Anmeldelse. Günter Grass (1927-2015) var en af Tysklands helt store forfattere og grafikere i det tyvende århundrede. Nobelprisvinder. Aarhus Universitetsforskningsfond har udgivet et flot værk om Günter Grass’ værker og samspillet med grafik og tegninger, som Günter Grass ofte leverede.
Günter Grass
Günter Grass (født 16. oktober 1927 i Fristaden Danzig nu Gdansk, Polen, død 13. april 2015 i Lübeck) var af tysk / kasjubisk oprindelse. Kasjuberne er et vendisk folkeslag, der har overlevet i det nordøstligste Polen (Dengang – det nordøstligste Tyskland) – Pommern.
Günter Grass blev som andre raske drenge i årgangen en del af Hitlerjugend og indkaldt til SS. han blev såret i 1945 og blev krigsfange i Marienbad i Tjekkoslovakiet. Indtil 1945 havde han troet på, at Tyskland kæmpede for en god sag. Efter krigen studerende han skulptur- og malerkunst og flyttede til Paris, hvor han skrev bogen ”Bliktrommen”. Som gav øjeblikkelig international berømmelse og mange år senere Nobelprisen.
Bliktrommen (1959) skildrer den sindsyge Oskar, der nægter at blive voksen som treårig. Han kaster sig ned af en kældertrappe og vokser så ikke mere. Til gengæld kan han synge så højt at glas splintrer og han lærer at spille trommer, så han kan spolere nazimøder. Bogen handlede om Danzig og var en del af en trilogi (Katten og Musen, 1961) om ungdom i Danzig og Hundeår (1963) om efterkrigstidens accept af tidligere nazister.
Gunter Grass blev en vigtig tysk stemme og provokatør i den tyske samfundsdebat. I fx ”En længere historie” (1995) ser han Tysklands genforening efter Berlinmurens fald, som den nationale genforening i 1871. Grass var selv imod genforeningen. I hans optik var genforeningen ikke anderledes end nazisternes anneksion af tyskbefolkede landområder for at skabe ”Lebensraum”. Så er der jo lagt op til debat.
At Günter Gras havde været medlem af både Hitlerjugend og SS fortalte han først i 2006. Det blev han, han der altid havde bedt tyskerne om at gøre op med deres fortid, stærkt kritiseret for. Men det illustrerer en tysk situation, hvor skyld kan diskuteres samfundsmæssigt, men også hvor tung en erkendelsen er på individ-niveau, personligt, i familien. Den bærer mange rundt med.
Selv med døde fluer
I bogen ”Selv med døde fluer” forsøger litteraturforskere i syv artikler at indfange Günter Grass i alle roller for at give et indblik i Günter Grass syn på æstetik, politik, historie, på skriften, billedkunsten, forfatterens rolle, på Tyskland og den belastede tyske fortid. Det er tilsyneladende ambitionen.
Det er altid bekymrende, når litteratur ophøjes til videnskabelige studier. Eftersom ”germansk filologi” knapt er en videnskab er der kun en vej til at kompensere for den manglende videnskabelighed på et universitet: At lyde så klog som muligt. Det er ambitionen. Og de giver den gas:
Forskerne serverer begreber som fx ”ikke-subjektivistiske repræsentationsformer”, ”åbenlys artificalitet”, ”vanitaspræget, fragmenteret forfaldsverden”, ”fortællingens a-lineære tidsmodus og det åbne kunstværks poetologi”, der bliver drysset ud over teksterne med rund hånd.
En god illustration af ord-skideriet findes på side 63: ”Betydende og betydet falder i den klassisk-romantiske æstetik præsentisk sammen i symbolet gennem digterens inspiration og skabende geni, i modsætning til allegoriens reflekterende fremvisning af sin artificielle karakter og af sin tegnfunktion som konventionel og konstrueret – det som Benjamin kalder ”ostentation af fakturen”. Sådan – et lixtal på 92. Det er vist rekord i ulæselighed.
Vi nupper lige sætning mere (side 80): ”I dette ækvilibristiske mosaikspil omkring melankoli kan der afgrænses to hovedbetydninger: På den ene side ses en anvendelse af melankolibegrebet som udtryk for en allegorisk betydningsdannelses- og konstruktionsprincip, som går gennem teksten som en metarefleksiv bevægelse, en løbende tematisering af dens egne tilblivelsesbetingelser og overforholdet mellem den verbale og visuelle repræsetationsform, herunder det at fremstille en verbal tekst (foredraget) om et billede (Dürers grafiske blad).” (lix 72).
Ros til bogens sidste artikel af Dr. Phil Per Øhrgaard, der er professor ved Institut for Tysk og Nederlandsk ved Københavns Universitet. Per Øhrgaard har siden 1978 oversat Günter Grass værker til dansk. I hans artikel fortæller han lige ud af landevejen om oversættelse af Günter Grass’ værker, om de udfordringer en oversætter kan møde – og om, at Günter Grass selv var meget optaget af oversættelserne og tvang forlagene til at betale oversætterne for at mødes med Günter Grass på et ugeseminar ved oversættelserne, så man sammen kunne gennemgå vanskelighederne.
Per Øhrgaard karakteriserer Günter Grass som en forfatterhåndværker, der som en snedker gerne ville følge værket til forbrugeren, og gerne tog en høvlspån ekstra i sidste øjeblik, hvis det kunne forbedre.
Selve bogens udstyr er utroligt lækker. Fedt papir, lækre typer, plads på siderne og flotte tryk af Günter Grass. Så meget desto ærgerligt, at en stor del nærmest er utilgængeligt. Jeg vil ikke direkte advare mod bogen, men blot holde i erindring, at her er det ikke læseren, der fejler noget.
Selv med døde fluer – en bog om Günter Grass
Anne-Sofie Dideriksen (red.)
Aarhus Universitetsforlag
Please wait...