Henriette Harris - med på rejse til seks tyske byer

Anmeldelse. Selvom Berlin er en f.a.n.t.a.s.t.i.s.k by, så har Tyskland meget mere at byde på. Den danske forfatter Henriette Harris, der bor i Berlin, har været på en længere rejse til 6 tyske byer. Og sikke en rejse. For mange danskere har Tyskland været det stykke Autobahn som strakte sig fra Padborg til Brennerpasset, hvor ferien endelig kunne begynde. Det er på tide at køre fra ved Ausfart og investere lidt tid i vores store nabo. Vi er tæt forbundne og Tyskland har meget at tilbyde.

Rejsebøger med shopping tips, hemmelige steder, udflugter til børnene, museernes åbningstider, informative kort kan slet ikke undværes. Her kan almindelige guidebøger opfylde de flestes behov. Er det inspiration med lækre fotos, historier med holdning og en ung tone, så er Lonely Planet guides sagen.

Det har sin plads - men tag Henriette Harris med på rejsen, hvis du vil bag turistbrochurene, forstå og blive inspireret. I "Tyskland et land for voksne /seks byer" tager Henriette Harris på rundtur i seks byer. Henriette Harris har taget udgangspunkt i de mennesker som har tegnet byerne, deres historie og selvforståelse.

I Weimar er det fx Goethe, Anna Amalia og H.C Andersen fra Weimars usædvanligt rige kulturhistorie - og fra den mere dystre er det fx den danske politimand Hans Christian Spangaa, som døde i KZ Lejren Buchenwald lige uden for Weimar. Den pæne bys benægtelse af KZ Lejrens eksistens varede til langt efter krigen. Gennem disse mennesker lader Henriette Harris os møde byen Weimar. Der er vægt på fortællingen men drysset tilstrækkeligt med steder ud til, at man før lyst til at styrte ud i garagen og drøne til Weimar for selv at se, for selv at være med, for at opleve.

Udover Weimar har Henritte Harris besøgt fem andre byer. Valgt udfra lyst og nysgerrighed. Henriette er i Lübeck hvor Thomas Mann og romanen om Buddenbrooks er vævet ind i byens DNA. Og byens andre store drenge Günther Grass og Villy Brandt.

Henriette kommer til München, hvor hun fortæller den fantastiske historie om Lola Montez som forblænder kongen med dans og dåneri - og historien om studenten Sophie Scholl som modsatte sig Hitler og betalte med sit liv.

I Leipzig hvor komponisterne Bach og Mendelsohn har sat deres aftryk sammen med de tapre præster, som stod op mod DDR styret i 1980'erne. Der er historien om skoleeleven Johannes Herklotz og hans mor, som havde modet til at stå op og fortælle hele DDR systemet at de var nogle enøjede, sadistiske røvhuller. Modigt - og var muren ikke faldet havde Johannes Herklotz fået et besværligt liv ud af det. Men havde ingen stået op - havde muren nok stået der endnu.

Den berlinske præst Martin Niemöller udtrykte det at stå op mod magthaverne i et kort, berømt digt:

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere

Gudskelov var der til sidst nogen i DDR der stod sammen og sagde fra.

I Bonn, den vesttyske regeringsby, hører vi om den døve verdenskomponist Ludwig van Beethoven og om Konrad Adenauer og om det lesbiske par Sibylle og Adele. Og om det grønne alternativs heltinde Petra Kelly.

I Frankfurt er det jødernes historie med fx den stenrige Rothshild familie og Anna Frank.

Vi kommer igennem litteratur, kunst og musikhistorie, politisk historie, 2. verdenskrig.

Det er et befriende stort billede af Tyskland. 2. verdenskrig, myrderierne af jøderne, DDR, muren fylder en del i vores bevidsthed om Tyskland og skygger for de fantastiske sider og historie som også findes. Man kunne altid ønske sig mere - hvad med maden, industrien, arkitekturen? Men man kommer godt omkring med Henrittes udvalg. Og så er det en opfordring til selv at tage afsted og opleve resten.

Det forunderlige er, at Henriette Harris måske har lagt grunden til at fortsætte historierne - for der findes historier i samme vægtklasse i Hamburg, Heidelberg, Mainz, Worms, Kølln...og så videre.

Og skriver Henriette ikke historien for de byer er der så meget mere grund til at komme af sted og gennemopdage det nye Tyskland og det gamle Tyskland, som forsvandt af syne i støvet af krig, diktaturer og myrderier i perioden 1933-1989.

Henriette Harris har kaldt bogen for "Tyskland er et land for voksne". En lidt kryptisk titel. Bogens fokus på kultur og politik vil nok være en kedelig omgang for de mindste, men Tyskland er jo mere end det Henriette Harris skriver om, så der er også tilbud til ungerne, hvis du orienterer din rejse efter andet end bogen.

På forsiden er der et foto af en cykel med en barnestol af mærket Hamax - så nogen børn må der være i nærheden. På billedet er der også en grafitti med en mand der fotografer og et udtag til stærk strøm. Jeg har brudt hovedet for at forstå titel og forsidebillede. Ingen af delene siger mig noget. Rådet til læserne kan kun være at se bort fra titel og forside foto. Det er trods alt indholdet der tæller - og dét har høj klasse og giver menig. Du kan godt glæde dig.

Er du til sommerferiebøger så har Henriette opstillet en fremragende litteraturliste med inspiration i de seks byer. Der er nok at tage fat i - og du når det ikke på en sommerferie.

Henriette Harris er født i 1971 på Frederiksberg. Hun er cand.mag. i dansk, italiensk, retorik og teaterhistorie fra Københavns Universitet og Università degli Studi di Napoli – L’Orientale. Har siden 2004 boet i Berlin, hvor hun er journalist for danske og tyske medier. Besøg også Henriette Harris' hjemmeside

harrislandforvoksne

Henriette Harris
Tyskland er et sted for voksne /Seks byer
Forlaget Gyldendal
302 sider