Søren Nørby: Sænk Skibene!

Foto: Sækning af Peter Skram, Nationalmuseet - ukendt fotograf, ingen kendte rettigheder.

Anmeldelse. Danmark var bagud på point under 2. verdenskrig. Vi forsvarede os dårligt nok, da Tyskland angreb, vi solgte landbrugsvarer til Tyskland i stor stil, leverede arbejdskraft til bunkerbyggeri og samarbejdede med besætterne. I august 1943 skiftede billedet, da tyskerne ville overtage det danske forsvar. Søren Nørby har skrevet bogen ”Sænk skibene” om det dramatiske døgn den 29. august 1943, da den danske marine sænkede sig selv.

Danmark fik sagt fra i sidste øjeblik, da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, flåden blev sænket, hæren skød igen, politiet blev arresteret, jøderne blev smuglet til Sverige i stor stil i oktober 1943, modstandsbevægelsen kom i omdrejninger og ude på havet gjorde danske søfolk en kæmpe indsats for de allierede.

Hvad nu hvis? Hvis vi ikke havde sat disse markante mærker på landkortet havde russerne nok ikke forladt Bornholm, men var forsat og havde taget hele Danmark. Så havde vi i dag kunnet mindes vores opvækst bag jerntæppet, hvor vi havde kæmpet med DDR om pladsen som den førende socialistiske nation. Eller er den alternative tanke måske, at vores indsats var helt ligegyldig i slutfasen af 2. Verdenskrig. Her gjaldt det om at få så meget land som muligt på vestsiden. Eftermælet er i såfald til glæde for os selv - vi var ikke med på en ren fribillet. Polakkerne der kæmpede herorisk på allieret side endte jo på østsiden.

Nå, det er ren spekulation af berlin-guide, og det er ikke det, som Søren Nørby har givet sig af med i ”Sænk Skibene”.

Film: Søren Nørby har lagt en del videomateriale på Youtube. Der vises et par stykker her på siden, men der er flere at finde.

Søren Nørby stiller skarpt på 29. august 1943 og begivenhederne i den danske marine. Mere end 3.000 danskere var involveret i at sænke skibene – lige fra den øverste chef, Viceadmiral Vedel, som gav ordren ”Sænk skibene” til den yderste værnepligtige, som i sidste øjeblik måtte springe overbord, da skibet sank.

Optakten Weserübung – den flove 9. april

Bogen indledes med optakten. Ikke mindst 9. april 1940 da det lykkes tyskerne at sejle et kæmpe troppetransportskib Hansestadt Danzig med 800 soldater og materiel ind til landsætning på Langelinie kaj i København, hvorefter de i ro og mag kunne besætte indre by og kastellet. Lige overfor, på den anden side af havneløbet, lå artilleriskibet Niels Juel, Danmarks stærkeste militære enhed, opkaldt efter søhelten Niels Juel. Besætningen var på sendt på orlov (sic!), og der blev ikke løsnet et eneste skud og skibet blev beslaglagt af 9 tyskere i en robåd tidligt om morgenen.

Tyskerne i robåden sagde egentlig bare ”bøh” – og Danmarks stærkeste militære enhed overgav sig uden videre. Nå ja: De sagde "bøh"!.

Det kunne dårligt se værre ud for den danske marine. De tyske soldater, som ved indstævningen må have skidt grønne grise i frygt for deres liv, spadserede lige ind midt i København. I bogen ”Angrebet” af forfatteren Keld Yding Sørensen er en detaljeret gennemgang af forløbet næsten minut for minut set fra både dansk og tysk side.

Der må have været skammens røde kinder i søværnet helt frem til den 29. august over den præstation.

Operation Safari 29. august 

Danmark fik de første år lov til at beholde flåden. Tyskerne havde jo brug for skibe til bevogtningsopgaver, udlægning og opsamling af miner mv., så det klarede den danske marine. Men den 28. august gik det ikke længere med samarbejdspolitikken.

