Ole Blædel: Et halvt år i Gestapos klør

Gestaposklorfull

Foto: Udsnit af bogens forside

Anmeldelse. Modstandsmanden Gert Blædel deltog ved våbennedkastninger til modstandsbevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig. Det går godt et stykke tid indtil han bliver afsløret af GESTAPO Han bliver sendt til Frøslev og videre til Neugamme KZ-lejren og til sidst ud i en lille arbejdslejr i Dalum ved den tysk-hollandske grænse. Under meget ringe vilkår bliver de sat til at slæbe tømmer og grave skyttegrave. Hans barnebarn, Ole Blædel, fortæller historien om Gert Blædels tid i GESTAPOS klør.

 

Forlaget fortæller, at i 2002 dør modstandsmanden Gert Blædel, og hans barnebarn Ole Blædel arver en hvid plasticpose fyldt med breve, notater, lydoptagelser samt, ikke mindst, morfarens frihedskæmperarmbind. Det bliver startskuddet til researchen og gravearbejdet, der nu er mundet ud i bogen Et halvt år i Gestapos kløer. Her fortæller Ole Blædel hele historien om, hvordan hans morfar under 2. Verdenskrig bliver involveret i modstandsbevægelsens arbejde og siden taget af nazisterne.

Modstandsbevægelsen i Danmark

Gert Blædel bliver i 1940 ansat som godsforvalter på Skjoldenæsholm Gods på Midtsjælland. I løbet af 1943 bliver skovene ved godset omdrejningspunkt for modtagelsen af en række våbennedkastninger fra englænderne, der ønsker at støtte den danske modstandskamp. I starten går det godt, men i 1944 bliver en lastbil med våben fra godset standset, og Gerts forbindelse til dem afsløres. Han bliver i første omgang sendt til Vestre Fængsel og herfra videre til Frøslevlejren.

Frøslev lejren

Frøslevlejrens er fra 1944. Lejren blev oprettet for at huse GESTAPOS danske fanger. Lejren blev lavet af danskere, så danske statsborgere kunne undgå at blive deporteret til de kz-lejre i Tyskland. Mange blev dog sendt videre, som også Gert Blædel. 12.000 danskere var fanger i Frøslevlejren fra august 1944 til maj 1945. Danmark var formelt set ikke i krig med Danmark, og derfor lykkes det myndighederne at lave Frøslevlejren. Danmark betalte for driften, men det var GESTAPO i Danmark, som drev lejren.

Fangerne i Frøslev styrede selv KZ-lejren efter tysk model, for det foregik også i andre KZ-lejre. Men i de tyske kz-lejre blev fangeselvstyret sig til et barskt hierarki, mens det i Frøslevlejren blev et skjold mellem fangerne og den tyske lejrledelse. Når det gik lidt bedre i Danmark var det fordi der ikke var samme mangel på mad, og dermed mindre hård kamp om overlevelse. Trods aftalen med tyskerne blev 1.600 fanger fra Frøslev deporteret til kz-lejre i Tyskland. 230 af de deporterede fanger døde. Gert Blædel overlevede.

Frøslevlejren
Lejrvejen 105
6330 Padborg

Ved juletid i 1944 blevGert Blædel og en række andre danske fanger overflyttet til den noget barskere Neuengamme-lejr i Tyskland, inden de til sidst endte i arbejdslejren Dalum ved den tysk-hollandske grænse, hvor de blevsat til at slæbe tømmer og grave skyttegrave i den sumpede mosejord.

KZ-Neuengamme

Neuengamme var en nazistisk kz-lejr 15 km sydøst for Hamburg i bydelen Neuengamme og er i dag et museum. Den var oprindeligt en aflægger af KZ Sachsenhausen ved Berlin, men blev egen, selvstændig KZ-lejr i 1940.Her var 6 mindre arbejdslejre og "udekommandoer", fx Dalum, hvor Gert Blædel tilbragte en del tid. Gert Blædel overlevede.

