Foto: Heinrich Germer på en ødelagt russisk kampvogn i Sovjetunionen. Foto leveret af Suzi Elena Apelgren. Berlin-guide har let redigeret og håndkoloeret fotoet. Originalen ses her.
Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak Retina Kamera med i brystlommen – og han tog mere end 800 fotos og skrev mange breve hjem. Suzi Elena Apelgren har haft adgang til fotos, breve og til lange interview med Heinrich Germer. Et første håndsindtryk af Østfronten
Heinrich Germer blev født i 1921 og var 12 år da Adolf Hitler kom til magten i 1933. Som andre børn og unge blev han en del af en Hitler begejstret ungdom. Som 19-årig blev han sendt til Ulfborg ved jyske vestkyst som rekrut i den tyske værnemagt.
Da rekruttiden var overstået, kom han videre til Østpreussen og var med den allerførste deling, som overskred den russiske grænse den 22. juni 1941. Det blev til 1½ år i Rusland med kampe og hårde vintre. Den sidste del af krigen trak han et heldigt kort. Han blev trukket væk fra kampene omkring Leningrad og blev stationeret i Norge, hvor der var langt fredeligere end fronten. Hele tiden havde han kameraet med sig og hele tiden skrev han feltpost hjem til familien.
Video fra Forlaget Klithedegårdens hjemmeside, hvor Heinrich Germer fortæller om tiden i Skjern.
Suzi Elena Apelgrens bog er bygget om fotos og feltpostbrevene. Det er ikke de mest levende reportager, for der var grænser for, hvad en tysk soldat måtte skrive hjem om – fx gerne døde russere, men ikke om døde tyskere. Brevene blev censureret, så derfor handler mange af brevene om, at nu mangler der film til kameraet, og hvordan har moster det og tak for æblekagen.
Alligevel slipper der betragtninger igennem, som beskriver krigen, fx bekymringen over familiens forhold i Bremen, hvor de allierede bombede, små beretninger om, hvor kummerlig soldatertilværelsen kan være i en nødtørftigt nedgravet bunker, eller beretninger om de russiske bønder, som de tyske soldater flyttede ind hos.
Dybest indtryk gør de små billeder af frontsoldatens hverdag: sult, frygt, lig, brændte landsbyer, miner, mudder, baghold, kulde, lugt, fare, lus og mistede kammerater.
Grusomheder ved felttoget er ikke udpenslet. Men Heinrich Germer fortæller om en ung russisk soldat, som han sammen med sin sergent fandt sovende i en høstak. Sergenten skød ham uden videre i hovedet, og Heinrich Germer har stadig for sit indre blik billedet af den døde soldat med blod løbende ned over ansigtet.
Heinrich Germer troede som de fleste tyskere på sagen og på Adolf Hitler og at det var nødvendigt med Lebensraum og at den røde pest skulle bekæmpes.
Men det var ikke en tro Heinrich Germer kunne bevare igennem hele krigen, og i bogen har Heinrich Germer en del kommentarer om den tids verdenssyn.
Før de tyske soldater blev sendt hjem efter krigen tvang de allierede dem til at se filmoptagelser om forbrydelserne i blandt andet KZ-lejrene. Man skulle tro at en østfrontsoldat som Heinrich Germer havde set noget tilsvarende, men filmene kom bag på ham og medaljer fra krigen blev gemt langt væk. De var ikke et hæderstegn i Tyskland.
Begivenhederne under krigen var tabu for de fleste tyskere efterfølgende. Ikke noget man talte om og mange har båret både skyld og traumaer med sig gennem livet. Heinrich Germers håb var, at han med sin åbenhed kunne være med til at forhindre noget tilsvarende i fremtiden. Lad os håbe og bede til, at han får ret.
Operation BarbarossaDet tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 er også kendt som operation Barbarossa. 4,5 millioner tyske soldater og deres allierede angreb på en 2.900 kilometer lang front – så menig Heinrich Germer var ikke alene. Det er verdenshistoriens største militære operation. Det operationelle mål for operation Barbarossa var en hurtig erobring af den europæiske del af Sovjetunionen, vest for en linje mellem Arkhangelsk og Astrakhan, ofte kaldt A-A linjen. Men tyskerne nåede ikke de militære mål. En del af forklaringen var vejret. Tyskerne var så sikre på sejren, at de ikke havde taget vintertøj med, så da temperaturen faldt til -30 grader manglede tøjet og våbene kunne ikke anvendes – og de 600.000 heste som tyskerne havde med som transport var heller ikke meget værd i kulden. Heinrich Germer overlevede mødet med Østfronten og blev en gammel mand. 4.3 millioner tyskere døde på Østfronten i 2. verdenskrig og 3.3 millioner endte som fanger. Russerne mistede 10.6 millioner soldater og 5.2 millioner havde i fangenskab hos tyskerne – heraf døde de 3.6 millioner. 14 – 17 millioner russiske civile mistede livet. |
Suzi Elena Apelgren har selv produceret bogen sammen med sin mand Morten Bergholdt, og bogen er sprængfyldt med fotos og breve. De er kommenteret af Heinrich Gerner selv og med regikommentarer af Suzi Elena Apelgren, som sætter beretningen ind i de historiske rammer. Der er en del russiske stednavne, så et kort over Heinrich Germers bevægelser ville være en hjælp. Hjemmefødning som man er bliver berlin-guide især nysgerrig efter mere om rekruttiden i Ulfborg og Skjern. Er der stadig danskere, som kan huske de tyske soldater? Hvad var de lokales holdning til tyskerne? Måske lokal historikere kan udfylde den vinkel i større detalje?
Suzi Elena Apelgren har sit eget forlag, Forlaget Klithedegården, og på hjemmesiden er der flere små film reportager og interview med Heinrich Germer, for vestjyske medier har både skrevet om Heinrich Germer i forbindelse med bogen, og TV Midvest har interviewet. Det er materiale, som er værd at kende, når man læser bogen.Og i filmklippene på hjemmesiden er det både Heinrich Germer og Suzi Elena Apelgren, som fortæller.
Alt i alt en meget vellykket bog og rigtig interessant med de mange fotos og breve af Heinrich Germer. Der findes en lang række danske bøger om danske soldater på østfronten, der er historiske værker om strategi, generaler og tabstal, der er bøger om materiellet – men der er ikke mange menige tyske dokumentariske fortællinger om, hvordan livet som frontsoldat var set fra tysk side. Tak til Suzi Elena Apelgren for bogen og for at gøre Heinrich Germers fortælling tilgængelig for os alle sammen. Endog i en meget fin indbinding. Flot bog.
Fra Vestkysten til Østfronten – billeder af en forført generation
Suzi Elena Apelgren
Forlaget Klithedegården
2018
Købes via forlaget
Please wait...
