Anmeldelse. Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Georg havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter. Julie Birkedal Riisbro & Niels Erik Rosenfeldt har skrevet bogen om Georg Laursen fra Århus.
Forlaget skriver, at som barn var Georg Laursen (1889-1977) stille og indadvendt, men i løbet af sin ungdom i begyndelsen af 1900-tallet blev han glødende kommunist. Under første verdenskrig boede han i Schweiz, hvor han omgikkes mennesker, som senere blev kommunistiske koryfæer, som fx Vladimir Ilitj Lenin. Han var kurer for Lenin.
Hele sit voksenliv var han dedikeret til den kommunistiske sag. Han holdt ved selv da han som medarbejder ved Kominterns hovedkvarter i Moskva må have haft et klart billede af Stalins terrormetoder. På nærmest mirakuløs vis undgik han selv de brutale udrensninger.
I 1920’erne var han blandt andet hemmelig agent i Berlin. Her mødte han sit livs kærlighed, Elfriede, men han blev også fængslet for spionvirksomhed og sad i månedsvis i det berygtede Moabitfængsel. Han bistod senere Komintern med at udarbejde strengt fortrolige karakteristikker af danske kommunister og andre politikere til de centrale arkiver i Moskva.
Agent for Lenin og Stalin tegner et portræt af en tilsyneladende helt almindelig og indtil nu ukendt ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Afdækningen af Georg Laursens skæbne bliver samtidig en fortælling om sovjetkommunismens samlede historie og dens skræmmende påvirkning af et Europa i opbrud.
I kamp for den rette tro
Under den 1. verdenskrig var Schweiz som neutralt land et fluepapir for kommunister fra hele Europa. Her debaterede og diskuterede man ivrigt kapitalismens endelige sammenbrud og socialismens komme. Den helt store profil var Lenin, som få år senere anførte revolutionen i Rusland.
Georg Laursen og andre kommunister kom stort set i mesterlære i den rette tro her. Riisbro og Rosenfeldt beskriver det som…”en mental uddannelsesrejse, der skal få dem til at føle sig som de udvalgte få. Som den særlige fortrop, der sammen med deres politiske forbillede skal åbne porten til en helt ny æra i menneskehedens historie. Her vil intet offer være for stort. Her må man for sagens skyld konstant være klar til at underkaste sig den øverste leders bud”.
Lenin brød koden til at skabe fanatiske tilhængere. På samme måde som senere Adolf Hitler, Mussolini, Khomeni, Mao, og i virkeligheden også Al Qaida, Rote Arme Fraktion, Ku Klux Klan, hooligans eller Islamisk stat.
Ekstremismen slår rødder i bevægelser, der ikke er indstillet på kompromiser, er overbevist om egen ret, er villig til vold, er intolerante overfor afvigere i gruppen og dæmoniserer personer eller grupper, der er uenige eller ikke lige som dem. Foto til venstre er public domain og er et portræt af Lenin fra 1916.
På den måde er studiet af Georg Larsens udvikling et studie i radikalisering. I bedste mening satte kommunisterne i gang i 70 års voldelig undertrykkelse befolkningen i Sovjetunionen, i stedet for at afslutte Zardømmets feudale system, der gjorde russerne til livegne. Georg Larsen blev ekstremist i Schweiz.
Georg Laursen er værd at studere fordi vi skal værne også mod ekstremismen. Georg Laursen er på linje med de mennesker, som rejste fra Danmark for at kæmpe Islamisk Stats sag.
Riisbro og Rosenfeldt beskriver Georg Laursen som en helt central skikkelse i den danske kommunistiske bevægelse. I den danske offentlighed var det personager som Aksel Larsen der stod forrest, men i kulissen trak Georg Laursen på sit netværk i den kommunistiske top. Han har indtil nu gået under radaren. Riisbro og Rosenfeldt beskriver, hvordan DR i 1970’erne fik tilbudt historien om Georg Laursen, men sagde nej tak. DR kunne ikke vide bedre, for hvem var Georg Laursen?
