Tove Fleischer: Kærlighed i kommunismens tid

Foto: Fra bogens forside.

Anmeldelse. Tove Fleischer forelskede sig i en østtysk mand og flyttede til DDR i 1980’erne fra Århus. Her boede hun otte år som ”Ossie”. Livet i DDR er stadig dunkelt for de fleste af os, men Tove Fleischer løfter på tæppet og giver et unikt indblik i DDR hverdagen. Unikt, fordi vi sammen med Tove Fleischer får lov til at se ind på det nu forsvundne land med en danskers briller.

Tove fra Århus blev forelsket i østtyske Holm under et besøg i Leipzig. Hun blev gravid og valgte at flytte til det kommunistiske arbejder- og bondeparadis for at starte en familie med sin østtyske kæreste, Holm. Bag jerntæppet. Meget usædvanligt fordi verden var delt i øst og vest, i dem og os. Dem derovre. Raketterne blev rullet ind. Men Tove flyttede frimodigt over til de andre. Det var ikke ideologi, der drev hende. Det var kærlighed. Det blev næsten en bureaukratisk udfordring til systemet.

Tove og hendes mand, Holm, og deres tre børn boede i Leipzig i otte år, og flyttede til Århus næsten samtidig med østblokkens opløsning og murens fald.

Historiens vingesus og hverdagen

Tove Fleischer forstår at fortælle hendes personlige historie levende og med humor – og at sætte fortællingen i perspektiv med DDR og DDR historien.

Når Tove fortæller om sin østtyske familie er det samtidig historien om nazisternes nederlag, russernes ankomst og DDR statens opståen. Hun får løftet os op i ballonhøjde, så vi kan forstå sammenhængen og den historiske kontekst – og hun tager hos med gennem dialoger til lægens konsultation, møder i børnehaven, samtaler med naboen, bryllup, ligestilling i hjemmet, boligindretning, diskussioner med toldere, snakken i familien.

Tove Fleischer beskriver DDR livet gennem beretninger om indrejse og udrejse til en diktaturstat, bureaukratiske sendrægtigheder, om at få en lejlighed, om naboerne, om STASI, om børnefødsler, opdragelse, ferier og få det hele til at hænge sammen i hverdagen med næsten tomme butikker.

Det er et samfund, hvor de fleste resignerer og forsøger at klare sig. Alle har arbejde, men ikke nødvendigvis noget at lave. Der er børnehaver og skoler til alle, men man må leve med den socialistiske opdragelse i institutioner og universiteter og på arbejdspladser. Vil man karrieren er der ingen vej uden om partiet.

De fleste fandt veje til at overleve i hverdagen i DDR, men der var ikke stærke følelser for staten eller partiet. Man talte praktisk og pragmatisk magten efter munden. Der var en tale hjemme og en tale ude. Det var en overlevelsesstrategi for det kunne ikke betale sig at sætte sig op mod magten.

Kærligheden udholder alt

Ikke alle udfordringer skyldes ideologi – der er også almindelige kulturelle udfordringer ved at flytte til et fremmed land med andre traditioner.

DDR var på mange måder frosset fast i 1950’erne med formel omgangstone og syn på ægteskab, indretning, opdragelse, påklædning - så Tove Fleischer skullet skræve over en generations holdninger, en fremmed kultur og en fjendtlig ideologi. Kærlighed i kommunismens tid var en kærlighed på trods: Tove Fleischers kærlighed til sine mand og børn har holdt til alt dette.

I bibelsk forstand ægte kærlighed: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind, Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Holm er privilegeret.

DDR i ossieskæret

Tove Fleischer observerer, at det faktisk først opstod da DDR var brudt sammen og vesten strømmede ind over dem. Så opstod ostalgien og forsvaret for det forsvundne: ” Den DDR-identitet, som den østtyske stat forgæves havde kæmpet for at skabe, opstod omsider – efter staten var forsvundet”.

Det var stærke følelser i de første 25 år efter murens fald, men som Tove Fleischer observerer, så udviskes grænserne mellem wessier og ossier efterhånden.

