Annette Herzog: Det Der Var

Foto: Gerald Knizia, "Blick Richtung Westen auf Halle-Neustadt aus der 20ten Etage von Am Tulpenbrunnen 7", Licens: Gemeinfrei.

Anmeldelse. Annette Herzog voksede op i DDR og læste dansk på universitetet i Greifswald. Efter muren faldt i 1989, besøgte hun Danmark. Og ligesom hun hele sit liv var nysgerrig på, hvad der foregik uden for DDRs mure, så er vi mange, der er nysgerrige efter at vide mere om, hvordan det var at bo i DDR. Annette Herzog fortæller i bogen ”Det Der Var” om hverdagen i DDR, både om de sider hun savner og de mørkere sider med STASI. Hun synes hun ikke at DDR fik en chance i egen ret, men blev kørt over og suget ind i Forbundsrepublikken, da de to lande blev til et.

Annette fortæller selv om bogen, at hun fortæller muntre, groteske, reflekterende historier om livet på den anden side af Berlinmuren. Det var nemlig trods alt ikke helt så kedeligt, som mange danskere tror. Det handler om jagten efter cowboybukser, efter en bil og andre mangelvarer, om at besætte lejligheder, om at læse dansk på et østtysk universitet, hvor fakultetet er gennemsyret af Stasi, om opposition, den voksende protest i befolkningen og om murens fald, der vendte alt på hovedet.

Det er en meget god beskrivelse af bogen. Annette Herzog fortæller med varme om DDR, og om hvordan man fik meget ud af lidt. Fine detaljer om, hvordan Annette Herzog som unge pige sad parat med båndoptageren for at fange de bedste popmelodier fra vest, og noterede på ubehjælpsomt ”lydssprogsengelsk”. Men jeg gjorde det samme i Holstebro, for vi havde ingen pladespiller. Forskellen var måske, at jeg havde lidt flere bånd til rådighed, for min farfar købte dem til mig, når der var udflugt over grænsen. Pladespiller havde vi ikke, og kun 1 eller 2 indspillede bånd. Så måske var der ikke der den store forskel på at vokse op i Grossbeeren syd for Berlin og Holstebro syd for Limfjorden.

Eksemplet er godt at tænke på, for når vi studerer DDR, kommer man nemt til at gyse over, hvor gammeldags det hele ser ud. Annette Herzog nævner, at DDR styret satte blomster på alt fra soveposer til porcelæn. Men det var 1970’erne – og også i Holstebro var der store orange og brune blomster på alt. Set fra et forbrugersynspunkt var der både mere spræl og kvalitet i vest end i øst. Men også herfra ser Holstebro i 1970’erne lidt bedaget ud. Faktisk så meget, at Den Gamle By i Århus har sat 1970’erne på museum. Jeg tror også Annette Herzog vil kunne genkende en del.

En stor forskel har været den målrettede socialistiske opdragelse og Karl Marx på universitetet i DDR, især på det ideologisk prægede studium Annette Herzog kom ind på i Greifswald. Men, helt ærligt, så fyldte Karl Marx og slænget også mere end hvad godt var på danske universitetsstudier i 1970’erne. Sociologi i København blev fx så marxistisk og ideologisk, at det var umuligt at anse det som en kvalificerende uddannelse, og det blev lukket i slutningen af 1980’erne. Måske lidt som man bør overveje i dag med Kunstakademiet i København, som også ser ud til at have opgivet at uddanne kunstnere frem forurettede identitetsideologer.

I 1970’erne var charterrejserne kun lige begyndt, og det var Mallorca og Grækenland og Gardasøen. En af mine klassekammerater var en sommerferie i Gambia, og det var i den grad usædvanligt. Men vi var ikke spærret inde, som Annette Herzog og hendes landsmænd i DDR. Alligevel lykkes det Annette og hendes kæreste at tomle til Rumænien, holde ferie i Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet. Alle dejlige steder at holde ferie. Skøn historie med falske postkort, så Annettes forældre kunne tro, at de var på almindelig badeferie ved Østersøen.

Den store forskel på DDR og ”den frie verden” har været statens understøttelse af den ideologiske opdragelse, indespærringen bag muren, umyndiggørelse af voksne mennesker. Det fik vi ikke i Danmark. I DDR blev privilegier fordelt gennem netværk og vennetjenester og ideologi. Mens privilegier i vest blev fordelt efter penge og kompetencer. Begge dele giver ulighed, men i kapitalismen har man dog en chance. Hvis Annette Herzogs skolekammerater havde en onkel i vesten, akademiske forældre, eller ikke var aktive i FDJ – så var det vanskeligt at få en uddannelse. Alle systemer har sit mål af uretfærdighed, men DDR forekommer langt mere skæv, end nødvendigt var.

Annette Herzog holdt af DDR og bryder sig ikke om den fri kapitalisme, og hun udtrykker meget godt den ostalgi, som jeg tror hun deler med mange, som voksede op i DDR. Hun tænker, at genforeningen gik for stærkt, at DDR-borgerne med god ret kunne føle sig overtaget af Forbundsrepublikken, for det var forbundsrepublikkens regler, forbundsrepublikkens D-mark, forbundsrepublikkens systemer der blev indført. Cheferne fra forbundsrepublikken overtog DDR ledelserne, DDR-virksomhederne blev lukket. Kortsagt blev stort set alt i DDR skrottet. DDR fik Ampelmand med – og ikke meget mere.

Annette Herzog tænker, at DDR skulle have prøvet selv at finde en tredje vej, en anden slags socialisme. Til det tænker berlin-guide.dk at følelsen af at være overtaget er helt reel. For det blev de. Men at socialisme kan tænkes i en anden og blidere form uden tankepoliti, STASI og privilegier, er og bliver en tanke, et tankespind, som kystbane-socialister og ostalgier ynder at dyrke. Det er aldrig nogen sinde lykkes. Socialismen er afprøvet i mange lande, kulturer og tider – og det har aldrig fungeret uden undertrykkelse af befolkningen. Det er selve socialismens ide, at de, der har forstået socialismen, skal opdrage alle de andre. Det vil altid gå galt.

Summa summarum, så er Annette Herzogs bog velskrevet og lun og med sit kendskab til Danmark og danskerne formidler hun meget flot, hvordan det var at vokse op i DDR og om det at være ung og stifte familie, få børn og længes efter verden på den anden side af Muren. Måske den bedste beskrivelse. Så varm anbefaling af Annette Herzogs bog om det der var. God læselyst.

Annette Herzog
Det Der Var
Forlaget CoLibri
2020