Poul Nielsen: Kun et nummer

arbeitmachtfrei

Foto: gabigorito / Pixabay Simplified License

Anmeldelse. Den 25. november 1943 blev Poul Nielsen arresteret af Gestapo i Odense og sendt til KZ-lejren i Sachsenhausen ved Berlin. Poul var 18 år. Poul Nielsen fortæller i "Kun et nummer - 18 måneder i KZ Sachsenhausen" om arrestationen, deportationen, opholdet og om hvordan man overlever i en hverdag med ubeskrivelig ondskab og død.

Siden 1945 er der udkommet mange erindringsbøger om fra overlevende KZ fanger. De har alle en vigtig historie at fortælle. "Kun et nummer" er udgivet af Syddansk Universitetsforlag og er illustreret med både fotos og mange tegninger, som det lykkes Poul Nielsen at få med hjem i sin scrapbog. Tegningerne er tegnet af andre fanger. Forordet er skrevet af Therkel Stræde, der er lektor i samtidshistorie på Syddansk Universitet. Han sætter en historisk ramme om Poul Nielsens oplevelser og trækker, som hjælp på forståelsen, på både Zygmunt Bauman og Michel Foucault.

Poul Nielsens ophold i Sachsenhausen begynder en tidlig søndag morgen i oktober i hans forældres hus på Bernstorffsvej i Odense, hvor der blev banket voldsomt på døren af to Gestapomænd i lange olivengrønne læderfrakker og blød hat med skygge: "Wo ist Ihr Sohn?". Det var ikke for sjov og der gik 18 måneder før drengen Poul Nielsen blev reddet ud af KZ Sachsenhausen og kom hjem til Danmark med de hvide busser. Poul Nielsen fortæller sin historie lige ud af landevejen - og historien om scrapbogen, da han til sidst besluttede sig for at have et minde med. Alene det at skaffe papir.

Det er bevægende læsning at følge både Poul Nielsens oplevelser og studere de scrapbogstegninger, som Poul Nielsen fik med hjem.

Berlinerbogbjørne til Poul Nielsen for at overleve og fortælle historien videre. KZ erindringerne er vigtige. Der findes dem i verden, der mener, at historien om KZ lejren er det pure opspind. Troværdigheden findes hos øjene der så, hos dem der var med.

Tak til Poul Nielsen.

kunetnummerPoul Nielsen
Kun et nummer - 18 måneder i KZ Sachsenhausen
Syddansk Universitetsforlag
2015