Anmeldelse. Hitlers død har i mange år været omgæret af mystik og konspirationer. For modsat Mussolini, der blev hængt op med hovedet nedad, så hele verden kunne se, at nu var diktatoren død – så hang Adolf Hitler ikke nogen steder. Han var bare væk. Puf. Adolf Hitler blev set i Argentina, Danmark, Californien, Florida, Portugal. Nogen mente endda, at han havde søgt tilflugt på månens bagside. Den britiske historiker Luke Daly-Groves diskuterer sagen mod konspirationsteorierne i bogen ”Hitlers død”.
Foto: Der kommer løbende nye bøger om Adolf Hitlers flugt ud af Berlin. En hurtig søgning på Amazon gav disse tre bøger: Jerome R. Corsi (Ph.d), Hunting Hitler: New Scientific Evidence That Hitler Escaped Nazi GermanyHunting Hitler: New Scientific Evidence That Hitler Escaped Nazi Germany, Gerrad Williams, Grey Wolf - Escape Of Adolf Hitler, og Harry Cooper, Hitler in Argentina: The Documented Truth of Hitler's Escape from Berlin. Der er salg i både myter om Adolf Hitler og historiske bøger om Adolf Hitler.
Hitlers død – fortalt af Harald Sandner og Ian Kershaw
For det første er det værd at slå fast, at Adolf Hitlers død er veldokumenteret. På berlin-guide.dk finder du en detaljeret præsentation af forløbet. Det samme sker i Harald Sandners fremragende "Hitler – Das Letzte Jahr". Harald Sandner gennemgår detaljeret over 12 sider, hvad der skete med ligene af Adolf Hitler og Eva Braun. Hvem gjorde hvad hvornår:
I korthed: Ligene blev hurtigt fundet af SMERSH, den sovjetiske spiontjeneste, som fjernede ligene. Ved 750 grader brænder også knogler, men da ligene kun var antændt med benzin, var ikke alle lig dele væk, for benzin brænder ved 600 grader.
Russerne obducerede liget og udsendte bevidst en vildledende rapport. Viden er magt, Stalin ønskede ikke at dele viden med de allierede og resten af verden. Det lagde grunden til konspirationsteorierne.
Da ligene var undersøgt, blev de begravet på en SMERSH kaserne i Magdeburg. Den 4. april 1970 blev ligene på ordre fra de sovjetiske ledere Juri Andropov, Leonid Bresjnev, Alexei Kosygin og Nikolaj Podgorny gravet op igen. Ligresterne blev sammen med Goebbels familien hældt i floden Ehle.
Hvor Harald Sandner er meget detaljeret, så er Ian Kershaw i ”Hitler – en biografi” mere kortfattet. Kershaws version er den samme som Sandners, men Ian Kershaw bruger mindre end en halv side på historien.
Hitlers død – fortalt af Trevor-Ropers
Den bedst kendte fremstilling af forløbet blev efter krigen skrevet af efterretningsofficeren Hugh Trevor-Ropers (1914-2003): The Last Days of Hitler fra 1947. I november 1945 fik han ordre til at efterforske, hvad der var sket med Adolf Hitler. Trevor-Ropers interviewede personer, som var til stede i bunkeren i de sidste dage i maj 1945. Han interviewede allierede efterretningsofficerer, men fik ikke adgang til sovjetisk materiale. Han fik kort sagt interviewet rigtig mange, som faktisk ikke vidste, hvad der i virkeligheden var sket.
Trevor-Ropers skrev sin rapport i dramatiske vendinger. Men var ærlig om, at han ikke kunne bevise, hvad der var sket. Kun sandsynliggøre.
I mange år har Trevor-Ropers rapport stået som autoritativ for forløbet. Trevor-Ropert fik dog lidt hakker i sit ry som autoritet, da han bekræftede ægtheden af Adolf Hitlers dagbøger kort før dagbøgerne blev afsløret som den pureste svindel.
Stalin og konspirationsteoretikerne sår tvivl
Det var på den baggrund, at konspirationsteorierne opstod. En konspirationsteoretiker var fx Harry Cooper, som stillede det retoriske spørgsmål: Hvis Adolf Hitler virkeligt var død i Berlin…hvorfor søgte alle verdens spiontjenester så efter ham frem til midten af 1950’erne? Men, konkluderer Luke Daly-Groves, de søgte undersøgte alle rygter for dels at måske finde flere flygtede nazister og dels for at afvise rygterne. Og så var de mange rygter et godt grundlag for fortsat at have store budgetter i efterretningsvæsnerne. De har ikke været kede af rygterne.
På den måde holdt konspirationsteoretikerne og efterretningsfolkene hinanden pænt beskæftiget. Stalin må have grint godt i skægget over den forvirring han skabte ved ikke at fortælle hele sandheden. Stalin kendte sandheden allerede, da han satte sig til forhandlingsbordet i Potsdam. Sovjetunionen kunne godt bruge historier om, at Adolf Hitler levede i bedste velgående, og at de onde kapitalister holdt hånden over nazisterne.
Luke Daly-Groves beskriver nogle af de henvendelser, der i løbet af tiden kom til CIA om Adolf Hitlers bevægelser. Fx en mand, som havde set Adolf Htler på toget fra New Orleans (sæde 40, plads 10). En kvinde så Adolf Hitler spise frokost i Washington, DC. En anden kvinde meldte til CIA, at Adolf Hitler var på et cafeteria påskesøndag i 1960 i Los Angeles.