Men ikke alle var så heldige. De fleste af de 6.000 danskere, der blev sendt i fangenskab i Tyskland, havnede i Neuengamme eller en underlejr. Nazisterne i KZ- Neuengamme stod ikke tilbage fra deres kollegaer i andre KZ-lejre i Tyskland.

Ole Blædel fortæller historien afbrudt med citater fra Gerts egne notater og breve fra tiden efter befrielsen. Det er en personlig øjenvidneberetning om forholdene for danske krigsfanger. Ole Blædel tager os med til sult, sygdom, ydmygelser, slag og psykisk terror. Det var ikke alle, der overlevede behandlingen.

Blandt bødlerne i KZ-Neuengammes lejre var nazisten Gustav Alfred Jepsen og SS-lægen. Kurt Heissmeyer. De er ikke en del af bogen, men deres optræden beskriver meget godt de grusomheder, der fandt sted i KZ-Neuengamme.

I en underlejr af KZ-Neuengamme var danskeren Gustav Alfred Jepsen fra Haderslev på den anden side af pistolløbet. Han var dansk nazist, medlem af SS og stedfortræder for kommandanten i kz-lejren Wilhelmshaven (Alter Banter Weg). Gustav Alfred jepsen blev dømt til døden i 1947 for krigsforbrydelser. Gustav Alfred Jepsens generalieblad var ikke kønt. Han var en koldblodig morder. Midt om vinteren kastede han fanger ud i en lille dam, der lå i lejren. Hvis fangerne prøvede at kravle op, sparkede han dem ned i vandet igen. Han lod fanger stå ude om natten i kulden og en fange hængte han i live på et trækors. Han ledede henrettelsen af en række syge fanger før de allierede dukkede op. Mange døde i hans varetægt. Læs mere om Gustav Alfred Jepsen her. 

Bullenuser Dam var en anden underlejr. Her kom 20 børn fra Auschwitz som SS-lægen Kurt Heissmeyer eksperimenterede med ved at injicere tuberkelbakteria. Heissmeyer besluttede at slå børnene ihjel den 20. april 1945, så forsøgene ikke blev opdaget af de allierede styrker. Børnene fik morfin og blev hængt op med kroge i væggen - "som malerier på væggen", som en medvirkende SS-mand.

Lige før krigen sluttede, den 3. maj, blev fangerne i Neuengamme tvunget ud på en sejltur i skibe, der drev rundt i Lübeck-bugten. Her blev de uheldigvis bombet af allierede flyvere og 8.000 fanger antages omkommet.

Besøg KZ-Neuengamme på vej til Berlin. Det er ikke den store omvej, hvis du kommer fra Jylland.

KZ-Gedenkstätte Neuengamme
Jean-Dolidier-Weg 75
21039 Hamburg

 

De hvide busser

Gert Blædel og de overlevende danske og norske fanger var heldige at være kørt væk af de hvide busser før det. Ole Blædel fortæller rørende om sin morfars redning, da Gert Blædel blev som de andre skandinaviske fanger i Tyskland hentet ud i sidste øjeblik af miraklet: ”De hvide busser”.

De hvide busser var en stor og modig operation af danske og svenske vognmænd, som mødte op med hvidmalede busser, og fik lov til at hente danskere, inkl. Jøder i Theresienstadt, i Kz-lejre. I alt blev 4.255 danske og norske fanger evakueret af 20 svenske og 100 danske busser.

Gert Blædel overlevede, og resten af sit liv fortalt han ofte sin oplevelser i Tyskland. For at mindes ofrene. For ikke at glemme historien. Lidt heldig har Gert Blædel været med ikke at blive fanget senere i krigen, så var han blevet skudt, eller tidligere, så var der måske mere tid at udstå i Tyskland.

Ole Blædel (f. 1975) er journalist og ”Et halvt år i Gestapos Kløer” er hans debut. Ole Blædel formidler stoffet og får fint sin morfars stemme med som fortæller. Der er masser af billeder i bogen, som også er solidt indbundet. Det er en god debut. Og en historie, der er værd at huske på.

GestaposklorbogOle Blædel
Et halvt år i Gestapos kløer
Turbine
2021

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce