Lonely Planet: Germany

Anmeldelse: Lonely Planets Guidebøger er legendariske blandt rygsæksrejsende over hele verden. De findes i mindre omfang på dansk, men har du mod på en engelsksproget guidebog, så er du som regel godt tjent med Lonely Planets bøger. ”Germany” er en to-håndsbog på næsten 900 sider.

Vil du kun have en guidebog på hylden om Tyskland, så kan du nok nøjes med Lonely Planets ”Germany”. Det nødvendige. I kort beskrivelser – what to se, do, taste, know, understand. Guidebøger kan umuligt fortælle hele historien, men en god guidebog kan være dels en huskeseddel på, hvad man bør se, når man nu er fremme – og en øjenåbner der pirrer nysgerrigheden. Men husk, at mange andre turister læser de samme guidebøger og derfor risikerer man let at vandre i sporene af alle de andre turister.

Turister, turister og turister

I takt med at flypriserne falder og verdens middelklasse eksploderer i omfang – især i Asien – får flere og flere mennesker råd til at rejse. Det kan man jo ikke fortænke nogen i. Men samtidig bliver rejsemålene overfyldte. Det kræver reservation flere måneder i forvejen at se de populære udstillinger, naturperler og kulturperler bliver slidt, adgangen begrænset. Hvor det for få år siden var let at bevæge sig rundt i byer og naturen mærkes turismen overalt.

Et godt eksempel er fængslet i Hohenschönhausen. Ved årtusindskiftet kostede et besøg ikke noget, man skulle lede lidt for at finde nogen, som ville give en rundvisning og det typisk en tidligere fange som viste rundt. Når man var samlet 5-6 stykker gik man afsted. I dag er der faste ture, på faste tidspunkter, guiderne er hyret ind, der er visitorscenter, grupperne kan være på 20-30 personer og der starter nye rundvisninger hvert 10 minut.

Masseturismen udfordrer turistmålene, for det er ikke attraktivt for hverken faste beboere eller turister at blive overfaldet af masseturismen. Mystikken, charmen forsvinder. Det er ikke Lonely Planets skyld. Men bøgerne er et redskab – og Lonely Planet er ikke alene. Berlin-guide fortæller også gerne, hvor man skal gå hen.

Det er et dilemma. De gode råd til dig som rejsende kunne være:

  • Prøv at rejse uden for sæsonen.
  • Undgå skoleferie og weekender
  • Vær flittig med at reservere besøgene på forhånd – både på restauranter og seværdigheder
  • Brug bøgerne som inspiration og gå gerne dine egne veje
  • Stå tidligt op og kom afsted
  • Eller besøg hen mod lukketid
  • Spørg de lokale hvor de ville tage hen
  • Gå ud når vejret driller
  • Spring foto-ops stederne over (fx skal alle have en selfie med Brandenburger Tor i baggrunden)
  • Spis på lidt skævere tidspunkter

Hjemmesiden avoid-crowds giver forslag til, hvornår det er bedst at rejse, hvis man ikke skal vade rundt i andre gæster. Siden forsøger at sammenregne viden om hotelovernatninger, større events, anløb af krydstogtsskibe, feriedage til en tal for forventede antal gæster – og hvor der er færrest, kan det betale sig at tage afsted.

Lonely Planet har også råd til turisterne om, hvordan man kommer ”off the beaten track” – men mon ikke de store guides i højere grad bidrager til trængslen på ”the beaten track” end fjerner den.

Gode råd til bilen eller tasken

Berlin-guide har ikke læst guidebogen Germany cover-til-cover. Det gør vist ingen mennesker. 

Bogen er en to-håndsbog. Modsat ”turen-går-til” forsøger den ikke at kunne være i baglommen på et par jeans. Men den bor godt i handskerummet i bilen eller i bunden af rygsækken. Den er praktisk orienteret og har svar på det meste. Og så er der naturligvis inspiration at hente til langt mere end et par dage. Alene til Berlin har Lonely Planet afsat 80 sider. Der plads til sights – og rigtig meget plads til spisesteder og klubber.

Lonely Planet “Germany” er på engelsk og henvender sig til et internationalt moderne publikum. Hvor Berlin-guide gør en dyd ud af fortælle den særlige danske vinkel, hvis den findes, så er det mere midt på vejen og til den anglo-saksiske verden: Briter, Australiere, Amerikanere, Canadier, Irere.

Men vi andre kan sagtens læse med for guiden prøver at ramme bredt: Vegetaren, øl-elskeren, børnefamilien, LGBTIQ+segmentet, ung-og-ibyen og for dem med særlige interesser: slotte, kirker, smukke landsbyer, WW2, jøder, togrejser, bryggerier, vinsmagning, friluftsliv – turforslag til Berlin og til hele Tyskland. Madscenen er under konstant udvikling, og guiden er pænt up-to-date med nye steder, der skal prøves.

Bagerst i bogen et fint berlinerkort. Et Tysklandskort ville være for omfattende, så det må du købe ved siden af eller brug GPS’en og kortet på din iPhone. For på alle sights, hoteller og spisesteder er der både websider, åbningstider og adresser. Alene af den grund at det værd med mellemrum at købe en ny udgave. Mit eksemplar er fra marts 2019, 9. udgave efter den første, der kom i maj 1998. Så holdbarheden er cirka 2 år.

Der er ikke nogen medfølgende app, som holder alt opdateret og guider dig interaktivt. Lonely Planet holder fast i rejsen som tradition.

En god håndfuld berlinerbamsebjørne til Lonely Planet for at samle så omfattende et emne og inspirere til en ordentlig rundtur i det tyske. At den danske vinkel er underprioriteret er fair og helt forståeligt. Så må du have et supplement – og i Berlin er der jo altid berlin-guide.dk at falde tilbage på.


LonelyPlanetGermanyLonely Planet
Germany
Lonely Planet
2019 (Marts)