En tysk kaptajn fra Luftvåbnet, Baumgart, hævdede, at han i april 1945 fløj Adolf Hitler og Eva Braun til Danmark. Undervejs var de tvunget til en mellemlanding i Magdeburg. I Berlin var det en stand-in, der blev brændt. Da selskabet var vel landet i Danmark fik Baumgart et håndtryk og en check på 20.000 Reichsmark. Historien blev understøttet af et rygte om, at et tysk fly uventet var landet i Haderslev omkring 26-28 april 1945. Kun tyske officerer med høj rang fik lov til at nærme sig flyet. Ingen fik at vide, hvem der var i flyet. Rygterne gik på, at der var vigtige personer fra Berlin. En tysk avis spekulerede i, at Hitler derfra var sejlet til Argentina med en ubåd.
Andre teorier sendte Adolf Hitler gennem Spanien til Franco og derfra videre med ubåd 530 til Argentina, Hitler ankom til sin ranch på hesteryg. En person skrev til CIA og hævdede, at Adolf Hitler hverken var i Spanien eller Argentina – og mod omkring 20 millioner dollars kunne der leveres flere oplysninger. CIA og FBI undersøgte alle oplysninger for med sikkerhed at kunne afvise dem.
Luke Daly-Groves diskuterer endnu flere konspirationsteorier.
Knudret fortælling i en studieopgave
Bogens ærinde er at give et helt klart modsvar til konspirationsteoretikerne ved at gå akademisk tilværks og undersøge beviserne på Hitlers selvmord ved hjælp af videnskabelige metoder.
Daly-Groves kilder er analyser af tidligere tophemmelige M15-dokumenter, optegnelser over Hitlers bunker, personlige fortællinger fra officerer indenfor efterretningstjenesten. Hele historien om, hvordan Adolf Hitler døde skal frem. Det er den kommet flere år siden, så i den henseende er der intet nyt i bogen. Bogen er stort set et suppeopkog af den viden, der allerede eksisterer.
Bogen bygger på Luke Daly-Groves egen bachelor opgave fra University of Central Lancashire i historie i 2015. Han fik ros for opgaven med "First class honors". Og hvis bogen læses som en bachelor opgave er den faktisk også imponerende.
Film fra youtube: Luke Daly-Grove fortæller om sin bog.
Men…det er en bachelor opgave skrevet efter et par års studier på universitetet. De færreste skriver en bachelor opgave, der er værd at læse for andre end den studerende selv, underviseren og censor. Det gælder også Luke Daly-Groves bog.
Emnet fejler ikke noget, men fremstillingen er ustyrligt rodet og efterlader læseren mere i vildrede end forklaret. Der er ikke engang en ordentlig gennemgang af, hvad der skete med Adolf Hitlers lig. Der er heller ikke nogen sammenhængene fremstilling af konspirationsteorierne. Teksten springer frem og tilbage mellem teorierne og modbeviser trækkes ind fra højre og venstre. Ofte henvises der blot til ”konspirationsteoretikerne” uden hvem der er tale om.
Teksten er akademisk skrevet. Et hurtigt tjek af lix-tallet på side 187 viser et lix-tal på 58. Et lix tal på mere end 55 er udtryk for ”meget svær, faglitteratur på akademisk niveau eller lovtekster”. En tekst med et lixtal på 58 er stort set ulæselig. Tekster i en avis ligger typisk på 35 – 44. Lix tallet på denne anmeldelse er på 39.
En god bachelor rapport skal finde kilder. Den studerende skal være kritisk og diskutere perspektiverende. Det gør den studerende Luke Daly-Groves også rigtig flot. Men derfra og til at udgive en bog i flere lande er der lige godt et stykke vej. Desuden fylder diskussionen mere end præsentationen. Hverken konspirationsteorierne eller hvad der blev af Hitlers lig er præsenteret sammenhængende i bogen.
En omskrivning eller to af bachelor-rapporten havde været på sin plads. Der kunne det britiske forlag, Osprey, have hjulpet Luke Daly-Groves mere. En forklaring kan være, at opgaven er akademisk og at Adolf Hitler stadig er fantastisk til at sælge bøger. Forlagets opgave er jo at sælge bøger, og med Hitler på forsiden går det sikkert godt.
Det er ærgerligt for læseren, at der ikke er mere styr på det fortælletekniske i bogen, for Luke Daly-Groves har faktisk fundet interessant arkivmateriale frem, fx skitser over hvor Adolf og Eva Hitler blev brændt. Jeg tror, at selv forskere falder i søvn ved lix 58.
Om der er afgørende nyt i bogen er vanskeligt at vurdere. For mig står Harald Sandners bog som det bedst gennemarbejdede præsentation af forløbet efter Adolf Hitlers død. Desværre en ordentlig moppedreng, som næppe bliver oversat fra tysk til dansk.
Luke Daly-Groves har en mastergrad i historie og er i (2019) i gang med sin ph.d. uddannelse, hvor han sætter lys på britiske og amerikanske efterretningstjenester i det besatte Tyskland.
Luke Daly-Groves
Hitlers død – Sagen mod konspirationsteorierne
Turbine
2019
Please wait...