Christiane F: I morgen er det slut

Anmeldelse. Berlin 1977. Historien om pigen Christiane F., som blev narkoluder i Vest-Berlin i slutningen af 1970’erne gav genlyd over hele Tyskland – og i Danmark, hvor den i årtier har været pligtlæsning i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Berlin-guide har genlæst bogen, og det er stadig en både trist og barsk historie. Desværre også fuldt aktuel. Det var ikke slut i morgen.

Christiane F. var 12 år gammel, da hun begyndte på hash og LSD. 12 år. Hun fortæller selv, at der ikke var så meget at lave for børn i det område hun boede, at det ikke var rart at være hjemme med en alkoholiseret og voldelig far – og at hun og de andre børn så op til de store børn, som røg hash. De havde styr på deres shit. Det var det miljø de søgte. Læser man bandemiljø og kriminalitet er det ikke svært at trække parallellerne til danske ghettoområder, hvor børn hurtigt kan blive opslugt af et kriminelt bandemiljø i deres søgen efter fællesskab, anerkendelse og status.

For Christiane F. går der kun et enkelt år, så er hun stiknarkoman og en heroinafhængig børneprostitueret efter skoletid, hvor hun sælger sig selv for at for penge til det næste fix. Uden at hende mor opdager noget. Hun trækker nye kunder omkring Bahnhof Zoo i centrum af det gamle Vestberlin.

Omkring hende bliver vennerne taget og ryger i fængsel – eller ender med en nål i armen og en overdosis på et offentligt toilet – eller bliver misbrugt af deres kunder – eller får deres penge stjålet.

Det er hård kost at læse om Christiane F. som barn – men også som voksen og som forælder til børn slår bogen hårdt: For hvordan opdager vi i tide at vores børn er på vej i misbrug, kriminalitet eller selvdestruktion. Socialhjælps tilbud der ikke virker, velmenende mennesker som opgiver.

Christiane F. rører på så mange planer, at hendes historie – som hun selv har fortalt til båndoptageren – aldrig bliver uaktuel. Det er historien om skiftet fra barn til voksen når det går galt. Livet har så meget at byde på, og når det drukner i narko og vold er det ubærligt.

Der er gået mere end 40 år siden Christiane indtalte sin historie, og desværre er den slet ikke uaktuel – til trods for ”krigen mod narko”, drakoniske straffe, massive sociale indsatser, overfyldte fængsler – bandekampe med skarpe våben er hverdag. Designerdrugs, piller, narkotika og hash og lidt til næsen er ikke ukendte fænomener. Narkotika findes i alle danske byer – og det findes i overalt i Berlin – og helt åbenlyst i områder på kendte narkosteder som Mauerpark, Görlitzer Bahnhof, Kurfürstenstrasse, Bahnhof Zoo, Hasenheide, Hackescher Markt, U8 fra Neukölln, Kottbusser Tor, Hermannplatz. Det er steder, hvor forbipasserende ofte vil blive kontaktet.

Fra 2017 til 2018 steg antallet af narkodomme i Berlin med 7,4 procent til 17.300 domme. En rundspørge viste, at ud af 900 Club- og partygæster i Berlin havde 32 procent taget Ketamin, 36 procent kokain, 49 procent ecstasy, 62 procent cannabis – og stort set alle havde drukket alkohol. I 2018 døde 191 mænd og kvinder af narkomisbrug.

Der ser ikke ud til at være samfundssvar, der kan løse problemet. Måske man bare må forlige sig med, at der er altid vil være nogen der går til bunds i en sky af vold og narko? Men kan vi holde ud give op? Christiane F. fortalte angiveligt sin historie for at få brudt tavsheden om problemet. Men det har jo ikke ændret noget som helst. Desværre. Og i morgen er det ikke slut.

For Christiane F. var der også et liv efter bogen. Bogen om Christiane F. solgte i 4 millioner eksemplarer og Christiane Felscherinow blev en stjernejunkiekendis, som alle ville møde og med filmen om hende eksploderede berømmelsen i et omfang så hun hang ud med David Bowie og fløj rundt med Rolling Stones.

Livet har ikke været let for Christiane. Christiane F. var ikke til at slippe af med, og narkotika heller ikke. Hendes søn blev tvangsfjernet. Det har været rutcheture på stoffer og i dag bor hun i Berlin i sin lejlighed. Hun har skrevet en bog om, hvordan det videre gik. Den hedder 'Mein Zweites Leben' - men selvom hun har prøvet mange veje, er hendes aldrig lykkes i almindelig ligusterforstand.

Har du ikke læst Christiane F. endnu, så find den antikvarisk eller lån den på biblioteket. Den beskriver et Berlin, der ikke findes mere og et Berlin der stadig findes i alt for høj grad. Og det er ikke slut i morgen.

chrstianeFbog Christiane F.
I morgen er det slut
Oversat fra tysk ” Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”