Erik Ingemann Sørensen: Krigens sidste dage

ingemannforside

Foto: Bundesarchiv, B 145 Bild-P054320 / Weinrother, Carl / CC-BY-SA 3.0. Farvelagt af berlin-guide.dk, der også har indsat bogens forside.

Anmeldelse: På Gyldendals forlag dukkede en flyttekasse med noter, fotokopier og avisudklip op. Kassen stammede fra DR’s tidligere korrespondent i Bonn, journalisten Frode Kristoffersen. I begyndelsen af 1970’erne interviewede han en række af det tredje riges top-folk om krigens sidste dage. Interview med Werner Best, Albert Speer, Karl Dönitz mv. Frode Kristoffersen blev dog aldrig færdig med hans historie og nu materialet så der. Erik Ingemann Sørensen fik overdraget kassen, og ud af det kom så endelig Frode Kristoffersen interview og nye facetter om krigens sidste dage.

Interviewene en lille guldgruppe af samtaler, hvor de, der var med Hitler i bunkeren i maj 1945 og de der havde magten til sidst, sætter deres egne ord og fortolkninger på. Hvordan foregik kremeringen af Adolf Hitler og Eva Braun rent faktisk, hvordan var flugten ud af førerbunkeren af de sidste overlevende under russernes beskydning, hvordan var det pludselig at stå i Storadmiral Dönitz’s bukser og overtage ledelsen af Det tredje rige – hvilke hensyn skulle tages og var det en reel mulighed at trække de sidste kampe ud af Tyskland og måske fortsætte krigen i Danmark.

En af Adolf Hitlers sidste ordrer gik ud på at ødelægge Tyskland – sprænge havne, broer, kraftværker, vandforsyning mv. Det skete ikke. Og heller ikke i Danmark. Hvorfor ikke. Hvordan kom fik rustningsministeren Albert Speer hovedet ud af løkken og slap med 20 års fængsel?

Interviewene er med

Walter Klemusch, en tysk pilot som fløj en hemmelig mission fra København til Berlin i krigens allersidste dage. Han landede i en regn af russiske kugler på Wannsee og lykkes alligevel med at få maskinen op igen og komme hjem til København.

Gerhard Bolt (1918-1981) var efterretningsofficer og med de sidste dage i førerbunkeren. Han skrev en bog i 1947 om de sidste dage og han fortæller om Adolf Hitlers testament.

Erich Kempka (1910-1973) var Adolf Hitlers chauffør og fandt i de sidste timer nok benzin til at brænde både Adolf Hitler og Eva Braun. Han bar selv liget af Eva Braun ud af bunkeren.

Hans Seidel, der som 15-årig så ligene af topnazisten Martin Bormanns og Hitlers livlæge Dr. Stumpfegger nær Lehrter Bahnhof (Nu Hauptbahnhof) i 1945. Ligene blev først genfundet og bekræftet i 1970’erne.

Walter Lüdde-Neurath (1914-1990) var adjudant for Storadmiral Dönitz, den øverstbefalende for den tyske marine, og i de sidste dage overtog magten i Tyskland efter Adolf Hitlers selvmord. Også Walter Lüdde-Neurath har i en bog skrevet om sine oplevelser.

Gerhard Wagner (1898-1987) var Admiral og med i den tyske delegation ved kapitulationen på Lüneburger Heide, hvor tyskerne i bl.a. Danmark, Holland og Schleswig-Holstein kapitulerede betingelsesløst den 4. maj 1945.

Albert Speer (1905-1981) var rustningsminister og Adolf Hitlers ynglingsarkitekt. Han var en stor del af nazismens designmæssige udtryk. Albert Speer sad 20 år i fængsel i Spandau i Berlin. Fængslet blev efterfølgende jævnet med jorden.

Werner Best (1903-1987) var ”Rigsbefuldmægtiget” i Danmark – altså den tyske überboss for besættelsesmagten i Danmark. Frode Kristoffersen interviewede ham pr. brev.

Karl Dönitz (1891-1980), afløste Adolf Hitler som leder af det tyske Rige, fortæller om de sidste dage. Hvordan det var at få beskeden fra Berlin at nu var han ”den”, og om regeringsførelsen i Flensborg og arrestationen. Han anerkendte aldrig rigtig at hans hverv som leder af ”Det tyske rige” var afsluttet, men anerkendte dog, at det var Forbundsrepublikken, der bestemte. I fangelejren var man nødt til at holde Karl Dönitz og Hermann Göring adskildt. De mente begge at de var Adolf Hitlers arvtager. Det mente Himmler også, men han tog hurtigt livet af sig selv. Göring tog livet af sig da han fik sin dødsdom. Karl Dönitz blev løsladt fra fængslet i 1957. Han mente selv, at han fortjente en statsbegravelse. Det fik han ikke. Naturligvis.

Spændende interview. Og man skal huske at spørge de levende før de dør – hvis der er noget man vide.

Frode Kristoffersen var en skarp reporter, og han stiller gode spørgsmål. Det faldt i Erik Ingemann Sørensens lod at samle materialet og ramme det ind i det historiske perspektiv. Det går godt, og selvom interviewene er lavet for 50 år siden, så har de stadig en journalistisk friskhed over sig. Frode Kristoffersen har også, naturligvis, en dansk vinkling af sine spørgsmål. Det gør at ” Krigens sidste dage” finder sin egen gode plads i mængden af 2. krigslitteratur. Godt gået Frode. Og godt gået Erik.

Bogen har mange fine kort, fotos og forklarende tekster. Og så er der QR-koder til en lange række youtube video med mere dokumentation. God ide. Det fungerer godt. Så hav din iPad eller telefon inden for rækkevidde, når du læser.

Erik Ingemann Sørensen er uddannet lærer fra Marselisborg Seminarium. Han har været folkeskolelærer og seminarielærer. Han er tidligere medredaktør af Dansk Historielærerforenings tidsskrift samt informationskonsulent og redaktør ved Nordisk Råd. Han anmelder fast bøger ved historie-online, og har selv skrevet både undervisningsmaterialer til folkeskolen og bøger. Blandt andet "1864 – en guide i krigens fodspor" og tidsskriftsartiklerRetsopgøret i Kerteminde og De tyske flygtninge i Kerteminde. Han var researcher og faglig konsulent på Thomas Harders De uønskede – De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949 og Andreas Johannsens Danske læger under nazismen. 

IngemannbogenErik Ingemann Sørensen
Krigens sidste dage
Gyldendals 2022