjerner ud af fem mulige berlinerbamsebjørne.