Anmeldelse. "Dagbøger fra Berlin" er skrevet af den russiske prinsesse Marie Wassilchikoff, som boede i Berlin under 2. verdenskrig.
Prinsesse Marie Illarionovna Vassiltchikov (Russisk: Мария Илларионовна Васильчикова; F. 11 januar 1917 - D. 12. august 1978) var en russisk prinsesse, som boede i Berlin under krigen. Hun var tæt på de begivenheder, som førte til attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944.
Marie var ikke heldig med hendes fødselsdag. Som prinsesse på vej til et priviligeret liv og så..bum: Revolution. Hendes familie flygtede i 1919 og hun som flygtning i Frankrig, i Weimar republikken og i Lithauen indtil 2. verdenskrig brød ud. Sammen med hendes søster, prinsesse Tatiana Vassiltchikova endte hun i Berlin under krigen. Hun arbejdede i informationskontoret for den tyske udenrigstjenneste som assistent til Dr. Adam von Trott zu Solz. Dr. Solz var en nøgleperson i den tyske modstandsbevægelse og i 20. juli attentatet. I sine detaljerede dagbøger beskriver Marie "Missie"optakten til attentatet. Hun blev ikke selv dømt og forsøgte at gå i forbøn for blandt andet Dr. Solz. Men han blev henrettet og Marie blev advaret mod at opsøge Gestapo igen.
I krigens slutning blev Prinsesse Marie opdaget af den amerikanske hær ved Gmunden i Østrig. Hun giftede sige med en amerikansk officier, Captain Peter Graham Harnden. Dagbøgerne skrev hun rene efter krigen, og var næsten færdige med arbejdet ved sin død i 1978. Hun beskriver hvordan Hitler gjord sig umage med at udrydde det tyske aristokrati og 20. juli-attentatet var en god undskyldning for ham.
Dagbogen åbner med en fest på den chilienske ambassade og ender med en beskrivelse af hendes flugt fra Wien, beskidt og udsultet. Dagbogen er sine steder surrealistisk med beskrivelser af en god frokost på Hotel Adlon og samme nat overnattes i udbombede lejligheder. Samtaler med almindelig sladder - og så lidt mere intenst om mulighederne for at slå Hitler ihjel.
Marie var nabo til den danske chargé dáffaires, Steensen-Leth, så han spiller også en rolle i dagbogen. Efter det store bombeangreb den 23. november kommer han fx ind med en flaske Cognac. Dagen efter prøver Marie at nå frem til sit kontor i håb om et bad...:
"Ved siden af Lützowstrasse, ikke ret langt fra mit kontor, var husene på begge sider af gaderne simpelthen knust, og jeg måtte kravle over en stribe rygende ruiner, plaskende vand fra sprængte rør og alt muligt vraggods for at komme igenem. Indtil nu havde jeg kun set få brandmænd, men nu var der en hel del. De havde nok at gøre med at trække ihjelkogte eller endnu levende mennesker ud af sammenkogte kældre. På Lützowplatz var alle bygninger kun brandhobe. Broen over Spree var uskadt, men for den modsatte ende af den sås kun murene af tomme, udbrændte huse. en del biler prøvede at sno sig gennem ruinerne under en hysterisk trutten eller dytten. En kvinde greb mig i armen og skreg, at "nu falder den mur", og så løb vi begge, så godt vi kunne. Jeg fik øje på den postkasse, som jeg forrige nat havde lagt brevet til Tatiana i; den var der endnu, men den var fuldsætndigt krøllet sammen. så så jeg Krauses levnedsmiddelbutik - det vil sige resterne af den. Maria havde bedt mig købe noget spiseligt, når jeg tog hjem, for den forretning hun havde rationeringsmærker til eksisterede ikke mere. Det gjorde stakkels Krauses desværre heller ikke." [Citat fra bogen].
"Dagbøger fra Berlin 1940-45" er oversat og udgivet af Gyldendal i 1989. Kan du på tysk eller engelsk er de lette at finde i Berlin. På dansk må du nok i antikvariat - eller på biblioteket. Vær opmærksom på, at det russiske navn transkriberes lidt forskelligt fra udgivelse til udgivelse.
Dagbøger fra Berlin 1940-45
Marie "Missie" Wassilchikoff
Gyldendal, 1989
318 sider
Kilder: Dagbøger + Wikipedia
Please wait...