Anmeldelse. Mona Jensen og Palle Andersen har skrevet om tyske krigsforbrydelser 1939-1945 i hele Europa og undersøgt, hvor mange af uhyrlighederne den danske illegale presse fik rapporteret om til danskerne. Den illegale presse havde brittisk, svensk og amerikansk radio som kilder og i nogen grad den russiske radio. Afhængig af politisk ståsted.
Krigens første offer er sandheden
Krigens første offer er sandheden. Det var erkendelsen fra den græske digter Aischylos (526-456 f.Kr). Han var selv med i flere krige, blandt andet slaget ved Salamis. Han skrev skuespillet Perserne der gjorde ham upopulær, for det kan tolkes som en støtte til perserne.
Krigens røg og damp skjuler for deltagere og tilskuere hvad der egentlig sker, og efter krigen er det typisk sejrherren, som fortæller historien. Når historikerne senere for fat kan de have vanskeligt ved helt at forstå samtidens kontekst. Krig er ikke bare krig med kugler - det er også krig med kommunikation. Alene fotoet øverst fra Ukraine af soldaten der skal til at skyde er omdiskuteret af holocaust benægtere, som mener at der bliver skudt over hovedet på personerne i forsvar - og at det er ikke er et foto af en henrettelse. Billedet blev fundet af den polske modstandsbevægelse i et brev fra en tysk soldat. Bagpå står "kraine 1942 - Judenaktion in Ivangorod". Du kan læse mere om diskussionen her. Originalen er iøvrigt i sort/hvid og senere koloreret.
Under 2. Verdenskrig var det vigtigt, at danskerne forstod, hvad der skete ude i verden for at mobilisere modstanden mod tyskerne. Mona Jensen og Palle Andersen har undersøgt, hvor meget af krigstumlen og forbrydelserne mod menneskeheden danskerne forstod. Mange tyskere hævdede efter krigen, at de ikke viste noget om forbrydelserne, og for de amerikanske soldater kom åbningen af KZ lejrene også som et chock.
Det var heller ikke nogen triviel kommunikationsøvelse at få viden og information frem fra skuepladsen til danske læsere i 1939-45. Viden skulle videre fra fx overlevende vidner eller soldater med en samvittighed, kommunikeres til vestens presse med livet som indsats, lokalt (dvs i Danmark) nedskrives, trykkes og distribueres i dybeste hemmelighed - og igen med livet som indsats. Læses med forsigtighed og risiko. Eller det skulle høres på den danske radio fra London. Meget kunne gå tabt i den proces.
I 1941 var Nazi-Tyskland på magtens tinde. Havde Hitler ikke erklæret amerikanerne krig, bombet de britiske luftbaser istedet for byerne og angrebet Rusland i sommertøj...hvem ved, hvordan historien så havde udspillet sig. De besatte lande fandt sig ikke helt i besættelsen og der blev gjort modstand. Tyskerne gik mere eller mindre hårdt til værks.
I Danmark blev modstandsfolk fanget, kom for retten og blev dømt. Hårde straffe, men dog en vis orden.
I mange andre lande blev landsbyboerne blot samlet, skudt og hele byen brændt af. Især i Østeuropa og Rusland gik det hårdt for sig. Nogle af historierne nåede til Danmark og danskerne gennem den illegale presse.
Det var også den illegale presse, som var med til at danne danskernes holdning til de tyske flygtninge i de sidste krigsmåneder. Danskerne tog ikke venligt imod de tyske flygtninge. Det var besætterne, plageånderne. Det var svært at se dem som mennesker, der havde brug for hjælp.
Modstandsvilje og modvilje
Og den illegale presse gjorde hvad den kunne for at lægge brænde på bålet, og udstille de danskere, som kom til at få medlidenhed og hjælpe. Det var effektfuldt. Det øgende den danske modstandsvilje - og den danske modvilje mod tyskerne. På fx Vester Kirkegaard i København kan du i dag se lange rækker kors for de døde tyske flygtninge. Mange af dem børn, som ikke holdt til strabadserne og som delvist på grund af den danske modvilje mod tyskerne omkom.
Modviljen mod tyskerne var stærk i hele Europa efter krigen og blev ikke mindre da historierne fra krigsforbryderprocesserne noget frem. Det har foreløbigt taget danskerne snart 3 generationer at få dæmpet modviljen og tyskerne 3 generationer at arbejde med skyld og selvværd. Vi nærmer os en normal tilstand - men vi er der ikke endnu.
Mona Jensen og Palle Andersen fortæller historierne land for land - og om, hvordan det tog sig ud med danske øjne.
De to forfattere er historikere og tilknyttet Historisk Samling fra Besættelsestiden v. Sydvestjyske Museer.
Mona Jensen har tidligere skrevet artikler om besættelsestiden og efterkrigstiden og været medredaktør på bogen War and Society in Scandinavia 1914-1950 (2009) og medforfatter til bogen, Modstand, træk af modstandskampen i Esbjerg, Ribe og Bramming 1940-45 (2015)
Palle Andersen har tidligere bl.a. udgivet Det Moralske Dilemma. Den illegale presse og den tyske jødeaktion oktober 1943 (2003), Dansk Viden 1941-1945 om Holocaust – belyst ved den illegale presse (2010) og Holocaust. Forfølgelse og udryddelse af jøderne 1933-1945 (2015).
Mona Jensen og Palle Andersen
Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 - og den danske illegale presse
Syddansk Universitetsforlag
2015
Please wait...