Anmeldelse. Syddansk universitetsforlag har udgivet ”Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig”, der er skrevet af Hans Wolf. Bogen er den første samlede historie om sønderjydske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten. Det er en beretning om hvordan soldaterne på krigsskuepladsen og deres pårørende hjemme klarerede sig igennem tilværelsen og de daglige gøremål.
Danskere i tyske trøjer
Dansksindede nordslesvigere er de danskere, som 1864 pludselig boede i Tyskland, da Preusserne overtog Slesvig-Holsten og udvidede grænsen op til kongeåen. "Dansksindede nordslesvigere" er teknisk set sikkert det korrekte udtryk, men mere populært taler vi normalt bare om sønderjyder - og det er også sådan de er omtalt i bogens titel.
Landet mellem Flensborg og Kongeåen havde overvejende dansk flertal, men de var tyske statsborgere – og som sådan måtte de følge med tyskerne i krig. Nogle valgte at stikke af fra militærtjenesten ved at flygte over kongeåen.
Men mange blev og kæmpede med, håbede på at deres mindretalsrettigheder blev respekteret, hvis de viste sig som loyale borgere i Tyskland. De kæmpede side om side med Fritz og Heinz og Maximillian ved fronterne. Ingen forstod hvorfor. De store slag ved vestfronten – Verdun, Sommes – og skyttegravene i Frankrig har trukket mest opmærksomhed.
1.150 nordslesvigere faldt på Østfronten.
Tyskland sloges på flere fronter og Hans Wolf har valgt at have særligt fokus på de dansksindede, som kæmpede for Tyskland på Østfronten. Her faldt ca. 1.150 sønderjyder – mens 4.150 sønderjyder skønnes at være faldet på vestfronten.
Der er heldigvis kort i bogen, for stednavne som Munkás, Szoloyva, Aklos og Synowodso kan de færreste vist placere kortet, selvom det ikke er så langt fra Przemysl - nu Prusinowo. Brug kortene i bogen. Det gør det lettere at følge med.
Breve hjemmefra – og fra fronten
Bogen er den dansksindede soldats og den pårørendes egne ord, der fortæller historien dels om Østfronten, dels om det, der skete i hjemmet. Historierne er især hentet fra brevveksling mellem soldaterne og hjemmet. Postomdelingen fungerede forunderligt nok udmærket helt ud til fronten, og der kunne gå flere breve frem og tilbage på en enkelt dag.
De fleste soldater kom fra landet og i nogle husholdninger var det jo ægtemanden, der var sendt i krig og hjemme skulle konen nu holde både huset, passe børnene, sørge for forplejning til folkene, være arbejdsgiver, træffe beslutninger om dyr og marker – og hel tiden være i frygt for om manden stadig var i live. Og soldaten slap måske ikke helt tøjlerne derhjemme, men krævede detaljerede informationer og udstak detaljerede retningslinjer. Det har hverken været let at være soldat eller at være hjemme.
Soldatermad har ikke ry for at være godt, så der gik også mange pakker afsted hjemmefra med mad – pølser, honning, brød, flæsk, syltetøj, kager. Selvom postomdelingen gik godt, kunne det også tage lang tid, og så var maden ikke altid god.
Hans Wolf bringer eksempler på breve som handler om børnene, om ængstelse, om savn og længsel, om håb – og om soldaternes møde med fremmede kulturer i Polen, Baltikum, Ukraine, Ungarn, Galizien – og naturligvis om krigens vilkår: kedsomhed, lus og vold.
Samlet tegner brevene et billede af den dansksindede nordslesvigske identitet og samhørighed, som den kom til udtryk ved fronten og i hjemmet, og et billede af den dansksindede nordslesvigske bondekultur, som var grundlaget for bevarelsen af danskheden i Nordslesvig, og som banede vejen for Genforeningen i 1920.
Mest en kildesamling
Det er interessant at læse med i brevene. De er personlige og personer og begivenheder for mere end 100 år siden kommer til live i brevene. Både dem fra hjemmet og dem fra fronten. Bogen er relevant for berlin-guide.dk, for forholdet mellem Danmark og Tyskland og forståelsen af vores naboskab er stadig knyttet til historien om 1864, om Preussen til kongeåen, og sønderjyderns kamp for at blive anerkendt som dansksindede med særlige vilkår og rettigheder.
Hans Wolf skriver selv om brevene:
"Brevene, som ligger til grund for bogen, stammer overvejende fra medlemmer af den oplyste og velstillede dansksindede nordslesvigske storbondestand. De giver derved også et enestående indblik i den nordslesvigske bondekultur i begyndelsen af 1900-tallet. Den nordslesvigske dansksindede storbondestand var veluddannet og havde lært at formulere sig på det danske sprog under deres ophold på efterskoler, højskoler og fagskoler i Danmark. Den dansksindede bondestand var hjørnestenen i bevarelsen af den dansksindede kultur og identitet i Nordslesvig. Brevene er affattet i et dansk, som netop bærer præg af brevskrivernes påvirkning fra deres ophold på danske institutioner."
Bogen har næsten mere karakter af en ordnet kildesamling end en samlet beretning, og det kræver en særlig interesse af læseren at få det hele med. Det er et værk, som historiestuderende vil citere i rum tid fremover.
Alligevel finder jeg fagsproget omkring brevene en smule tungt. I bogen bliver der fx skrevet en del om mestringsstrategier og det giver god, faglig mening i bogen, men også et lidt træls ord, som man nok skal være fagnørd for at holde af. Jeg har aldrig spurgt en kollega i en svær situation om, "hvad er din mestringsstragegi for de kommende dage, Sofie?". Et andet er udtrykket "de dansksindede nordslesvigere", fremfor sønderjyder.
Det faglige hensyn medfører kapiteloverskrifter som ”De dansksindede nordslesvigers mestringsstrategier”. En god overskrift ægger, dækker og vækker. Overskriften dækker, men her er der ikke tale om at fagsproget lefler for det populære. Et lille pift af det havde nok været godt. Men indrømmet, berlin-guide er heller ikke historiestuderende.
Som kompensation for det lidt formelle og omstændige fagsprog er det en fornøjelse med de mange illustrationer, fotos og kort i bogen. Udgivelsen er støttet af en række fonde, så måske der havde været råd til at gøre billederne lidt større. De fleste fotos i bogen er sort/hvide og ikke ridsede og guldnede, så der har været en vis oprensning af billederne. Det er godt. Det har de fortjent.
Enkelte fotos har en kvalitet, så man kunne håndkolorere dem. Jeg ved det er lidt snyd, men lidt farve i kinderne, på blomstern og på kjolerne gør ofte de gamle fotos mere nærværende og tilstedeværende. Som kompensation kunne man medtage de originale i et appendix. Det ville sikkert blive kritiseret af andre anmeldere.
Men er du nysgerrig på den 1. verdenskrig, på forholdet mellem Danmark og Tyskland, og på sønderjydernes historie, så er der historier af guld begravet i bogen. Så grib den endelig. Historierne og beretningerne er så gode, at de næsten fortjener en gennemskrivning i en mere populær og tilgængelig udgave. Her er i hvertfald en kildesamling, som kan inspirere den modige forfatter.
Hans Wolf (f. 1935) er professor emeritus i urologi, dr.med. og cand.mag. i historie og tysk.
Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig
Hans Wolf
Syddansk Universitetsforlag
2019
350 kr.
Please wait...