Riisbros og Rosenfeldt argumenterer for Georg Laursens store betydning på indicier, for Georg Laursen har ikke efterladt sig mange spor. Det gør hemmelige agenter ikke. Det er heller ikke krystal klart, hvad hans forbindelse var til Lenin og den sovjetiske elite, og hvad han helt præcist bestemte i forhold til DKP i Danmark. Men pilen peger på, at Georg Laursen var en mand skulle lytte til, hvis man var kommunist.
En russisk agent 007?
Riisbro og Rosenfeldt har fulgt i sporene efter Georg Laursen, men eftersom hans virke var fortroligt, er der perioder uden ret mange spor. Han blev arresteret og fængslet for spionage i Berlin, så det er her kildematerialet er bedst. Men hvad Georg Laursen foretog sig på Sovjetunionens vegne, blandt andet i Kina står lidt i tågerne.
Det er sigende, at han blev højt dekoreret med ordenen ”ærestjekist”. Det vil sige æresmedarbejder for Sovjetunionens hemmelige politi, Tjeka, som siden blev til NKVD. Givet til personer, som har indlagt sig ”fremragende fortjenester” under deres arbejde for det hemmelige politi og i den sammenhæng har udvist ”vagtsomhed, beslutsomhed og tapperhed”.
Æren omfatter privilegier som retten til at bære skydevåben og ubegrænset adgang til det hemmelige politis lokaliteter. License to kill? Også grundlæggeren af det hemmelige politi, Feliks Dzerzijinski fik ordenen, samt også fx Arthur Artuzov og Adam Slutski, som begge blev chefer for udenrigsefterretningstjenesten.
Det er klart, at det pirrer fantasien – og viser, at det kan føre vidt at blive dekorationsmaler. Men de konkrete omstændigheder kan vi endnu ikke få at vide. Måske aldrig.
Omstændig læsning
Riisbro og Rosenfeldt er begge fra universitetet. Det sætter sig desværre i en lidt tung formidling. Fortællingen kunne med lidt færre omveje og et strammere sprog nå et større publikum. Bogen havner mellem en afhandling og en journalistisk dokumentar. Den kommer ikke helt i mål med hverken det ene eller andet. Det bliver lidt uklart om det er kommunistpartiets tidlige historie eller Georg Larsen historie, der skal fortælles. Jeg tror, at mindre kontekst og en mere brutal redaktion havde gavnet. Læserådet fra berlin-guide må være at skimme let, når det bliver for omstændigt. Men det er værd at komme igennem bogen for der også snapse undervejs, som beskrivelsen af baggrunden for at blive ærestjekist.
JULIE BIRKEDAL RIISBRO (f. 1981) er cand.mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet. Arbejder som underviser og har blandt andet forelæst på Folkeuniversitetet. Har udgivet to forskningsbaserede artikler om Georg Laursen (2015, 2016). Er desuden forfatter eller medforfatter til adskillige andre artikler og bogbidrag om beslægtede emner, herunder ”Komintern og verdensrevolutionen – de første ti år” (2012).
NIELS ERIK ROSENFELDT (f. 1941) er dr.phil. og fhv. universitetslektor. Førende ekspert i Sovjetunionens historie med en lang række anerkendte bøger bag sig, bl.a. Stalin. Diktaturets anatomi (2006), Lenin. En revolutionær fundamentalist (2008) samt, som medforfatter, Den røde underverden (2019). Modtager af H.O. Lange Prisen for fremragende forskningsformidling og Sven Henningsen Legatet for årets bedstedanske populærvidenskabelige bog inden for samtidshistorie, statskundskab og international politik.
Julie Birkedal Riisbro & Niels Erik Rosenfeldt
Agent for Lenin og Stalin – En dansk malers utrolige liv
Kristeligt Dagblads Forlag
2021
Please wait...