Per Straarup Søndergaard: Hallo Berlin - med klassen på tur

Anmeldelse. "Hallo Berlin - med klassen på" er præcis hvad den giver sig ud for: en guidebog for de ældste klasser i folkeskolen - eller gymnasieklassen, der skal til Berlin. 64 sider. Hurtig læst. Godt overblik.

>Berlin er perfekt til udenlandsrejsen for skoleklasserne. Der er masser af se, der kan laves temaer om både det ene og det andet, sproget et til at forstå, priserne til at håndtere, det er tæt på. Mærkeligt nok kommer berlin-guide.dk ikke rigtig i tanke om noget, der taler imod en klassetur til Berlin.

"Hallo, Berlin" er håndterlig og skræmmer ikke de unge væk som en traditionel guidebog. Den er faktuel og lige på - og stemmerne fra et par jævnaldrene berlinere øger identifikationen. God at forberede sig med i klassen før turen går afsted. Faktisk ret fint at fortælle så meget information på så kort plads. 

Der er de vigtigste informationer om seværdigheder, mindesmærker, film, nazister, jødeforfølgelse, musik og teater, shopping, historien om Berlin. Kort, klart og spændende. Ikke noget sludder. Og en overskuelig grafik.

Der er turforslag i byen for dag 1 til dag 4. Tur forslagene er kort skitseret og der ikke nødvendigvis taget hensyn til logistikken i at nå både Olympiastadion og filmbyen i Babelsberg på en dag. Turforslaget henvender sig måske også mere til læreren - så måske det var en ide at tage turforslaget (og tips til rejsen) ud og så give en regulær lærervejledning ved siden af bogen. De unge skal jo bruge fakta - og ikke nødvendigvis en turplan, som de måske alligvel ikke skal følge… bum bum - Der findes både elevopgaver og en lærervejledning på forlagets hjemmeside. Oplagt. Lærervejledningen handler dog om det pædagogiske og ikke så meget det praktiske.

Er der noget der mangler? Naturligvis. På 64 sider når man jo ikke alt. De unge bør som minimum udstyres med et godt bykort, hvis ikke kortet på telefonen rækker. Mad! Der fås god og billig mad overalt i Berlin. Men måske der i lærervejledningen kunne være forslag til restauranter, hvor en hel klasse kan passe ind og hvor maden ikke er alt for dyr. Nogen klarer sig vist med at give ansvaret til de unge, som derefter lever af kebab, grillkylling, tomater og Currywurst i tre dage. Det går jo nok.

Med et 3 dages kort til offentlig transport, guidebogen og et rimeligt kort over Berlin kan normale store børn sagtens slippes løs i Berlin. God tur til klassen. Med "Hallo Berlin" er I godt på vej.

Et enkelt sted er det blevet lidt for kort: Bogen henviser til berlinguide.dk - men mangler jo bindestregen: berlin-guide.dk. Det kan måske rettes i den elektroniske version og i næste oplag. 


hallo-berlin
Per Straarup Søndergaard
Hallo Berlin
Forlaget Turbine, 2013
64 sider
199 kroner

http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/undervisning/undervisning/hallo-berlin/


På berlin-guide.dk kommer du et skridt videre med forberedelserne sammen med klassen
- Et sted at bo
- Tema for lærere, der skal til Berlin
- Berlin.de - Berlins turistkontor - har også hjælp til lærere.