Peter Bender: Tysklands genkomst

benderTyskland2

Anmeldelse. Den tyske journalist og historiker Peter Bender (1923-2008) leverede før sin død en historisk og udelt efterkrigshistorie for Tyskland. Altså ikke ”sådan gik det DDR” og ”sådan gik det forbundsrepublikken” – men sådan gik det Tyskland 1945-90. Peter Bender gav et originalt og stærkt bud på en fælles tysk historie i bogen ”Tysklands genkomst”, som forlaget Ellekær har udgivet.

Nogle gange får man en bog i hænderne, som tilbyder nye perspektiver på historien og på fortolkningen af det forgangne. Peter Benders bog er sådan en bog, legende let og overbevisende i sin analyse. Og dog med så mange perspektiver og tanker, at den ikke er hurtig læst. Der er ”food for thought” – noget at tænke over.

Tysklands genkomst

Historien for Tyskland begynder med Tysklands militære, politiske og moralsk nederlag i 1945. Nærmest udslettet, men 45 år senere, i 1990, er Tyskland igen på den Europæiske scene som den største og økonomisk tungeste aktør i Europa.

Peter Benders historiske analyse er kronologisk fra Stunde 0 i 1945 til da Tyskland gik under til genforeningen i 1990. For sådan bevæger tiden og begivenhederne sig. Hele tiden har Peter Bender for øje, at der er et Tyskland mellem Frankfurt (Main) og Frankfurt (Oder).

Selvom der er to udviklinger i henholdsvis forbundsstaten og DDR, så kan begivenhederne langt hen ad vejen forstås som den fælles fortid i Nazi-tyskland,, krigen og Holocaust – og til Tysklands forhold til sejrherrerne. I forbundsstaten var det forholdet til Vestmagterne og især USA – og i DDR var det forholdet til Sovjetunionen. Uden sejrherrernes deling ville der kun have været et Tyskland.

Hverken i øst eller vest var man fri til at bestemme noget andet. Både i øst og vest var vejen til selvstændig indflydelse økonomisk succes. De var begge frontstater i den kolde krig. Både øst og vest avancerede til den vigtigste partner for deres herrer: USA og Sovjetunionen. Politikerne talte om sameksistens og forestillede sig, at en genforening ville tage årtier. Tysklands udfordringer med en fremmed magt var de samme, men svarene var forskellige i øst og vest.

Hen over bogens 328 sider lykkes Peter Benders projekt, når han beskriver den tyske historie. Selvom man kender historien, så bliver analysen og perspektivet interessant. Stærkest i optakten til muren i 1961 og til murens fald i 1990. De nedfrosne fronter i 1960’erne og 1970’erne gav relativt lidt bevægelighed, og der stivner fortællingen også lidt. Det kan man læse lidt hurtigt over.

Til gengæld er der sus i fortællingen af den politiske udvikling i Tyskland frem til murens fald og genforeningen. Peter Bender analyser de politiske, økonomiske og ikke mindst følelsesmæssige implikationer af, at genforeningen i grunden var en overtagelse af DDR, hvor stort set alt DDR gods – hvad enten det var ubrugeligt eller ønskværdigt – blev skrottet til fordel for den vestlige model. Hvor DDR-borgerne havde store forventninger til hvad de gik ind til og blev mødt med arbejdsløshed, lukning af arbejdspladser og ”besser-wessis” fra vest, som overtog ledelsen i både erhvervsliv og i det politiske liv.

Til gengæld blev DDR opgraderet til et niveau, som ofte overgår det vestlige. Det er en proces, der ikke er afsluttet, her en generation senere. I Peter Benders analyse, så var der fem elementer, som holdt øst og vest fra hinanden: Delingen, adskillelsen og fjendskabet forsvandt i 1990, men der skal stadig arbejdes på fremmedgørelsen og ubalancen mellem øst og vest.

Skal man bare glemme fortidens had og rædsel?

I den sidste del filosoferer Peter Bender om værdien af at kunne glemme. Nazi-tiden blev dysset ned i vest og i øst opfattet som et kapitalistisk problem. Først i slutningen af 1960’erne begyndte en ny generation at spørge, både i øst og vest, om, hvad deres fædre og mødre egentlig havde foretaget sig i 1933-45. I en grad så Tyskerne i den grad beskæftiger sig med holocaust i mindesmærker og film og litteratur. I langt højere grad end andre nationer. Også DDR-diktaturet diskuteres efterfølgende, selvom ikke mange blev retsforfulgt efterfølgende. Men STASI arkiverne byder på stadigt nye fortællinger, og kan stadig splitte familier.

