Mikael Busch: LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden - Berlin-guide.dk

Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

LENZ er historien om en højtstående dansk embedsmand i EU, Morten Jung-Olsen, som i slutningen af 1990’erne blev mistænkt for at være spion for DDR. Han blev aldrig dømt for sagerne var forældet og bevismaterialet for tyndt.

Morten Jung-Olsen blev rekrutteret som gymnasieelev, og sendte rapporter til STASI som "Lenz". Rapporterne flød fra Udenrigsministeriet, hvor Morten blev studentermedhjælp, direkte til STASI eller HVA (Hauptverwalung Aufklärung) i Berlin – og senere, da Morten blev ansat i EU Kommissionen, flød rapporterne også til Berlin.

Mikael Busch ruller hele historien op i bogen ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

Mikael Busch bygger historien op om de STASI akter, der ikke blev brændt, så der er ikke meget materiale. PET sidder måske inde med mere, men PET i Danmark deler ikke oplysninger med forfattere, der skriver bøger. Så selvom STASIs arkiver nu er åbne er PET i Danmark mere lukket end STASI. Eftersom alt er hemmeligt, kan det være vanskeligt at vurdere relevansen af det. Udover dokumenter bygger Mikael Busch på interview med Morten Jung-Olsens gamle venner.

Selvom LENZ sendte fortrolige rapporter til STASI fra Bruxelles, så betød spionsagen ikke en fyreseddel fra EU Kommissionen. Morten Jung-Olsen (LENZ) endte i stedet med en forfremmelse til kontorchef, da sagen i Danmark blev opgivet. Det er ikke noget ringe job at blive kontorchef i EU Kommissionen. Udbetalingen er ca. det dobbelte af en kontorchef i et dansk ministerium – og således også langt bedre end det beskedne beløb en STASI spion kan forvente. Der følger en fin pension med. Det er et karriereforløb som næsten er uforståeligt, men ud fra princippet om at man er uskyldig indtil man er dømt for det modsatte – så var der ikke noget der hindrede EU Kommissionen i at forfremme Morten Jung-Olsen til den kostbare post. Men det undrer.

Morten Jung-Olsen selv afviser hele historien. Han har aldrig hørt om ”LENZ”. Der må være tale om en uheldig forveksling.

Men selvom han ikke blev dømt var den danske rigsadvokat, Henning Fode, overbevist om, at Morten Jung-Olsen havde været spion. Mikael Busch citerer Henning Fode for udtalelsen: ”Jeg mener, at vi har haft fat i den rigtige person. Han har efter min opfattelse i hele perioden fra 1975 til 1989 været agent for STASI”, der faldt efter at myndighederne havde opgivet at rejse tiltale.

DDRS tidligere spionchef, Werner Grossmann, bekræfter historien og skriver i sine erindringer, at DDR hvervede både Morten Jung-Olsens mor og hendes søn, Morten Jung-Olsen som spioner i midten af 1970’erne, hvor de begge var aktive kommunister. I selvbiografien ”Den sidste spionchef” har spionchefen Werner Grossmann i den danske udgave af bogen et særligt kapitel om DDR-spionerne i Danmark. Han afslører nu ikke noget, vi ikke viste i forvejen. Grossmann nævner kun spionen Jörg Meyer og om Morten Jung-Olsen. Ingen ved, hvor mange spioner DDR faktisk havde i Danmark. Nogle arkiver blev brændt – og andre er der ikke adgang til.

I anmeldelsen af ”LENZ” i Berlingske tidende spekulerer Bent Blüdnikow over, om forfatteren Mikael Busch i sin iver for at skrive bogen, og får at få kontakt til Mortens venner og familie, er kommet til at give et for positivt blik på Lenz. Er det sandt, at Morten Jung-Olsen ”fanget af fortiden”, så ja, han blev rigtig nok hvervet af STASI i 1975, men selv om han fik et mere modent og borgerligt blik på verden, så var han fanget i fælden og var nødt til at blive ved med at rapportere til STASI? Bent Blüdnikow mener, at landsforræderen Lenz alias Morten Jung-Olsen bliver pletrenset i bogen. Er det spin? Det må du selv afgøre, men læs bogen – og også gerne Bent Blüdnikows anmeldelse i Berlingske fra 27. april 2015– se den her.

Spioner er fascinerende. De, der spionerer mod os er landsforrædere. Vores egne spioner er helte, der indsamler information, som kan sikre os livsvigtig viden. Tilsammen sikrer spionerne måske, at vi undgår konflikter fordi vi ikke har information nok om hinanden. Ved murens fald stod man med et dobbeltproblem, fordi STASIs spioner, der havde spioneret mod DDR, blev retsforfulgt. Mens Vesttysklands spioner i DDR, jo ikke havde gjort noget galt, og derfor ikke blev retsforfulgt. Men vi må holde fast i, at frie og åbne demokratiske samfund har ret til at forsvare sig mod lukkede, oprustede militærdiktaturer – derfor stod spionerne ikke lige, da retsopgøret kommer.

Bogen giver et godt indtryk af, hvordan en spiontjeneste fungerer – og alene fordi det er en type arbejde, som de færreste af os kommer i berøring med, er det interessant læsning. Læs den – og overvej selv om det var fortiden som spion, der indhentede Morten Jung-Olsen … eller om det var fortiden som kommunist, der indhentede ham. En velskrevet

Mikael Busch ( 1962) er lektor cand.mag. med hovedfag i Tysk. Han har et godt kendskab til den kolde krigs østeuropa gennem flere studieophold i DDR i 1980'erne og fra sin uddannelse i forsvaret til sprogofficer i polsk (1986-1988). Han også skrevet bogen "Knud og Vera" om spionen, den danske statsborger Knud Wollenberger, der spionerede for STASI i DDR - blandt andet mod sin egen familie i Berlin.

lenzbog Mikael Busch