I 1200-tallet regerede Danmark over der nuværende Danmark, Schlesvig Holstein, Sydsverige, Østersøkysten næsten til Lithauen og dele af Letland.
Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.
I mange hundrede år var danske konger ikke bare danskernes konge, men også vendernes og gothernes konge. "Vendernes konge" blev brug af Knud 6. fra omkring 1180. Det markede at han var konge over især Rügen og Forpommeren, som er det øverste stykke af Tyskland.
Titlen støttede også kravet om at Danmark går til Elben. Det var der lidt konflikt om med den tyske kejser - og konflikten blev jo i virkeligheden ikke løst før 1920. Siden 1361 brugte de danske konger titlen uden at tøve. Det var først da dronning Margrethe 2. blev dronning i 1972 at tilføjelsen "de venders konge" blev opgivet.
Kampen om Nordtyskland rager sandsynligvis et godt stykke ned i Vikingetiden. For mens vikingerne sejlede verden rundt og plyndrede og handlede lagt venderne, et slavisk folk i Nordtyskland også ud og plyndrede på Lolland-Falster, Sjælland og Skåne. Der er historier om Erik Ejegod, farfar til Valdemar den Store, som var på straffetogter i slutningen af 1000 tallet.
Venderne var trængt af germanerne, der var i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland. Venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste. Erik Ejegod var iøvrigt fra Slangerup. Der kan man bare se.
Valdemar den Store og Absalon tog for alvor fat på venderne i 1168, hvor de erobrede Vendernes religøse hovedsæde, Arkona, på Rügen. Her ødelagde de guddommen Svantevit og gjorde Rügen til en del af Roskilde bispedømme. Knud den store fortsatte kampene og i 1185 vandt han over venderfyrsten Bugislav. Herefter var han "de venders fyrste", og den titel gik i arv til Dronning Margrethe 2.
Hvem der så i 1972 så overtog titlen vides ikke, for der er ikke flere vendere i området. Der må man til Polen eller ned syd for Berlin til Spreewald, hvor vendernes efterkommere, sorberne, stadig bor og har deres eget sprog.
Besøger du byerne langs nordkysten: Schwerin, Rostock, Rügen eller Stralsund vil du støde på disse gamle konger.
Kongerækkens bøger beskriver kongerne og deres gerninger, og fokus er ikke specielt på Tyskland og Berlin. Men der er masser af anekdoter og historie, som også er Tysklands relateret.
Om Valdemar Sejr fortælles blandt andet historien om, hvordan han blev kidnappet af den sorte Henrik fra Wismar og måtte betale enorme løsepenge for at slippe fri igen. Historien er gengivet i guiden til Wismar.
I det hele taget var Valdemar Sejrs tid præget af Valdemars ambitioner om at udvide sit rige med det nordlige Tyskland og af hans forhold til den tysk-romerske kejser. Han endte med bittert at tabe ved slaget ved Bornhoved i den 22. juli i 1227. Det koste ambitionerne med Nordtyskland, men titlen "de venders konge" blev hængende.
Om Gorm den gamle, Harald Blaatand og Svend Tveskæg ved vi knap så meget. En teori er dog, at de store ringborge blev bygget for at kunne tage kampen op mod tyskerne, som trængte sig på. Men det er spekulation. De gamle kæmper var mere optaget af Norden og af at plyndre England.
De tre bøger er levende fortalt og det lover godt, for forlaget har tænkt sig at udsende hele kongerækken, næsten - for ikke alle konger får en bog.
Foreløbigt er der tre bøger:
Gorm Den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg
Valdemar den Store og Knud 6.
Valdemar Sejr
Anders Olling & Hans Erik Havsteen
Lindhardt & Ringhof