Peter Bender peger på, at en del af fredsslutningen i andre tilfælde – som fx efter Trediveårskrigen eller efter de franske revolutioner indebar en fælles aftale om glemsel. Om ikke at bære nag. Sket er sket. Det der ligger foran er nødt til at være tilgivelse og fremtid og ikke straf og ydmygelse og fortid. Faktisk er det, ifølge Peter Bender, næsten universelt sådan, at glemsel har været et redskab hos de fleste folk til at komme videre efter krig og forfærdeligheder – undtagen hos jøderne, hvis hukommelse rækker helt tilbage til det gamle testamente.

Det er en stor diskussion at tage. Håbet er, at ved at anerkende, at Holocaust og overgreb på andre er menneskelige træk og ikke specifkt tyske, så kan hele menneskeheden komme videre. Fx med menneskerettigheder. Glemmer vi fortiden glemmer vi også berettigelsen.

BenderTyskland

Foto: David Peterson, Pixabay Licens.

Tysklands historie er din historie

Mere alment, så er Tysklands historie i høj grad med til at definere vores egen og Europas historie og fremtid. Derfor er Tyskland værd at følge med i og forstå. Det er klart, at vores historiske erfaring med Tyskland er, at det er en både farlig og uforudsigelig nabo.

Men før 1864, minder Peter Bender om, så var det på skift romerne, mongolerne, spanierne, svenskerne, osmannerne og franskmændene, som forsøgte sig med et europæisk overherredømme. Ingen ved, hvad fremtiden vil indebære, men i en globaliseret verden, hvor Kina udfordrer USA’s position, skal vores bekymringer for fremtiden nok findes andre steder end hos naboen, som i dag er den bedste udgave af Tyskland nogen sinde: demokratisk, økonomisk stærk, fredelig, integreret i det europæiske.

Peter Benders bog minder om de bedste forelæsninger, jeg har oplevet. Enkelt og simpelt bliver historien fortalt uden at blive banal. Efterhånden som lag lægges på lag bliver perspektiverne og indsigten næsten svimlende. Det er en bog, som man kan vende tilbage til flere gange. Og måske også en historiefortælling, der bliver fremtidens fortælling om Tyskland. En sammenhængende fortælling. Så tak til forlaget Ellekær for oversættelse og udgivelse af ”Tysklands Genkomst”. Den får fast plads hos berlin-guide på hylden til forståelse af Tyskland.

Peter Benders overvejelser er værd at høre for han levede selv hele perioden med og var som fremtrædende journalist i Tyskland reflekterende øjenvidne til historien på nært hold. Som faghistoriker (dr. Phil i oltidshistorie) forenede han sin personlige evne til observation, med sin evne til kommunikation med sine faglige analytiske kundskaber. En stærk kombination, og selvom Peter Bender ikke er kendt bredt i Danmark – så kan berlin-guide.dk kun anbefale et nærmere bekendtskab. Og et godt sted at begynde er netop ”Tysklands Genkomst”.

Peter Bender (1923-2008), skriver forlaget Ellekær, arbejdede fra 1954 som journalist – i første omgang bl.a. som redaktør ved Sender Freies Berlin. 1961-70 var han redaktør og kommentator ved Westdeutscher Rundfunk (WDR); 1970-88 Berlin-korrespondent for WDR; 1973-75 ARD’s korrespondent i Warszawa. Fra 1963 skrev han endvidere for ugemagasinet Die Zeit, fra 1966 for MERKUR (tysk tidsskrift for europæisk tænkning), samt i en periode for Der Monat (tidsskrift for politik og kultur). 1968-69 var Bender Senior Assistant på International Institute for Strategic Studies (IISS).

Peter Bender var, ud over at være fremtrædende aktør i den tyske efterkrigsjournalistik, en ivrig fortaler for kansler Willy Brandts pragmatiske østpolitik, og hans publicistiske virksomhed udløste ofte heftige kontroverser.

BenderTysklandBog Peter Bender