Tyskerne planlagde operation Safari og ville overtage den danske flåde kl. 04:00 om morgenen den 29. august. Som modforholdsregel havde regeringen givet ordre til, at: "Besættelse af Skibene paa Holmen maa efter Regeringens Bestemmelser ikke imødegås med Magt". Søværnskommandoen valgte på egen hånd at tilføje følgende: "Skibene kan efter Omstændighederne sænkes." Med andre ord, man måtte ikke skyde mod tyskerne – men gerne sænke skibene.

Sænk skibene!

Tyskerne mødte op for at tage skibene: Fra de store artilleriskibe, til ubåde, minestrygere, kuttere og hvad den danske marine ellers rådede over.

Men ordren ”Sænk skibene” var givet og rundt om øerne på den tyske hær og marine begyndte de danske skibe at stikke til søs, kæntre og synke. Det gik dramatisk for sig og Søren Nørby følger dramaet på hvert enkelt skib: Hvad skete der, hvad endte det med – og hvad blev der af skibet.

Inde på holmen begyndte sprængningerne af ubådene og torpedobådene da tyskerne mødte op ved portvagten, og tyskerne blev ledt hele vejen rundt om Holmen, som gav danskerne tid til at få skibene sprængt, før tyskerne kunne nå at kræve dem udleveret. Efterfølgende bliv de hævet at tyskerne igen, men flere skibe var lige til skrotbunken.

Peter Skram var flådens næststørste enhed og den blev sænket af danskerne og hævet igen af tyskerne, og selvom meget var ødelagt, så kunne den bugseres til Kielerfjorden, hvor det blev brugt som skoleskib. De tyske marinetab på blandt andet Atlanterhavet var betydelige, og der skulle uddannes nye søfolk i samme takt som der blev bygget nye ubåde. Så skoleskibstjeneste var ikke en ubetydelig fordel for tyskerne. Det kom hjem og blev skrottet efter krigen.

Niels Juel, som i 1940 havde ligget i havnen i København, lå i 1943 i Isefjorden og forsøgte at stikke af til Sverige, men tyske fly smed et par bomber i vandet ved siden af, hvorefter skibet nærmest kollapsede, som var det konstrueret af vådt pap og ikke panserplader. Var det overhovedet et krigsskib, spørger berlin-guide? Ordren ved beskydning af skibet var ”alle mand under dæk”. Skibet søgte tilflugt tilbage i fjorden og til Nykøbing Sjælland, hvor de danske søfolk sænkede skibet. En enkelt sømand, Kvartermester Andreassen, døde et par dage senere af sine kvæstelser fra flyenes maskinkanoner. Det var særligt fornedrende for de danske officerer efterfølgende at skulle overgive deres sabler til tyskerne, så det slap de for. Sådan. Ret skal være ret. Man skal sige fra, når det bliver for groft. Søren Nørby giver en detaljeret beskrivelse af begivenhederne på Niels Juel.

Var det flådens friske fyre?

Men det svært at være helt imponeret. Hvorfor skød Niels Juel ikke igen, da de tyske jagerfly dykkede og angreb? Kunne vi ikke have brugt vores kanoner lidt mere? Bare lidt? Kaptajnens vurdering på stedet var, at det ikke var et rigtigt angreb – og i baghovedet havde han nok forholdsordren. Men tyskerne forsøgte jo ikke at beslaglægge skibet, de skød jo bare. Besætningen skød lidt igen, men blev stoppet, og da flyene angreb igen blev alle mand beordret under dæk? Da flyene fløj væk igen, blev kanonerne igen heroisk bemandet.

Mindre skibe blev opbragt, sænket eller nåede til Sverige. Det var krig og alvorligt, og alligevel fornemmer berlin-guide, at der er lidt ”flådens friske fyre” over nogle af beretningerne. Fx stævnede et skib mod Sverige, og da det midlertidigt skjulte sig i dansk havn, fik de soldater, der ikke ville med længere lov til at gå i land.

