Anmeldelse. Sønderjyllands fredelige genforening med Danmark i 1920 skulle have været fejret i stor og national stil i 2020. Men det satte COVID-19 stop for. Det ødelagde festen, men jo ikke genforeningen. Der er kommet flere bøger om genforeningen og en af dem er Hans Schultz Hansens ”Genforeningen”. Den anmeldes her.
Danmark har altid skulle forholde sig til sine naboer. I nyere tid mest Tyskland, hvor kludderet begyndte med krigen i 1864. Den sku vi nok ikke have begyndt. Det kunne være faldet til ro i 1920, men så kludrede Tyskland til gengæld stort i 1933-45. Så først efter 1945 på et tidspunkt mellem dengang og nu er forholdet ved at blive normaliseret.
I parentes bemærket, så har forholdet til vores anden store nabo, Sverige, været roligt i flere hundrede år. Der er til gengæld aldrig kommet til en genforening med de danske områder Halland, Skåne og Blekinge, som på det mest ydmygende blev tvangs-svenskificeret. I optakten havde Danmark sin del af kludderet.
Europas stormagter, Rusland, Frankrig og England har aldrig rigtig brudt sig om et Danmark fra Schleswig-Holstein til op i midt Sverige, måske fordi det ville gøre Danmark til en stormagt i Østersø-området med dominans af sejlruter og handelsruter. Til gengæld har vi fået støtte, så katastroferne for Danmark ikke blev totale. Fx kunne Preussen have beholdt Jylland efter 1864 eller Svenskerne fået en endnu større bid.
Mulighederne for genforening. Da muligheden for en genforening opstod, var det igen Europas Stormagter der greb ind og lod grænsespørgsmålet blive en del af fredsforhandlingerne i Frankrig efter 1. verdenskrig. Danske delegationer drog til Paris med løsningsforslag, og både nord og syd fra grænsen var der en stor national diskussion danskere og tyskere i mellem, hvad den rigtige løsning kunne være. Det kunne fx være at man i Paris besluttede at koble Slesvig til Danmark fra Ejderen uden folkeafstemning. Det kunne være folkeafstemninger – og skulle det så være hele Slesvig der stemte på engang, eller skulle det være i zoner – og hvilke zoner. Og hvor skulle en tysk domineret by som Flensborg høre til – Danmark eller Tyskland.
Den danske frontkæmper i sagen H.P. Hanssen blev en central og kontroversiel skikkelse. Han var medlem den tyske Rigsdag i Berlin og i 1920 minister for genforeningen i Danmark. Han støttede opdelingen af Slesvig i zoner og med afstemninger. Betragtningen var, at folkenes vilje ville føre til fred mellem Danmark og Tyskland, mens en sammenkobling uden afstemning kunne være et problem, hvis Tyskland en gang blev en stærk nation. Og H.P Hanssen fik ret. Tyskland blev en stærk nation igen bare 15 år senere, men selv under besættelsen satte Tyskerne ikke spørgsmål ved grænsens forløb. Der blev f.eks. ikke tvangsudskrivning til den tyske hær i Sønderjylland, som det var tilfældet under 1. Verdenskrig, hvor 6.000 sønderjyske unge mænd mistede livet i skyttegravene for Tyskland.
Beslutningen endte med en opdeling i tre zoner. Zone 1, det nuværende Sønderjylland, Zone 2 en sydligere grænse inklusive Flensborg og så en Zone 3 der gik ned til Dannevirke-linjen. Holstein var aldrig en afgørende del af debatten. Hans Schultz Hansen giver en fin fremstilling af debatterne om modellen.
Påskekrisen. Den danske konge synes egentlig at hele Slesvig skulle tilbage til Kongeriget. Så han kom, i overensstemmelse med forfatningen, men i modstrid med parlamentarismen, til at afskedige regeringen i påsken 1920. Det blev betragtet som statskup, der blev råbt ”Ned med Kresjan” på slotspladsen og til alt held for Dronning Margrethe trak Kongen sin beslutning tilbage og Republikken Danmark blev udsat til en anden god gang. Ifølge grundloven, der blev revideret i 1953, er det stadig monarken, der bestemmer i Danmark og vi holder troligt rigsråd. Men alle er enige om, at i Danmark er der ingen over folketinget.
Enden blev, at stormagterne vedtog afstemningerne i zonerne, fastsatte afstemningsreglerne og smed de tyske herrer ud fra kaserner og administration og besatte området i indtil afstemningsresultaterne forelå. Alle med tilknytning til området kunne stemme og der var en meget stor indrejse fra både dansk og tysk side. Hans Schultz Hansens vurdering er, at der var både ulemper og fordele i reglerne for den danske sag og at resultatet blev afbalanceret. Bogen er fint illustreret med kort og med gengivelse af valgplakaterne fra dengang. Aviser, valgplakater og borgermøder havde stor betydning, for der var jo hverken radio eller TV eller sociale medier på internettet til at oplyse og forvirre. Da valgene var afgjort indtog danske soldater Sønderjylland i maj 1920, og kongen kunne ride over den gamle grænse i den 15. juni 1929.
Hvad der derefter skete. Siden har grænsen ligget fast. I 1940 var risikoen, at den igen rykkede mod nord med besættelsesmagten og i 1945 at grænsen kunne blive flyttet mod syd oven på Tysklands sammenbrud. Ingen af delene skete. Grænsen stod sin prøve og i dag er det en åben grænse og gode vilkår for mindretallene både i nord og i syd. Hans Schultz Hansen slutter bogen med en lille historisk oversigt over, hvordan grænsespørgsmålet har udfoldet sig frem til i dag. Fra konflikt til normalisering til i dag, hvor der stort set ikke længere er et grænsespørgsmål.
Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag i serien ”100 Danmarkshistorier”, som er 100 bøger a 100 sider udgivet over 8 år – en hver måned. Her fortæller forskere i et lettilgængeligt sprog om danmarkshistoriens vigtigste begivenheder og tematikker fra runesten til Muhammedtegninger.
Hans Schultz Hansen fortæller historien om genforeningen i let og god tone, så alle der ønsker at forstå genforeningen i lidt større dybde vil have udbytte af bogen. Der er en lang række værker, der er mere uddybende, mere illustreret – læs bare dem. Men skaf dig det første overblik med Hans Schultz Hansen. Så er du velbevæbnet til at gå længere ind i historien. Fx med Hans Schultz Hansen. De danske sønderjyders førstemand – H.P. Hanssen 1862-1914, hvor han over 359 sider for alvor går i dybden med historien om H.P. Hanssen, ligeledes anmeldt af berlin-guide, og der er ovenikøbet planlagt en opfølger.
God fornøjelse.
Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.
Hans Schultz Hansen
Genforeningen
2019
Aarhus Universitetsforlag
Please wait...