Foto: Bundesarchiv, B 145 Bild-F000250-0050 / CC-BY-SA 3.0
Anmeldelse: Syngeklubben, leipzigerne og andre mennesker fra DDR er en samling af fortællinger om tilværelsen bag muren i DDR. Forfatteren Ole Steen Hansen besøgte DDR flere gange i slutningen af 1970’erne og 1980’erne, hvor han fik venner og indblik det almindelige DDR.
Der var forskel på at være ung i Danmark og ung i DDR. Men de færreste af os, der var unge dengang var lige så nysgerrige som Ole Steen Hansen fra Danmark. Han skaffede sig kontakter og fik venner i DDR. Berlin-guide var blot en smuttur i Berlin og tomlede rundt nogle måneder i Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Men fik ikke venner, der har kunnet opspores. Det gjorde Ole Steen Hansen og han tog også billeder på sine rejser, som han viser i bogen.
Ole Steen Hansen er en dygtig fortæller, så bogen hæver sig langt over ”nu skal I bare høre mine rejseminder” – du ved, det lange foredrag med 600 dias med almindeligheder, hvor man høfligt prøver at holde sig vågen. Men det er netop almindeligheden ved almindelighederne, som gjorde Ole Steen Hansen nysgerrig og som gør bogen værd at læse. Det var ikke bare sådan at rejse til DDR og Ole viser den dobbeltsidet i passet der skulle til for at rejse helt almindeligt til Leipzig med toget.
I øvrigt skulle man ikke blot have alle stemplerne i passet, man skulle også signere den obligatoriske, statslige gæstebog i huset ”Hausbuch”, så STASI kunne kontrollere, at man faktisk havde boet der.
Det var et paranoidt land, og det kunne sagtens være sådan at man ikke talte helt åbent i vennekredsen, hvis nogen måske var ører for STASI. Ole Steen Hansen prøver også at skaffe sig venskaber med en DDR syngeklub, som kommer forbi Ribe seminarium. Det lykkes også at komme på genbesøg i Güstrow og spille sammen med de unge der. Men det er ikke muligt at skaffe personlige kontakter. Det gør Ole Steen Hansen mange år efter, hvor det viser sig, at kontakter med udlændinge kunne besøge at man ikke blev udpeget til næste udenlandsrejse – og da det var en helt unik mulighed holdt man sig naturligvis på afstand af danskerne.
Ole Steen Hansen har skrevet en interessant og personlig bog med masser af egne fine, fotos. Røde øjne er det dog ok at photoshoppe en smule. Jeg genkender nysgerrigheden og lysten til at se, hvad der gemmer sig bag den næste bugt på vejen. En dejlig læsefornøjelse for dem der er nysgerrige på DDR.
Ole Steen Hansen
Syngeklubben, leipzigerne og andre mennesker fra DDR
Turbine Forlaget
2019
Please wait...