Billede: I 1943 brølede Goebbels til hans tilhængere i Berlin: Vil i have den totale krig! Og svaret tilbage var "Ja"!. Billedet er fra wikipedia, Public Domain.
Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.
Jacob Konika overværede mødet: "18. februar. Alle tiders forfærdeligste møde. I Berlins "Sportspalast". Samtlige tyske deltagere "indbudt" af Goebbels. Jeg så i rækken bag ved os udenlandsjournalister en hel del kendte ansigter fra film og teater; deriblandt adskillige personlige bekendte - som dog undgik at hilse; meget forståeligt. Alle var vi spærret inde i et galehus. Dette møde turde have været den nazistiske satanismes propagandistiske kulmination. Nu må den hitlerske besættelses kollektive galskab da have nået klimaks! Goebbels havde sørget for, at en mængde unge mennesker var fordelt i sammenhængende klaser overalt blandt de tusinder i "Sportspalast".
Disse unge rasede vildt under Goebbel's dæmoniske regi. Den djævelske ærkeengel nr. 1 spurgte, hysteriserende og hypnotiserende: "Wollt Ihr den totalen Krieg?" I variationer gentog han dette spørgsmål 10 gange. De besatte og berusede brølede i kor: "Ja - Ja - Ja". Et særligt sanghæfte var blevet omdelt i "Sportspalast".
Deri en sang med tre strofer: "Wir sind die sturmkolonnen". De sidste linjer i sidste strofe lød: "Wir sind die Sturmkolonnen Der Hitler-Diktatur". Ak Ja! De gale kan altså også synge en slags hymner om diktaturet!."
Midt i Hitlers Berlin
"Midt i fjendens lejr" er således Jacob Kronikas egen redaktion og kommentering af hans dagbogsblade. Dagbøgerne blev samlet og opbevaret i et sikkert pengeskab under Flensburg Avis i løbet af krigen. Selvom næppe noget sted var sikkert i Tyskland under 2. verdenskrig - eller Hitler-krigen, som Jakob Kronika kalder den.
Det kunne være interessant at få adgang til samlingen af dagbogsblade fordi de blade der foreligger er redigeret med mere 20 års forsinkelse. Som primær kilde er notaterne og erindringerne mere "forurenet" end de dagbogsblade, som dag for dag er skrevet som Jacob Kronika og samtiden så dem.
Bogen fortæller lidt om dagligdagen i Berlin og om bombardementer, men mere om nazismen og Kronikas møder med fx Adolf Hitler, Göebbels eller Dr. Best i Danmark. Det er unikt og stort persongalleri han ruller op, og man kunne ønske sig lidt mere persontegning.
Derudover gengiver Jacob Konika en del længere samtaler om skyld og flugten fra skylden. Alle tyskere, der blev i Tyskland fik en del af skylden - uanset om de var enige eller uenige med nazisterne. Et eksempel med familien, der har et portræt hængende af Hitler af hensyn til de nysgerrige naboer. Men der hænger skylden med. Man kunne emigrere, flygte ind i sig selv - eller gøre selvmord. Og Jacob Kronika møder alle varianter.
Jakob Kronika var sydschlesviger, og det er da også forholdene for den dansksindede befolkning i Sydschlesvig, som optager ham mest. Det var der hans kamp og indsats stod.
Nazismen som det onde selv
I 1933 sværmede han lidt for nazismen i bogen "Revolution - Roman om Hitlers Tyskland", men allerede i 1935 beklagede han sit sværmeri. Han fik øje på Nürnberglovene mod jøderne og han oplevede nazismen som hedensk-germansk kult, som ville borttrænge det kristne Tyskland. Kronika betragtede nazismen som den Onde selv.
Jacob Kronika i Berlin havde stor betydning for det danske mindre tal syd for grænsen og for det danske sønderjylland. Man kunne let forestille sig, at en dansk befolkning der sagde fra blev udryddet - lige som polske mindretal i Tyskland. For nazisterne var der ikke langt fra tanke til udåd.
Jacob Kronika spillede spillet i Berlin. Han sendte positive beretninger om Tysklands krigsindsats tilbage til aviserne. Man kunne ikke andet, hvis man ville overleve. Men indsatsen betød også at han havde adgang til den nazistiske top og kontakter langt ind i ministerierne. Kronikas indsats betød, at den dansk sprogede avis "Flensborg Avis" overlevede.
Jacob Kronika overlevede kampen om Berlin, som han har beskrevet i bogen "Berlins undergang". Han fortsatte som korrespondent i Bonn indtil han blev redaktør af Flensborg Avis i 1960.
Bogen er fra 1966 og findes kun antikvarisk.
Jacob Kronika
Midt i fjendens lejr - Schlesviske dagbogsblade fra Hitler-krigens Berlin
Gyldendal
1966
266 sider
Please wait...
