Anmeldelse. Krigen 1870-71 mellem Preussen og Frankrig gjorde muligt for den preussiske kansler Otto von Bismarck at samle de tyske lande under en Kejser. Danmark vaklede og havde nær valgt side med franskmændene, der tabte krigen. Militærhistorikeren Niels Bo Poulsen forklarer og fortæller om krigen og danskernes forhold til krigen i det der må være årets militærhistoriske udgivelse. Fotoet er fra bogens forside
Før 1870 havde Otto von Bismarck demonstreret preussernes militære evner i krigen mod Danmark i 1864 og mod Østrig i 1866. I 1870 lykkes det Otto von Bismarck at manipulere og provokere franskmændene så grundigt, i en sag over arvefølgen til den spanske trone, at Frankrig endte med at erklære krig mod Preussen. Den blev en skelsættende konflikt i den europæiske historie, og da den franske kejser Napoleon III ovenikøbet blev taget til fange den 1. september 1870 i slaget ved Sedan i Frankrig ændrede magtbalancen sig i Europa. Før 1870 var Europa splittet i mindre og større stater, som nogenlunde kunne holde hinanden i skak. De førende nationer var Storbritannien, Frankrig, Østrig-Ungarn, Preussen og Rusland.
Men krigen 1870 samlede Tyskland som næsten fra den ene dag til den anden blev kontinentets nøglespiller. En position, som Tyskland holdt helt frem til 1945. Dermed er krigen 1870/71 også en brik til forståelsen af Tyskland som magtspiller. Preussens sejr og triumf blev på sigt katastrofal: det nye Tyskland var autoritært og militaristisk, og de tyske ambitioner om at ville være verdensmagt steg – og de ubalancer og problemer, som den europæiske sikkerhedsarkitektur led af frem til Anden Verdenskrigs slutning, kan i stort omfang føres tilbage til denne krig.
Krigen havde også betydning i Danmark og mange nordschleswigere syd for grænsen, det vil sige syd for Kolding, var preussiske statsborgere og dermed blev danske-sindede også indkaldt til at deltage. Nord for grænsen blev der spekuleret mulighederne for at få noget af det tabte land igen, hvis Tyskland tabte krigen. Der var endog forhandlinger med Franskmændene om en alliance og fælles angreb fra Nord. Franskmændene havde dog nok at gøre i Frankrig og viste ikke meget om de rå og primitive nordboer, der oven på Hamburg.
Den tyske hær blev ledet af generalfeltmarskal Helmuth Karl Bernhard greve von Moltke (1800-1891), som oprindeligt uddannet som landkadet og officer i København. Men fra 1818 var han i prøjsisk tjeneste og var også en af hovedkræfterne i planlægningen af krigen mod Danmark i 1864 og krigen mod Østrig i 1866. I dag kan du hilse på ham (hans statue) i rundkørslen Grosser Stern ved Siegesseule. Der står også en statue af Roon, som var krigsminister på samme tidspunkt. Og så har han lagt navn til Moltkebroen over Spree i Berlin, som også har indbygget hans buste.
Det blev franskmændende som først angreb Tyskland i Saarlandet, men det varede ikke længe før tyskerne fik samlet til et kraftigt modsvar. Niels Bo Poulsen fortæller om taktikken og forløbet af de væsentligste slag som fx Froschwiller og Spicheren (6. august 1871), Mars-la-tour (16. august 1871) Gravelotte (18. august 1870) og det afgørende slag ved Sedan (1. september 1870) belejringen af Metz, hvor største delen af den professionelle hær lukkede sig inde, og naturligvis belejringen af Paris ... og mange flere slag og bataljer.
Paris faldt 17. januar 1871 og der blev indgået en våbenstilstand, som dog ikke gjaldt i det østligste Frankrig, hvor kampene fortsatte. Otto von Bismarck var hurtig og greb chancen den 18. januar 1871, da Kong Wilhelm I af Preussen lod sig udråbe til tysk kejser i Versailles i solkongens gamle palads.
Krigen blev helt afsluttet med fredsaftalen 10. maj 1871, hvor Frankrig måtte afstå Alsace og dele af Lorraine til Tyskland og hele 5 milliarder guldfranc. Det var mange penge, men Frankrig betalte inden for to år. Berlin-guide filosoferer over beløbets størrelse: En anden bereging kunne være at bruge vægten i guld. 20 Guldfranc i 1870 indehold 90 procent guld og vejede 6,4 gram ( ((6,4*90 procent)/20)*5 milliarder)/1000 giver omkring 1,5 tons guld. Et kilo guld i dagens pris koster 375.211,13 kroner, så 1,5 tons guld ville idag koste 554 milliarder kroner. I 2021 er den danske finanslov på omkring 700 milliarder, så 554 milliarder ville da være en hjælp - eller en 4-5 kattegatforbindelser.
I Frankrig førte det revolutionsagtige tilstande og i Paris herskede oprørerne i Pariserkommunen indtil slutningen af maj 1871, hvorefter den franske regering slog oprøret ned. Blandt andet med hjælp fra 100.000 krigsfangne soldater, som Otto Bismarck løslod for at hjælpe den franske regering. Han var ingen demokrat.
Niels Bo Poulsen kommer hele vejen rundt og skriver om krigens optakt og konsekvenser, vi følger generalerne på slagmarken fra den overordnede strategi, taktikken i de vigtigste slag, vi hører om generalerne og politikerne og vi følger nogle af danskerne helt ude ved fronten og på deres lange marcher og vi hører om tankerne om krigen hjemme – blandt andet gennem H.C Andersens dagbogsnotater. Vi hører om forsyningslinjer, våbensystemer og kommunikation. Fx at det indesluttede Paris benyttede sig af både brevduer og balloner til at kommunikere med omverdenen. En ballon med et vigtigt budskab drev helt til Norge før budskabet kunne leveres, og så måtte brevene ellers tilbage til modtagerne med skib, tog og diligencer.
Niels Bo Poulsen fortæller ubesværet historien med et overflødighedshorn af nuancer, og der er godt kort og illustrationer undervejs. Bogen findes også som lydbog, men her mangler man klart kortene til at orientere sig på. Den er værd at læse flere gange.
Niels Bo Poulsen er militærhistoriker, ph.d. og leder af Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger om krig og militære forhold, bl.a. Under hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen-SS og Waffen-SS. Europas nazistiske soldater (1998 og 2015, begge s.m. Claus Bundgård Christensen og Peter Scharff Smith) og Skæbnekamp (2016), Fra verdenskrig til borgerkrig. Østfronten 1914-1924, set med danske øjne (s.m. Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård).
Niels Bo Poulsen
Den katastrofale triumf
Krigen 1870-71 – Preussens Sejr, Frankrigs nederlag og Danmarks held
Gyldendal
2021
Please wait...