Havde Kohl for travlt med genforening dengang? Tove Fleischer antyder, at Kohl skabte genforeningen blot for at sikre sig et genvalg som kansler Jeg tror det ikke, der var mere på spil. Det var nu eller aldrig. Iøvrigt var det en del af den vesttyske forfatning at søge genforening, så havde Kohl nølet havde han måske handlet forfatningsstridigt.

Det var magisk at genforeningen skete - også selvom det har været noget af en omstilling for østtyskerne og en kolossal samfundsmæssig opgave. Helmut Kohl var i mine øjne en helt og tog modige beslutninger.

Ejendomsret er en menneskeret

Efter anden verdenskrig var mange boliger ødelagte af krigen, og DDR var ikke hurtigt til at udbygge boligmassen. Så bolignøden var stor, og folk blev stuvet sammen på meget lidt plads. Opvarmningen var typisk med brunkul. Det er forståeligt, at et samfund i en nødsituation kan være nødt til at se stort på den private ejendomsret og simpelthen tvangsfordele den plads der er under tag til dem der trænger.

Ideologien i DDR havde ingen problemer med at ophæve den private ejendomsret. Folk mistede retten til deres egne huse, landbrugsejendomme, virksomheder. Slog høsten fejl for en landmand risikerede han fængsel for at have ødelagt høsten.

Tove Fleischer får tildelt en lejlighed i et hus ejet af frau Ptock. Frau Ptock modarbejdede systematisk de lejere, der blev tvangs tildelt til hende. Frau Ptock ejede et hus med plads til flere, og selvom hun helst ville have sin datter som lejer prioriterede systemet anderledes. Jeg kan levende forestille mig min surhed, hvis Københavns Kommune uddelte kælderen i mit hus til en familie på fem frem for at lytte til, hvad jeg som ejer synes.

Tove Fleischer og hendes familie kæmpede i alle årene med Frau Ptock, som gør alt hvad hun kan for at genere dem. I Tove Fleischers erindringer er Frau Ptock en heks, og der er ikke det nederdrægtige Frau Ptock ikke står for.

Frau Ptock bliver ikke set som et offer for et statsligt overgreb på den private ejendomsret – som dog er omfattet af de basale menneskerettigheder. Men, Tove Fleischer, det var Frau Ptock, der var ofret. Jeg forstår Tove Fleischers dårlige oplevelser,- men pilen må pege på socialismens og diktaturstatens dis-respekt for mennesker og ikke på Frau Ptock, som desperat har forsvaret sig og sin ejendomsret.

Fuld hus i berlinerbamsebjørne

Kærlighed i kommunismens tid er en uhyre velskrevet og medrivende bog. Livet i DDR var for almindelige borgere som Tove Fleischer og hendes familie ikke forfærdelig og ondskaben stod ikke og gloede på hvert et gadehjørne. Men materielt set var der store begrænsninger – og stort set ingen havde det privilegie som Tove havde, for hun kunne som dansk statsborger frit køre ind og ud af DDR. Øst-mark rakte ikke så langt i Berlin eller Danmark, men det var dog et privilegie, som østtyskerne var villige til at risikere livet eller friheden for.

Bogen er i øvrigt krydret med artikler fra Aarhus Stiftstidende fra deres korrespondent i Østberlin. Tove Fleischer fik en hemmelig aftale med Aarhus Stiftstidende og de artikler hun skrev gav lidt vestligt valuta, som gjorde livet i DDR lidt lettere.

Der er fuld hus af berlinerbamsebjørne til Tove Fleischer for hendes bog om kærlighed i kommunismens tid. Den er knald-godt skrevet. Levende og vi er med Tove på hele turen.

Der er kun at håbe, at Tove Fleischer bliver rigtig gammel og kan skrive flere erindringer. Skøn efterårslæsning eller en dejlig julegave.

Love and peace fra berlin-guide.

Tove Fleischer
Kærlighed i kommunismens tid – et dansk liv I DDR
374 sider
Forlaget Vandkunsten
2017