Tabene den 29. april 1943

Wikipedia oplyser, ”at af flådens 52 fartøjer, befandt to sig på Grønland mens 32 blev sænket af egen besætning. 4 nåede svensk territorium og 14 blev erobret uskadte af tyskerne. Tyskerne hævede efterfølgende hovedparten af de sænkede enheder, og femten af disse kom i en eller anden form for aktiv tjeneste i den tyske flåde” (Fra wikipedia):

• Artilleriskibet Niels Iuel – Erobret af tyskerne ved Anneberg, delvist ødelagt (1 dræbt og 4 sårede)
• Torpedobåden Hajen – Erobret i Korsør
• Torpedobåden Narhvalen (Under hovedeftersyn på Holmen) – Taget af tyskerne
• Torpedobådene Najaden og Nymfen – Under bygning på Holmen. Taget af tyskerne, men ikke færdigbyggede
• Ubådene Ran, Triton og Galathea – Taget af tyskerne på Holmen, men blev ikke bragt i aktiv tjeneste
• Det flydende værkstedsskib Grønsund – Taget af tyskerne på Holmen
• Inspektionsskibet Ingolf – Erobret af tyskerne i StorebæltInspektionsskibene Beskytteren og Islands Falk – Taget af tyskerne på Holmen.
• Minestrygeren MS 3 – Erobret af tyskerne i Køge Bugt
• Minestrygerne MS 5 og MS 6 – Erobret af tyskerne i Nyborg
• Minestrygerne Søløven, Søridderen og Springeren – Erobret af tyskerne i Korsør
• Minestrygerne Søhesten og MS 2 – Erobret af tyskerne i Kalundborg
• Opmålingsskibet Freja – Taget af tyskerne på Holmen.
• Hekla og Fyen (kaserneskibe) – Taget af tyskerne på Holmen.
• Sleipner (torpedotransportfartøj) – Erobret af tyskerne.
• Skagerak – Taget af tyskerne på Holmen.

Den 29. august er flådens stolte dag, og flåden var med til at redde den danske ære. Og gudskelov for det. Og tak. Og soldaterne fulgte regeringens henstillinger. De havde modet - og modet til at følge spillereglerne. Det var det store mod.

Men, berlin-guide.dk anderkender at det kan være let at være lænestolskaptajn her to generationer efter. Vil du lave din egen bedømmelse må du selv læse Søren Nørbys bog. Det kan jeg kun opfordre til.

Spændende og lærerig bog. Fine illustrationer og fotos.

Søren Nørbys gennemgang virker både detaljeret, sober og det er interessant læsning at kunne følge de enkelte skibe. For det var en dramatisk dag. Og de der var med og i skudlinjen glemte det aldrig. I alt 7 danske søfolk faldt i løbet af dagen og betalte den højeste pris, og 11 blev såret.

Søren Nørby skriver ikke noget om tyske tab, selvom der var skudvekslinger, hvor danskerne skød igen. Den danske hær havde større tab, men billederne af de sunkne skibe er nok mere dramatiske.

Efter krigen var der stadig søfolk, men jo ingen flåde, men nogle søfolk var blevet i tjenesten og med aflagte skibe fra den engelske flåde kom Danmark til søs igen. Det manglede jo også bare – det var jo englænderne, som tog hele danske flåde i 1807 i København – næsten med samme motivation som tyskerne angreb Danmark på – hvad kunne det neutrale Danmark ikke finde på. Men det er jo en helt anden historie.

Søren Nørby er marinehistoriker og det er en flot og velskrevet historiefortælling han har begået. Masser af fine illustrationer - ialt 120 fotos. Lidt statistik til sidst ville have været prikken over i’et – men Søren Nørby, man skal jo stoppe et sted. Godt arbejde.

Søren Nørby
Sænk Skibene! Flådens sænkning den 29. August 1943
Turbine forlag
2019
190 sider